hej piger

hvor er i bare søde alle sammen.. har læst hvert et ord.. har bare ikke magtet at skrive tilbage.. 

jeg står i dyb sorg til op over halsen.. og har svært ved at trække vejret.. 

det gør så ondt indeni.. min elskede er her ikke mere.

jeg savner ham så inderligt, jeg længes efter ham, jeg sørger som jeg aldrig har gjort før. det æder mig op indvendigt.

jeg har gået med følelsen af at jeg gerne vil tage med ham i himlen.. og den anden følelse af at være der for vores børn.

jeg har valgt han skal have en gravplads, hvor der også er plads til mig når jeg skal herfra engang. 

jeg giftede mig med denne mand fordi det var ham jeg skulle ligge i armene på og dø stille mens jeg sov. fordi han er min soulmate.. fordi han fik mig til at føle som han gjorde..

jeg skriver i datid.. det er så urealistisk. det gør ondt indeni.. mit hjerte var lige helet op efter min mors død... men det er rent arvæv og det heler aldrig op igen.. det gør simpelthen for ondt..

jeg har kun fået en lille burger ned siden søndag aften. har ikke magtet at spise ej heller følt sult.. kun sorg.. jeg ryster og skælver og har lyst til at råbe ud..... HVORFOR.. 

jeg har bare mistet så meget.. og nu dette.. jeg dør hvis jeg mister et af mine børn.. så dør jeg ...... jeg falder om.. og så dør jeg.. 

det er ikke til at bære.. 

 

jeg håber at se nogle af jer til begravelsen.. det ville varme meget.. hvis nogle ville møde op.. 

kirken må ikke være tom.... 

Kære Heidi.

Hvor gør det mig ondt, at du er blevet kastet ud i dette kaos.

Vi har aldrig mødtes, men synes jeg kender dig lidt - både herfra og i tiden på minmave.dk.

Jeg vil aldrig vove at påstå, at jeg ved, hvordan din sorg er efter din mands død, for jeg har aldrig mistet min mand. Jeg kan kun forestille mig, hvor grusomt det må være. Selvom familierelationen ikke er den samme, ved jeg dog hvilke følelser og hvilket kaos, der skabes i tiden efter et dødsfald af denne karakter, og det gør mig så ondt, at du og dine børn skal igennem det.
Min svigerfar valgte samme vej for 8 måneder siden, og jeg husker stadig chokket og følelsen af, at det bare ikke kan passe - om lidt vågner jeg, og så er alt normalt igen.

Jeg håber, at dit netværk er stærkt og varmt. Og jeg ønsker dig al den styrke, jeg overhovedet kan, og du og dine børn er i mine tanker hver dag.

Pernille

Kæreste Heidi,

Jeg har ikke nogen trøstende ord, og kan på ingen måde forestille mig hvordan du har det lige nu... MEN jeg tænker på dig mere end noget andet i disse dage - der går sjældent mere end et par minutter imellem at du, MIkkel og Simone er i mine tanker... Jeg synes det hele er så frygteligt, og forstår til fulde at du kan have svært ved at trække vejret. Jeg håber du har mennesker omkring dig til at hjælpe dig gennem dagen - og sig endelig til hvis der bare er det mindste jeg/vi kan gøre...altid!

Kæmpe krammer of milliarder af tanker

åååhhh søde heidi, jeg tænker på jer hele tiden!

jeg vil aldrig kunne sætte mig ind i hvordan du har det, selvom jeg kun kan forestille mig det væreste....

noget jeg dog tænker meget på er, AT DU FOR GUDS SKYLD IKKE SELV MÅ GIVE OP! jeg kan sagtens forestille mig at det ville være den nemme løsning at ville samme vej som din mand, men du må endelig ikke gøre det for dine børns skyld. tænk på du har dem, og du har ham i dem.

jeg håber virkelig du har et netværk og noget familie som kan støtte dig i denne forfærdelige tid.  ellers må du altid skrive eller ringe til mig. jeg aner ikke om jeg kan hjælpe da jeg ikke selv har været igennem det du har, men om ikke andet, så bare for at tude og komme ud med det du måtte ha brug for.

kæmpe kram fra mig

søde heidi

Jeg har tænkt SÅ meget på dig, kan kun forestille mig hvordan du har det. Det er så skrækkeligt, og jeg kan godt forstå du tænker HVORFOR???? På et split sekund er alt i Jeres liv ændret, og sorgen er ubærlig. Har du nogen omkring dig til at hjælpe med det hele??Jeg tror det er rigtig vigtigt at du giver dig selv lov til at føle alle følelserne: Sorg, afmagt, opgivenhed og ikke mindst VREDEN når den kommer. Og så lyder det rigtig dejlig med den plads du har valgt til ham/jer

Mit hjerte græder for særligt dig, men også for dine børn, som sikkert ingenting forstår udover at mor er "ødelagt" - og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på at du skal igennem denne begravelse med to små børn på armen - det gør mig så ondt. Rigtig ondt.

Skriv alt det du vil, på sigt er jeg sikker på at det kan hjælpe dig igennem noget at det.. Du skal igennem en masse faser, og tror det er vigtig du giver dig selv lov til at få sat ord på - også selvom det gør så skide ondt!!!!

Knuz Jannie

ps: Har også sendt en pb til dig.

Åh kæreste Heidi, nu græder jeg også igen. Der går heller ikke mere end fem minutter i mellem jeg tænker på dig og på, hvordan du må have det. Det er simpelthen så uretfærdigt.

Hvor lyder det smukt, du har valgt en gravplads til ham med plads til dig også, men for guds skyld, lad være med at gøre brug af den før om lang, lang tid, for du har meget at leve for endnu, selvom det slet, slet ikke virker sådan. Hvor er det stærkt og hvor er jeg imponeret over, at du skriver og taler og forsøger at fungere og i hvert fald stadig ikke har valgt at følge efter ham!!!!

Karina har så ret i, at du har ham i dine børn. Det er meget smukt, at han heldigvis lever videre i dem, selvom det selvfølgelig er en lille trøst lige nu. Og hvor er det flot, at du lever videre for dem. Bliv ved med det, selvom det må være uendelig svært at trække vejret lige nu.

Åh kære Heidi, sig til, hvis jeg/vi kan gøre noget for dig!!!

Mange tusind tanker og knus

Birgitte

Åh søde Heidi. Jeg er helt knust af at læse dit indlæg, hvor er det forfærdeligt du skal igennem det du nu går igennem. Jeg forstår din overvejelser om at tage med ham i himlen. Det må gøre så ondt det du går igennem nu. Brug os endelig og brug dine nærmeste. Fortæl hvordan du har det, kom af med det. Det er jo ikke nogen trøst, men tror det er vigtig  man får lov at snakke og fortælle hvordan man har det. Får helt ondt i maven og ville ønske jeg kunne gøre noget for at hjælpe dig igennem dette. Håber og ønsker det bedste for dig og jeres skønne børn

Mange tanker og knus Louise

 

 

 

Kære Heidi

Hos mig går der heller ikke mange minutter mellem jeg tænker på dig og den uvirkelige situation du er i.... Uvirkelig for mig, men du er midt i det helvede og skal fungere for dine børn - det må være SÅ svært. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor frygteligt du må have det.

Men som de andre siger, så har du dine børn at leve for - de har brug for dig - og det er vigtigt du får sat ord på din sorg - du må for alt i verden ikke lukke dig inde og gemme dig væk, selvom det er det du har lyst til. Ja, du vil altid føle sorgen, men den bliver til at leve med med tiden. Du får brug for støtte og hjælp fra venner og familie - tag imod al den hjælp du kan få til at få hverdagen til at fungere -  og sig endelig til hvis der er noget som helst jeg/vi kan hjælpe med.....

Mange tanker

Mette

Kæreste søde Heidi,

Jeg kan slet ikke i min vildeste fantasi forstille mig hvad du går igennem nu. Jeg tænker på dig og dine børn hele tiden. Det er så uretfærdigt!

Jeg har slet ikke ord, så jeg vil bare lige sende dig en masse tanker og en masse masse kram

Giv ikke op søde Heidi

Knus Rikke

Kæreste kæreste Heidi.

Jeg er så ked af alt det du nu går igennem. Jeg får tårer i øjnene at at læse dig skrive om det, og du er i mine tanker hele dagen, hver dag. Jeg kan umuligt sætte mig ind i, hvilke frygtelige smertefulde følelser du må tynges af nu. Det må være så fortvivlende.

Men du må være stærk, for Mikke og Simone har brug for dig. De har brug for deres mor, som de elsker. De er kun små børn nu, som du skal tage dig af, men de vil vokse op og give dig glæde og indhold og oplevelser i dit liv. De skal bære dig igennem dette.

Som kalija så smukt skriver, så lever han videre i jeres børn. Og i dine minder, som du skal dele med Mikkel og Simone, mens de vokser op. Det er din opgave nu at lære dem, hvem deres far var.

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget for at mindske din smerte. Jeg synes pludselig, vi alle i juli-gruppen er så langt væk fra hinanden, for jeg holder meget af dig, Heidi, og alle de andre piger herinde, og jeg ville ønske, vi alle kunne være hos dig i denne tid. Du må bruge os herinde, alt hvad du kan, og sig til, hvis der er andet jeg/vi kan gøre.

De kærligste knus Line