Så fik vi vores Emily
Skal nok prøve at gøre det kort
Tirsdag d. 1. marts ringer min mor til mig om formiddagen og spørger om jeg vil med en tur i IKEA..og straks tænker jeg :” har hørt at det kan sætte fødsler i gang, så det prøver vi da”!
Efter en skøn mor-datter-dag i IKEA og storcenter(uden baby) kravlede manden og jeg i seng hvor jeg for sjov sagde til ham at det nok var hans sidste nat uden børn
Kl. 02 (onsdag d. 2. marts) vågner jeg ved at jeg har en lille smule murren i maven og jeg begynder at ligge og spekulere på om det måske kunne være noget optakt…falder dog hurtigt i søvn igen.
Kl. 06 tager manden på job (i Randers) og jeg står op og får lidt morgenmad. Kan ikke sove mere fordi den murren jeg havde i maven om natten er blevet lidt værre, på grænsen til at gøre ondt og maven er konstant spændt. Jeg ringer derfor til fødegangen i Randers kl. 07. hvor vi aftaler at give det nogle timer for at se hvad der sker, da de siger at det lidt lyder som om kroppen er ved at gøre sig klar, men at der stadig ville kunne gå 14 dage endnu før der ville ske noget. Lige efter at have lagt røret på, bevæger jeg mig ud på toilettet for at tisse og kan med det samme mærke at der fosser ”noget” ud af mig og er derfor sikker på at det er vandet der er gået…Men da det bliver ved med at fosse ud kigger jeg ned i toilettet og kan se en meget usund mængde blod, der bliver ved og ved med at sive ret voldsomt og smerterne i maven tager hurtigt til
Får grebet telefonen og ringer op til fødegangen igen og forklarer det hele. Jordemoderen spørger mig efter min adresse og siger så at jeg nu ikke skal gå i panik, men at der vil komme en ambulance og hente mig med det samme og den vil komme med udrykning, så jeg skal ligge mig ind i seng og det kan kun gå for langsomt! 
Får ringet til manden og forklaret ham om hvad der nu skal ske og får ham til at køre ind til Randers Sygehus , hvor han ville kunne tage imod mig på fødegangen.
Ambulancen kommer ikke så lang tid efter, og jeg bliver kørt med fuld udrykning og politieskorte til sygehuset.
Hele vejen til Randers har jeg så mange bekymringer og spørgsmål at jeg fuldstændig glemmer mine smerter, men i stedet undskylder over for redderne at jeg nu har svinet deres bil til med blod over det hele... Kunne ikke blive enig med mig selv om jeg skulle gå i panik eller hvad jeg skulle. Ville bare gerne vide om lillepigen var ok inde i mawsen, da redderne giver mig KLAR indtryk af at det BESTEMT ikke er en normal fødsel der er gået igang!
Kl.08.30 ca. ankommer vi til sygehuset hvor jeg med det samme kommer ind på en fødestue og koblet til diverse maskiner der måler puls (på både mig og lillepigen), blodtryk og veer. De kan mærke at vandet ikke er gået og at jeg kun er 1 cm. åben på trods af konstante veer UDEN pauser siden kl.06. De prikker derfor hul på vandet og vil max give det en time til at sætte til at åbne mig, da jeg stadig bløder og der er en smule blod i fostervandet.
Kl.09.30 ca. har jeg ikke åbnet mig OVERHOVEDET men har stadig meget kraftige veer uden pauser…Og de informerer mig og manden om at de nu vil lave et akut kejsersnit pga. moderkageløsning. De kan også se at lillepigen ganske langsomt er begyndt at blive stresset.
Alting gik herefter MEGET stærkt så har ikke helt styr på hvordan og hvorledes… ved bare at der var utrolig mange læger, sygeplejersker og jordemødre omkring mig konstant i et operationslokale og manden sad hele tiden ved min side og beroligede mig (han var den bedste støtte hele vejen igennen!).
Kl. 10.47, onsdag d. 2. marts 2011 præcis, kom vores datter til verden i uge 38+2
2940 gram, 47 cm. lang og scorede, på trods af sin barske start, top point på APGAR-scoren
Vi har det alle sammen rigtig godt og er kommet hjem igen. Mor er dog en smule øm i kroppen, men det er uden tvivl det hele værd og jeg er så velsignet med den dejligste mand der hopper og springer hvis der er det mindste! Han bliver uden tvivl verden bedste far!
Søndag skal vi til kontrolvejning på Randes Sygehus da lillepigen har tabt sig til 2650 g. Det bliver spændende… Er sikker på at hun har taget på igen for hun spiser rigtig godt.
Skrønen om at IKEA kan sætte en fødsel i gang er hermed bevist Det bragte vores Emily til verden, dog med en stor forskrækkelse.
