Opmuntring søges (starte i vuggestue)

Suk.. min dreng på næsten 8 måneder skal starte i vuggestue om nogle uger, og mit hjerte er lige ved at briste. Jeg tænker på det mere eller mindre konstant, det kører rundt i hovedet. Både min kæreste og jeg er sygeplejersker, hvilket for Magnus (min dreng) vil betyde, at han mange dage skal være i vuggestuen fra kl. 6.30 til 15.30-16. Det er bare så lange dage, og der er intet, jeg kan gøre ved det.

Udgangspunktet er i det mindste så heldigt, at Magnus er den mest rolige og afslappede dreng, som meget sjældent bliver hylet ud af den, så længe han bare får sin mad og sin søvn. Så langt, så godt, men.. Han er på ingen måder vant til andre børn, har altid været enebarn herhjemme hos mig og min mødregruppe var meget sporadisk. Så jeg kvier mig virkelig ved tanken om kære, lille Magnus, der skal sidde i skrig og skrål og uro i 9 timer om dagen sammen med sikkert rigtig dejlige, men fremmede mennesker. Åh, nu får jeg igen tårer i øjnene..  (også utroligt meget øv at han skal bruge langt størstedelen af sin vågentid sammen med andre kvinder end sin mor..)

Så derfor: Hvem kan fortælle mig, hvor glade deres børn er for at gå i vuggestue? Hvor meget de lærer og hvor godt de har af at være med i en social sammenhæng for børn på samme alderstrin.

Han får en indkøringstid på to uger og forhåbentlig nogle fridage i den første tid, hvor hans far har fri på hverdage. Jeg håber sådan, at det kan gøre en forskel.

Nu bliver jeg bekymret.. betyder meget stor stilhed mon, at vuggestue er præcis så forfærdeligt, som det er i min fantasi..?

Hej

Den uro kender jeg! Har haft det sådan med begge mine, når de skulle begynde. Men det er gået flot begge gange! Børn er meget optaget af andre børn, så mine har syntes, det var utrolig spændende at være sammen med de andre, spise sammen osv. Det er klart, at det er meget lange dage, men når de er så små, så sover de trods alt en del timer i løbet af dagen, så den tid mærker de jo ikke noget til, at Mor og Far er på arbejde, og de får hviled ørene osv. De voksne fortsætter jo heller ikke med at være fremmede. Jeg tror, mit råd til dig måtte være at snakke mest mulig med de voksne om stort og småt, når du træffer dem. Jo bedre I kender hinanden, jo lettere bliver det at snakke om ting efterhånden, hvis der er ting, I er nødt til at løse sammen eller ændre. I ugerne før mine begyndte tog jeg også kontakt med vuggestuen og fik lov til at komme på besøg nogen gange. Så var vi sammen med dem på legepladsen eller spiste frokost sammen med dem osv, så det ikke var så fremmet for os, når  de små skulle begynde for alvor. Det tror jeg hjalp mig lige så meget som det hjalp de søde små...

Ellers blev de små meget hurtigt begejstret for at være der. Der er jo så meget nyt og spændende at udforske, og meget færre begrænsninger end hjemme, fordi møbler og alting er specialdesignet for dem. Og voksne som ikke har alt muligt andet, de lige er nødt til at gøre - som at vaske badet, vaske køkkenet, vaske grød af sofaen osv....

Jeg tror på mange måder, at vuggestuestarten kan være vel så hård for os voksne som for børnene, for de finder en ny, spændende verden at udforske befolket med andre børn og opmærksomme voksne, mens vi andre bare må gå fra det vi sætter højest i verden og gå på arbejde.

Uanset, sender dig et

Jeg er sikker på, at dette kommer til at gå godt!

Ciss skriver:

Jeg tror på mange måder, at vuggestuestarten kan være vel så hård for os voksne som for børnene, for de finder en ny, spændende verden at udforske befolket med andre børn og opmærksomme voksne, mens vi andre bare må gå fra det vi sætter højest i verden og gå på arbejde.

 

Tak, og hvor jeg dog håber, at du har ret. Og det hjælper faktisk lidt at høre, at det er gået godt for andre. Vi skal ned og se vuggestuen imorgen, og mit håb er, at den bliver en smule afdæmoniseret, så jeg ikke længere ser den som en slags Guantanamo-fængsel med støjtortur døgnet rundt, bare for babier  

Det bliver helt sikkert godt at se stedet. Det ukendte er altid mere skræmmende end det kendte. Og de steder er virkelig indrettet netop for babyer og småbarn på alle tænkelige måder, så jeg tror, du vil blive positivt overrasket.

Jeg har i hvert fald kun gode erfaringer med vuggestuen, og storesøster, som nu går i børnehave, vil stadig gerne tilbage på besøg og lege der...

Skal krydse fingre for jer.

Lykke til.

Sådan har de fleste det som skal sende deres små babyer i vuggestue for første gang men husk, at det jo ikke er noget dårligt sted du sender dit barn hen til

Held og lykke - det skal nok blive godt!

Ps. Min søn har lige været syg hjemme i en uge med lungebetændelse, feber og mellemørebetændelse og han var bare såååh glad i går morges da jeg afleverede ham i vuggestuen Han elsker at være der og kender allerede navnene på alle børnene på trods af, at han kun har gået der i 1,5 mdr!!

Nej, det er absolut ikke forfærdeligt, at gå i vs. I mange tilfælde er det værre for forældrene end det er for børnene. Jeg er sikker på, at din dreng bliver rigtig glad for, at være der og lærer andre børn, at kende og få en masse andre udfordringer end hjemme

Jeg har en pige i vs og en i bh og de elsker, at være afsted

Åh, I er SØDE!

Jeg kender det så godt, og går igennem præcis det samme herhjemme for tiden, fordi Dicte er startet i DP i den her uge, og som du siger, så er det som om mit hjerte skal briste, men jeg er samtidig også sikker på, at det nok skal gå det hele. Men det gør bare så ondt at skulle give slip.