hej piger

vi har undersøgt sagen lidt nærmere.

selvom det er en ringe trøst klamre jeg mig til den.. 

min mand kørte mod syd da han tog afsted, men idet han kører galt er han vendt om og kører mod nord.. dvs. hjem igen.

der er ingen tvivl i min og hans families hjerte at han ikke selv valgte at tage herfra... at det ikke var hans vilje..

tror heller ikke min mand kunne risikere at tage andre med i faldet.. det tror jeg simpelthen ikke på. 

der var enormt glat og blæste helt vildt den dag. 

vores præst kørte på selv samme vej bare 2 timer for inden.. og hun sagde der var møg glat.. 

det var ikke et selvmord.. til trods for den sms jeg fik.. 

han var på vej hjem igen efter at havde tænkt sig lidt om.  

Jeg tror, I har helt ret. Hvorfor skulle han ellers køre hjemad igen. Hvor er det urimeligt.

Stort knus B

Tror jeg også søde. Han elskede dig og ungerne det er helt sikkert.

Tænker på dig

Kære Heidi.

Jeg tænker lige så meget på dig som de andre julipiger gør. På trods af at jeg aldrig har mødt dig irl.

Det er så dybt forfærdeligt at du skal udsættes for dette. Det der med at ville følge efter. Det forstår jeg. Sådan havde jeg det også i en kort periode. Heldigvis har du to smukke børn her og det er jeg glad for, for det er umenneskeligt det du bliver udsat for. Og kan godt forstå hvis det hele skulle blive for svært. Men heldigvis har du Mikkel og Simone til at huske dig på de fantastiske ting i livet.

Det lyder fornuftigt det du skriver med kørselsretningen.. Og det glatte føre.. Hold fast i det.

Mange fra Helle..

Kæreste søde Heidi!

Jeg har tænkt SÅ meget på dig og den aldeles uretfærdige situation du på et splitsekund er havnet i - jeg har grædt på dine vegne, velvidende at det ikke hjælper dig. Jeg har endda grædt på mine egne vegne blot ved at forestille mig selv, i din situation...

Jeg ved slet , slet ikke hvilke ord jeg skal vælge.. Ingen ord kan alligevel ændre ved den smerte og det savn der er ved at æde dig op. Du må være stærk - men giv også dig selv lov til at være svag!

Græd, råb, skrig, sov, skæld ud - hvad som helst! Du må ikke glemme dig selv - du må ikke fortrænge dig selv.. Det er dig der er tilbage, det er dig der skal leve  -  for dig selv og for jeres børn.

Jeg håber inderligt at du har et godt netværk der kan støtte dig og børnene i denne svære tid - du må ikke være for stolt til at bede om hjælp - INGEN er stærk nok til at komme igennem sådan en tragedie selv. Bed om hjælp, LOV mig det!

Det glæder mig at læse at Steffen var på vej hjem igen da det skete. Sket er sket, desværre, men det må lette dit hjerte og dit sind at vide at manden du skulle leve dit liv med - ikke valgte livet fra, men til... Skæbnen ville bare noget andet - dybt uretfærdig og uforståeligt. Men husk det, Heidi, han valgte livet, han valgte dig!

De kærligtste tanker fra mig

Marie

Søde Heidi.. Jeg læste godt dit indlæg igår, men viste ikke hvad jeg skulle skrive, jeg er tom for ord.. Jeg ved fortsat ikke hvad jeg skal skrive for at hjælpe dig.. Jeg tror ikke jeg kan skrive noget der letter i denne sorg du nu skal igennem..

Men som Kalija skriver, han lever videre i dine skønne børn og Ivf skriver så rigtig råb, skrig, græd -alle følelser er tilladte og nødvendige, for at bearbejde det du nu skal igennem.. Vær sur på ham, hvis det er det du har brug for, det er ingen skam, for han ved at du elsker ham højt og gør det i afmagt og frustration..

Vigtigst af alt fortsæt med at sætte ord på dine følelser og vend dem ikke indad..

Mange har skrevet til dig at du skal være stærk og at du er stærk, det tvivler jeg slet ikke på, men du må også gerne bryde sammen og bede om hjælp... Gør du det? Får du den hjælp du føler du har brug for?? Vi to kender ikke hinanden vildt godt, men jeg ved der er piger herinde, som hellere end gerne kommer til dig, hvis du spørger dem -deriblandt også jeg selv.. Du skal bare sige til Heidi

Mange tanker har jeg gjort mig om hvad du må gennemgå i disse dage, men jeg kan kun gisne om det  

Hvor er jeg glad for at læse at han havde vendt om og var på vej hjem til jer igen. Det må dog være et lille lyspunkt her i alt det mørke at han som en anden skrev, ikke valgte livet fra men til. Det er et ufatteligt tragisk uheld at det så alligevel skulle ende sådan her og det gør mig mere ondt end jeg kan skrive at du skal igennem det her!

Du skal vide at jeg, på trods af vi ikke kender hinanden vildt godt, er her for dig, både herinde og altid på fb! Jeg ved med sikkerhed at alle vi juli piger er her, altid - bare læs af!

Stort knus og mange tanker

Rikke

Det gør mig så ondt at høre. Sender dig og dine børn mange tanker

Kæreste Bettemus...

Jeg har tænkt så meget på dig og dine børn. De har brug for dig,selv om du står i en umenneskelig situation.

Jeg er virkelig glad for at han vendte om, på vej hjem...

Knuz og tanker

Moni