(Tja... er ikke så god til at stå ved når det er hårdt og svært og livet driller... Så er altså anonym
)
Jeg synes virkelig det er svært at få det til at hænge sammen herhjemme for tiden. Mig og min kæreste har en datter sammen på 9 måneder. Han arbejder i reklamebranchen - en branche hvor det er forventet at man lægger RIGTIG mange timer på jobbet. Det har vi begge altid været klar over. Jeg er stadig studerende og ved at skrive speciale som skal aflevers her til sommer. Samtidig med det, har jeg vores datter hjemme, da vi endnu ikke har fået en plads i institution til hende.
For tiden er det hele bare ved at køre i hårdknude for os. Jeg når aldrig det jeg skal med mit speciale (har en virksomhed som samarbejdspartner, så der nogle forventninger til hvornår hvilke ting skal være færdige). Min kæreste er på arbejde 8-17.30 hver dag og har ofte (3-4 gange i ugen) arbejde med hjem, som han laver om aftenen og/eller i weekenden. Derudover kommer når de er på produktion, hvilket ofte strækker sig over flere dage (og dermed også aftener og nætter). Samtidig har vi en datter der ikke sover ret meget om dagen (2 gange 45 minutter) og som godt nok sover længe om natten, men med MANGE afbrydelser.
Jeg er simpelthen ved at være kørt fuldstændig ned, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det... Jeg føler mig fuldstændig låst... Hver gang hun sover sidder jeg med specialet. Når hun en gang i mellem leger selv, sidder jeg med specialet. når faren endelig er hjemme, sidder jeg med specialet.... og alligevel når jeg jo aldrig nogle steder, da jeg på en god dag sammenlagt når at arbejde 2,5-3 timer...
Nu har vi aftalt, at vi skal snakke om det i aften, for hvis det her fortsætter, bukker jeg under... Problemet er bare at jeg ikke kan se hvordan vi kan ændre noget... Min kæreste kan nok ikke gøre ret meget ved sine arbejdstider (og virker ærligt talt heller ikke til at have lyst til overhovedet at prøve) og jeg SKAL være færdig med det speciale. Hvis bare vi kunne få pasning til prinsessen, men pladsanvisningen kan kun give os noget uden for byen (bor i Århus midtby) så længe hun ikke er ældre (come on... hun er 9 måneder!!). Og da vi ikke har bil, vil det simpelthen ikke løse ret meget, da vi vil komme til at bruge alt for meget tid på transport, og jo hænger på den plads i minimum et halvt år før vi kan søge om en plads herinde i byen.
Bedsteforældrene bor ikke lige i nærheden, så de kan ikke hjælpe. Og selv hvis de gjorde har de jo også fuldtidsjobs...
Så piger... Kan i ikke hjælpe mig med at prøve at se nogle løsninger? For jeg kan slet ikke se mig ud af det her.
Anmeld