Min tøs er først som 4-årig begyndt at tegne nyanceret så det ligner noget, men da hun begyndte på det gik det så også stærkt... og dog mennesker har stadig ingen mave, det er hoved arme og ben *gg* ikke at hun ikke tegnede øjne ol småting før, det jgorde hun, men hvis vi ikke lige viste hvad det var, blev vi altså nød til at spørge. Nu er hun 4½, og kan tegne som du beskriver, i tiden er sommerfugle et hit at kreere på parpir.
Og så skal man lige huske på at vores børn altså ikke kan læse, så de ved ikke at de kloge siger at de skal kunne xxx eller ikke kunne yyy, og fortæller vi dem det, er de altså ret ligeglade.
Det der med skolemoden, der går de her i kommunen ikke efter om de kan skrive deres eget navn eller kan alfabetet, for det sger ikke en pind om, om de er skolemodne eller ej, alle kan lære at TEGNE! deres eget navn (de tegner det, de skriver det ikke) og alle kan lære en sang (alfabetet) nok giver det dem en lille bitte grundlægende ide om tingenes sammenhæng, men LANGT fra nok til at det har noget som helst at gøre med om de kan klare at komme i skole eller ej, netop fordi det udelukkende handler om at alle kan lære det hvis bare der bliver øvet nok... da jeg var barn lærte jeg også tabellen uden ad, men jeg kan altså stadig ikke gange, det lærte mig ikke at regne. Her ser de nærmere efter ungernes sociale egenskaber, om de kan modtage fællesbeskeder udføre flere opgaver efter hinanden og kun få bedskeden 1 gang (fx nu tager i sko og jakke på, og så går i ud på banen hvor i samler 3 blomster, og kommer tilbage her til, hvor de ikke får instrukser/påmindelser under vejs) om de kan side stille uden at forstyre, om de kan vente på at det bliver deres tur ol færtighedder som nu en gang er nødvendige for at være sikker på at de om ikke andet har mulighederne for at modtage undervisning, og klare sig blandt kamaraterne, fordi mobning og drillerrier ofte er ekstrem hemmende for indlæringen.
Som det ser ud pt. skal min dreng vente et år med at komme i skole, fordi han ikke magter at side stille længe nok uden at forstyre, og fordi han bliver meget frustreret hvis der er noget hans lille hjerne ikke vil forstå, men han kan altså både skrive mor, far, mormor, hans eget navn, hans lille søsters navn, hans fetters navn, is, og "læse" enormt mange ord i forhold til dem han er i skoleårgang med, og så kan han skrive hele alfabetet, med kun en smugle hjælp, foruden han kan det uden ad, men hvad hjælper det når han ikke formår at side stille og lære, og når hans hjerne kokser, med et kæmpe frustrations udbrud og gråd til følge (og blokker for en hver lyst til at lære det midste resten af den dag) hvis tingene er bare en lille smugle for svært??? Alfabetet at skrive sit navn osv det skal skolen såmen nok lære dem, hvis altså se små er mentalt store nok til at kunne lære det, og det er min knægt altså bare ikke. Det værste er næsten at hans lillesøster der er en skoleårgang yngre, muligvis er skoleklar eftyer sommerferien (den er altså svær, men helere de kommer et år for sent af sted end 1 år for tideligt) og det er selv om at hun endnu ikke kan alfabetet ikke kan skrive sit eget navn rigtigt (hun forsøger ihærdigt) osv osv, men hun kan holde sig fanget af at lære, hun kan bedre socialt end brormand kan, hendes hjerne kokser ikke hvis tingene ikke lige, hun prøver med glad og oprejst pande, da bare igen og igen og igen og hun magter fællesbeskeder kan udføre flere oppgaver efter hinanden, og har samtidig overskud til at hjælpe og støtte hendes kamarater hvis de har glemt hvad det var de skulle eller hvis de halter lidt bag ud, hendes egenskaber er langt bedre i forhold til at gå i skole, end storebrors er.
Anmeld
