Carina87 skriver:
Nu er det 3. gang jeg sætter mig til at svare dig... Først var det Johannes der forstyrrede, så var det computeren der gik i sort og NU håber jeg at det dur. Svarer ikke så langt denne gang, så ka det da ikke gå helt galt
Jeg ville egentlig bare sige at jeg virkelig forstår dig! Det er så hårdt at vente de sidste uger. Og det er svært at være høflig overfor utålmodige familiemedlemmer. Jeg undlod at tage telefonen nogen gange. Orkede det ikke altid! Tænkte det var bedst for både dem og mig
Det med kroppen! Det gør noget grimt ved selvtilliden at være så skræmmende tæt på de 100kg
Og jeg forstår virkelig godt din bekymring om, om du får din krop igen. Her blev jeg ramt af strækmærker en masse få dage før termin. Jeg var så sur så sur! Men borset fra de mærker der aldrig forsvinder(men som forevigt vil minde mig om at jeg har haft GULD i mavsen), så går min bekymring også på at alt lige nu bare HÆNGER! Blir det nogensinde stramt igen? Og hvad har min krop tænkt sig at gøre ved alt det hud? Vil min mand nogensinde finde mig sexet igen? Eller vil jeg forevigt bare ligne en mor? Jeg ER mor og jeg ER lykkelig over at være det. Jeg vil ikke bytte mit barns gode helbred til en smukkere krop - når det kommer til det, så er min krop jo ligegyldig. Men jeg blir alligevel lidt ked af at se på mig selv... SUK!
Men det er altså kun 4 uger siden jeg har født så der er håb endnu. Begynder at lære Johannes og hans madvaner bedre at kende, så mon ikke snart jeg kan snige mig i fitness??
Nu kom det til at handle om mig, men jeg ville bare sige at jeg forstår dig!! Og jeg tror der er håb for os, selv det virker uoverskueligt
Pøj pøj masser af vestøv til dig
Hehe det er ikke sårn med alle de forhindringer
Jeg er glad for på en måde, at jeg ikke er den eneste der har de tanker om krop, mand og forhold...
Jeg kan ikke lade være med at føle mig en anelse navlepillende og forfængelig en gang imellem, men omvendt føler jeg også bare at det er bekymringer som fylder rigtig meget om som BETYDER rigtig meget for mig. Men det er måske det uvisse i det og det ukontrollerbare. At selvom jeg vil gøre en kæmpe indsats for at blive "den lækre kæreste" igen, så KAN jeg bare ikke bestemme helt selv hvor stramt maveskindet bliver igen eller hvordan mine bryster kommer til at se ud efter amning. Det er frygten for at kæresten aldrig vil komme til at se på mig igen med den samme "lyst" i blikket som han kunne ha før jeg blev gravid. Og egentlig er det her vel lidt en hån mod min dejlige, DEJLIGE kæreste. For hvor meget kredit er det lige jeg giver ham??... Tror jeg virkelig at han aldrig igen vil tænde på mig og gå ud og finde en anden?? (jeg ville da selv blive ked af det hvis det var omvendt fortegn og ham der tænkte sådan om MIG).. Jeg har prøvet at snakke med kæresten om det nogle gange, men han har altså noget svært ved at forstå hvad jeg mener og gider egentlig ikke blive VED med at køre rundt i det som han siger. Og han siger jo kun sådan for at fortælle mig at han elsker mig over alt på jorden og JEG skal lige om snart være mor til hans søn og at han altså godt kan se ud over et par strækmærker og hvad der ellers måtte komme. 
Men ja vi kvinder har jo nok det her kontrol-freak-gen mange af os og vi VIL bare SÅ gerne kunne styre og planlægge ALT både nu og fremtiden OG vi vil bare SÅ gerne være perfekte for os selv, vores børn, familie og mand. Men måske vi skal øve os noget mere på ikke altid at være så perfekte?... Ikke at vi skal stoppe med at stille krav til os selv, men måske bare mere lade være med at se ting som nederlag, hvis det er man ikke altid helt når til der hvor man havde tænkt sig i starten.
Jeg har valgt at det der med vægt tab, jamen det skal altså deles ind i etaper. Det hjælper ikke noget at jeg går og er nede i kulkælderen over mit eget udseenede indtiul jeg er nede under de 75 kg igen. Jeg vil rose mig selv for hver 5 kg der ryger af Og så vil jeg søger for at købe noget lækkert tøj MENS jeg er igang med at tabe mig, således jeg ikke går rundt og ligner en lort, indtil jeg kan passe mit normale tøj igen. For det har jeg fra tidlige vægttab fundet ud af har en rigtig positiv indvirkning på vægten
Nå SIKKE en masse snak og bla bla bla fra mig!
Men ja jeg kan se vi gør os mange af de samme tanker, så mon ikke der sidder endnu flere end os og tænker eller har tænkt i samme baner? Og jeg er sikker på vi nok skal klare det Og ja 4 uger siden??!! Hold nu op jeg synes det er flot at du allerede er gået over 10 kg ned i vægt! (mener jeg du havde skrevet i Anne's tråd?) Det skal NOK komme af Især med de der dejlige spasérture du tager dig. Det er langt mere fedtforbrændende at gå raske ture end at tage en tur på løbebåndet, så asti afsted med dig så længe det ikke gør ondt!
