Det var helt rart at se, jeg ikke er den eneste med sådan en datter. Altså ud over min mand...
For i hede hule, hvor er her også bare høj ballade for øjeblikket. Jeg synes ellers, jeg er rimeligt langmodig over for aben og der skal som regel meget til, før jeg bliver irriteret på hende, men i dag var jeg helt oppe og tale med høj vred stemme flere gange og gik rasende ud af soveværelset under putningen, da hun rev mig i håret for 14. gang under et af sine jegerulykkeligogvilhjælpesogtrøstesmenfandemeikkeafdigkandukommevæk anfald.
Det er så træls, for jeg bliver så ked af det, når hun er ked af det og vred og græder og samtidigt ikke vil have, jeg rører ved hende. :'( Jeg føler mig som en rigtig ussel mor, når hun ikke engang vil holdes om af mig. Øv.
Her er det værst om aftenen. Så snart jeg siger godnat og slukker lyset, begynder balladen. Hun høvler rundt i sengen og skriger og råber og banker hovedet ind i væggen og sparker mig i øjet og rykker mig i håret og vil hverken sove eller lade være. Mand, hvor er jeg træt af det.
Hmm, kommer lige i tanker om, at hun nu heller ikke er nogen fornøjelse for øret om dagen; det blegner bare i forhold til putte-aktiviteten. Hun har opfundet et nyt skrig, som er højere og mere sønderrivende end noget, hun før har præsteret og jeg er ved at få hold i nakken og migræne af at forsøge at trække skuldrene ind i øregangene for at slippe for at høre på det.
Jeg kunne forøvrigt også mægtig godt tænke mig at vide, hvad det er for et tigerspring, der er i gang. Man er jo på Herrens mark, efter tigerspringsbogen er løbet tør for sider 8(
Lyder dog rigtig sandsynligt, at det handler om at finde ud af sin egen styrke, som Jeanette skriver i Bettes indlæg om vilde Mikkel...
Kh Birgitte
Anmeld
