Babyhulen

Hermed billeder som lovet De er fra i onsdags.

Jeg har det stadig godt, og er stadig ikke utålmodig! Tankerne om fødslen, og efterfølgende tid hjemme flyver rundt. Det ene minut holder jeg på, at jeg skal hjem hurtigst muligt, og bare i vante omgivelser med mine drenge, for jeg skal nok "vænne" mig til det, og lære at amme osv. 

Det næste øjeblik skræmmer det mig, at jeg måske ødelægger amningen, hvis jeg "bare" tager hjem; følger mit behov; frem for at blive på sygehuset 5 dage for at få amningen igang. Men når jeg så fx læser Riksens FB, har hun jo slet ikke fået kvalificeret hjælp til at lære at amme, og så blvier jeg endnu mere i tvivl.

Selvfølgelig kan jeg ikke sidde nu, og beslutte endegyldigt hvad jeg vil når jeg har født, for jeg ved jo ikke hvordan fødslen forløber. Men jeg er bange for, at jeg "bilder" mig selv ind, at jeg bare er klar til at tage hjem, og det så kommer til at føles som et nederlag, hvis jeg føler mest for at blive?!

Jørn er meget obs på, at han VIL med til HELE fødslen, og jeg tror han forventer, han skal "deltage" aktivt fra allerførste ve/vandafgang til lillemanden er ude. Og det er jo prisværdigt, dejligt og alt det, at han (nu) forsøger at engagere sig. Men jeg prøver at forklare ham, at man jo fx kan få snydeveer mange gange, før der sker noget, og jeg jo ikke kan ringe ham hjem fra arbejde 3 dage om ugen, de næste 3-4 uger. Det forstår han også godt, men han er panisk angst for at gå glip af noget.

Det er svært at berolige ham, og forsikre ham om, at han nok skal nå "det hele" for jeg kan jo reelt ikke vide hvad der sker hvornår, og hvor hurtigt det går... Så måske er det derfor, utålmodigheden ikke er voldsom endnu - panikken over alt det uvisse, ukendte og virkeligt "afgørende" er større.... 

Nåh, I skal få de lovede billeder, havde bare lige for brug at filosofere lidt..!

Hvor er du fin Anne... tænk sig at man, her 9 dage efter, kan misunde gravide mavser igen. 

Hmm jeg var faktisk glad for de par dage jeg fik på sygehuset denne gang. Selvom amningen gik super osv, så var det skønt med roen og personale lige ved hånden... og nå ja... alle de drikkevarer de havde. Man bliver SÅ tørstig af at amme. 

Klem Rikke

Fin fin mave Anne

Jeg regner med at blive på Skejby de to dage man "får".. Men jeg har det også godt med at få vejledning derude og lige komme "fra start" hvor der er læger/jm omkring mig til at rådgive. Jeg kan jo så læse mig frem til at man ikke altid kan forvente/regne med den vejledning man får, men som udgangspunkt må jeg stole på den.. og håbe at amningen kommer op at gøre, selvom mælken jo nok næppe løber til mens jeg er på Skejby. Men mon ikke en løsning for dig er at tage det som det kommer, se hvad du har lyst til efter fødslen, om du helst vil hjem eller blive på sygehuset. Der kan jo (hvilket vi ikke håber) også opstå en situation hvor det er nødvendigt at blive lidt på sygehuset, så jeg tror ikke du kan planlægge det 100 procent, men nok bare må tage det hen af vejen.

Jeg glæder mig forresten til at se dig på onsdag - det er hyggeligt vi er to der stadig "kun" har en mave og ikke en lille babyklump

Sofia skriver:

 Der kan jo (hvilket vi ikke håber) også opstå en situation hvor det er nødvendigt at blive lidt på sygehuset, så jeg tror ikke du kan planlægge det 100 procent, men nok bare må tage det hen af vejen.

Jeg glæder mig forresten til at se dig på onsdag - det er hyggeligt vi er to der stadig "kun" har en mave og ikke en lille babyklump

Du er fuldstændig ret - og det er nok mest det der hyler mig ud af den Jeg ER nemlig bare bedst til, at planlægge mig ud af alting

Jeg glæder mig også til onsdag - og hvor er det godt vi kan være tykke sammen

Flott mave

Jeg var også ganske ambivalent i forhold til om jeg skulle tage hjem så hurtig som mulig, eller blive på hospitalet efter fødselen. Det endte med at jeg blev ett døgn på barselsgangen (pga at jeg mistede meget blod, og skulle overvåges nogle timer) og ett døgn på pasienthotellet, og det er jeg meget glad for nå! Som førsegangsfødende syntes jeg det var skønt at være et sted hvor vi lige kunne falde litt ind i rollen som forældre ingen vi tog hjem. Vi mødte mange hyggelige og dyktige jordmødre
Du skal selvfølgelig gjøre det du føler er mest riktig for jer, men jeg kan godt anbefale et døgn eller to på sygehuset

Held og lykke med tiden som kommer!!

Ellen-mor skriver:

Flott mave

Jeg var også ganske ambivalent i forhold til om jeg skulle tage hjem så hurtig som mulig, eller blive på hospitalet efter fødselen. Det endte med at jeg blev ett døgn på barselsgangen (pga at jeg mistede meget blod, og skulle overvåges nogle timer) og ett døgn på pasienthotellet, og det er jeg meget glad for nå! Som førsegangsfødende syntes jeg det var skønt at være et sted hvor vi lige kunne falde litt ind i rollen som forældre ingen vi tog hjem. Vi mødte mange hyggelige og dyktige jordmødre
Du skal selvfølgelig gjøre det du føler er mest riktig for jer, men jeg kan godt anbefale et døgn eller to på sygehuset

Held og lykke med tiden som kommer!!

Tak for anbefalingen, det er altid rart at høre andres erfaringer!

Hvor er din mave dejlig, jeg kommer da helt til at savne min men har jo min prins nu i stedet for.

Mht at blive på sygehuset så er jeg glad for vi gjorde det. Jeg troede amningen kørte godt, men det viste sig at lillemanden ikke fik nok, da hans tungebånd var for kort. Hvilket jeg ikke ville have en jordisk chance for at vide ellers. Og så nød jeg stilheden, men var tryg ved hjælpen som kunne komme ved et træk i snoren. Og maden blev serveret og jeg skulle ikke tænke på andet end Oliver.

Men du behøver jo ikke nødvendigvis blive i 5 dage, det er kun et tilbud om de 48 timer. Og så behøver du jo heller ikke beslutte dig før tid er

Ih jeg savner min mave når jeg ser din - hvor er den flot! Glæder mig til at opleve den live på onsdag. Fedt at du har overskud til at tage med

Mht hvor længe du skal blive havde jeg det sådan at jeg bare ville hjem så hurtigt som muligt, men da jeg så tog hjem efter to overnatninger, mælken løb til og tudeturerne stod i kø ville jeg bare ønske, at jeg havde tigget mig til en overnatning mere. Der var ikke noget galt, men der meldte sig bare så mange spørgsmål, og selvom vi stadig var tilknyttet Skejby og måtte ringe i tide og utide fik jeg det ikke gjort og små problemer tårnede sig op. Gør dig selv den tjeneste, hvis du i øvrigt er tryg ved det personale der er hvor du skal føde (og hvorfor skulle du ikke være det - de er sikkert helt fantastisk søde) at tage de overnatninger du bliver tilbudt. Det letter de første dage hjemme, som jeg synes er enormt vigtige at have en succesoplevelse med. I skal nok komme hjem og nyde hinanden - i har jo de næste 18 år!

AnneBJ skriver:

Hermed billeder som lovet De er fra i onsdags.

Jeg har det stadig godt, og er stadig ikke utålmodig! Tankerne om fødslen, og efterfølgende tid hjemme flyver rundt. Det ene minut holder jeg på, at jeg skal hjem hurtigst muligt, og bare i vante omgivelser med mine drenge, for jeg skal nok "vænne" mig til det, og lære at amme osv. 

Det næste øjeblik skræmmer det mig, at jeg måske ødelægger amningen, hvis jeg "bare" tager hjem; følger mit behov; frem for at blive på sygehuset 5 dage for at få amningen igang. Men når jeg så fx læser Riksens FB, har hun jo slet ikke fået kvalificeret hjælp til at lære at amme, og så blvier jeg endnu mere i tvivl.

Selvfølgelig kan jeg ikke sidde nu, og beslutte endegyldigt hvad jeg vil når jeg har født, for jeg ved jo ikke hvordan fødslen forløber. Men jeg er bange for, at jeg "bilder" mig selv ind, at jeg bare er klar til at tage hjem, og det så kommer til at føles som et nederlag, hvis jeg føler mest for at blive?!

Jørn er meget obs på, at han VIL med til HELE fødslen, og jeg tror han forventer, han skal "deltage" aktivt fra allerførste ve/vandafgang til lillemanden er ude. Og det er jo prisværdigt, dejligt og alt det, at han (nu) forsøger at engagere sig. Men jeg prøver at forklare ham, at man jo fx kan få snydeveer mange gange, før der sker noget, og jeg jo ikke kan ringe ham hjem fra arbejde 3 dage om ugen, de næste 3-4 uger. Det forstår han også godt, men han er panisk angst for at gå glip af noget.

Det er svært at berolige ham, og forsikre ham om, at han nok skal nå "det hele" for jeg kan jo reelt ikke vide hvad der sker hvornår, og hvor hurtigt det går... Så måske er det derfor, utålmodigheden ikke er voldsom endnu - panikken over alt det uvisse, ukendte og virkeligt "afgørende" er større.... 

Nåh, I skal få de lovede billeder, havde bare lige for brug at filosofere lidt..!

Søde terminsbuddy! - Hvor er den altså bare fin din babyhule! Og hvor er du sej at du stadig kan bevare tålmodigheden- vi er nogle som ikke er helt så seje på den front.

Kan godt forstå at du har svært ved at tage stilling til hvor længe du/I mon har lyst til at blive på hospitalet... Vi har det lidt på samme måde. Tror vi tager det hen af vejen....

Skønt at høre, at Jørn er så opsat på at få det HELE med! Min kæreste er også vældig dedikeret til bogen "fødselshjælperen" og GLÆDER sig til at få lov at heppe og holde i hånd, hehe! Forleden ville han endda lige afprøve lændemassage på mig. Man kan jo godt forstå dem, nu kan de snart komme på banen igen og hjælpe til.

Knus Laura

Hej Anne! Dejlig mave med dejlige smil

Jeg glæder mig helt vildt til at se dig på onsdag! Så fedt du orker at tage med! Dejligt at du har det godt og ikke er ved at gå til af utålmodighed! Det ku nogen af os vist have lært lidt af...

Mht til sygehuset, så r det jo svært på forhånd at planlægge, da man jo ikke ved hvordan man har det bagefter. Vi blev de 2 dage vi måtte og selvom alt var fint og vi havde lyst til at komme hjem, var det også dejligt at være der. Maden blev lavet til os, vi skulle ikke tænke på vasketøj, og hjælpen og skulderklappet fra de fantastiske jordemødre var lige udenfor døren. Vi nød det! Og så var det bare dejligt at komme hjem bagefter