Kindfed skriver:
Suk.. min dreng på næsten 8 måneder skal starte i vuggestue om nogle uger, og mit hjerte er lige ved at briste. Jeg tænker på det mere eller mindre konstant, det kører rundt i hovedet. Både min kæreste og jeg er sygeplejersker, hvilket for Magnus (min dreng) vil betyde, at han mange dage skal være i vuggestuen fra kl. 6.30 til 15.30-16. Det er bare så lange dage, og der er intet, jeg kan gøre ved det.
Udgangspunktet er i det mindste så heldigt, at Magnus er den mest rolige og afslappede dreng, som meget sjældent bliver hylet ud af den, så længe han bare får sin mad og sin søvn. Så langt, så godt, men.. Han er på ingen måder vant til andre børn, har altid været enebarn herhjemme hos mig og min mødregruppe var meget sporadisk. Så jeg kvier mig virkelig ved tanken om kære, lille Magnus, der skal sidde i skrig og skrål og uro i 9 timer om dagen sammen med sikkert rigtig dejlige, men fremmede mennesker. Åh, nu får jeg igen tårer i øjnene.. (også utroligt meget øv at han skal bruge langt størstedelen af sin vågentid sammen med andre kvinder end sin mor..)
Så derfor: Hvem kan fortælle mig, hvor glade deres børn er for at gå i vuggestue? Hvor meget de lærer og hvor godt de har af at være med i en social sammenhæng for børn på samme alderstrin.
Han får en indkøringstid på to uger og forhåbentlig nogle fridage i den første tid, hvor hans far har fri på hverdage. Jeg håber sådan, at det kan gøre en forskel.
Hej
For nogle uger siden var kæresten og jeg med vores lille Albert nede og besøge vores dagplejemor.
I to uger op til gik jeg og var fysisk dårlig og havde det rigtigt svært psykisk. Jeg frygtede, at de aldrig ville lære ham at kende og at de slet ikke kunne finde ud af at passe ham.
Stakkels mit barn

Jeg (og kæresten) gik fra mødet med en super mavefornemmelse. Al min bekymring forsvandt som dug for solen og jeg nærmest glædede mig til at han skulle ud og udfordres med lege, andre børn og sanseindtryk.
Da jeg så ham sidde sammen med DP'en, kunne jeg godt se, at han var helt klar.
Idag er han 9,5 mdr. og har haft sin allerførste dag i indkøring. Det er gået rigtigt fint og jeg har stadig den gode mavefornemmelse

Jeg er
sikker på, at Magnus nok skal klare den. Albert har heller ikke rigtigt været udsat for andre små børn og min mødregruppe holdt ikke længe.
Jeg har selv arbejdet i VS og der var ikke skrig og skrål dagen lang og der er jo uddannede pædagoger, der tager hånd om dit barn.

Kram!