Ja, det er hårdt... og i den alder sover de generelt så dårligt, mellem 8 og 10 måneder er der bare nul søvn, i hver fald hos os.
Jeg synes også, at det har været hårt, men det har slet slet ikke været så hård med nr2. Det er bare fordi jeg havde akcepteret at sådan er det bare med børn i huset, jeg planlægger stort set ingenting eller meget minimal ad gangen, jeg nå kun akurat det jeg skal til at kunne fungere en lille smule og så pludseligt synes jeg, at det er slet ikke så hård med børn. Especielt hos os, som vi ingen har til at hælpe. Når du giver slip og akcepteret det, så er verden pludseligt lyserød igen 
Og jeg kender det godt, i to måneder skulle jeg vågne hver time, altså HVER TIME i to måneder, hvordan pokker har jeg klaret det? Men en ting er det sikker, alt er overstået og så starter bare noget nyt tihi! Hyg dig, elsk at bo i en bombet lokum (bare en fin potteplante og en steryn lys og alt er godt) elsk kold mad, elsk at stå op kl05 om morgenen for at nå at skrive lidt og nogle praktiskee ting ligesom et bad! 
og elsk en verden af overreskelser, for det er det der handler om med børn! Det bliver jo nemmere, jo, en dag når de bliver 18 og flytter hjemmefra nej pjat, efter 3 år er det allerede nemmere men det hjælper dig ikke lige nu... så op med humoret og find noget chokolade. Jeg ville også åbne en øl til min frokost og skåle for en lorte dag, men det er bare mig der er lidt mærkelig nogle gange hahahahahaha
Anmeld
