Nervøs for fødlsen.. :-/

Det gør ondt, men prøv at tænke over hvor mange kvinder der alligevel føder flere gange .

Jo det gør ondt men det værste er nok hovedet, så snart det er ude, så går det rigtig stærkt. Veerne er irriterende, men egentlig ikke så slemme smertemæssigt. Presseveerne er ...ja dem er man ikke i tvivl om, men det er SÅ befriende at kunne presse.

Anaglad skriver:

Hej derude..

 

Jeg har termin den 12. april og er ved at blive ret nervøs for fødslen..

Kan I dele jeres erfaringer om jeres fødsler??

Jeg bliver ved med at prøve at sige til mig selv, at det nok skal gå.. der er jo så mange kvinder, som har født før og er stadigvæk i liv.. men så kigger jeg på mig selv, når jeg f.eks. er i bad og kan slet slet slet ikke forestille mig, at man kan blive normal igen efter, at et baby's hoved er gået igennem skeden..

Hvad kan man gøre???

Tak for hjælpen!

læser og kikker lige med på dinne svar for har det lige på samme måde som dig for tiden.

jeg har tude de sidste aftner fordi jeg enlig ikke lige kan se mig selv føde for tiden og er mega nervøs for de kommer og siger til mig jeg ikke kan føde normalt. 

så lytter lidt med så min mand kan få en fri aften for at høre på min nervøsitet selv om han er en kæmpe støtte

Første gang jeg var gravid var jeg også vildt bange for fødslen, men da dagen nærmede sig blev jeg overrasket over at det ikke var så slemt igen som jeg nu troede. Jeg troede at det ville være meget værre end det egentlig var, forstå mig rigtigt det gjorde ondt ja, men ikke mere end jeg kunne klare, og hos mig gjorde det kun ondt de to sidste timer hvor veerne blev lidt slemme.

Jeg tænkte bagefter var det virkelig bare det? For når du ligger med din vidunderlige baby i armen tænkter du slet ikke på smerterne mere.

Jeg fik ingen former for smertelindring eller noget.

Under hele min graviditet var jeg meget afslappet med attituden:"Hvis andre kan, så kan jeg selvfølgeligt også". Ugen op til fødslen (hvor jeg blandt andet så en fødsel til fødselsforberedelse) gik jeg FULDSTÆNDIGT i baglås. Jeg var sikker på at jeg ikke kunne klare det. Jeg blev simpelthen så bange.

Selve min fødsel var let og smertefri - tog 5 timer og jeg sov halvdelen af tiden. Siger det hverken for at berolige dig eller for at nogen skal tro at jeg er god til smerter...for det er jeg ikke!!

Kan kun sige EPIDURAL Guds gave til den fødende kvinde!

Jeg havde præcis de samme tanker som dig, da jeg skulle føde første gang. Vi købte et fødselsforberedelseskursus gennem FOF og det var SÅ godt, og jeg var bare så forberedt og klar da det hele gik igang. Min fødsel gik hurtigt, og jo, jeg gik lidt i stykker, men det var slet ikke så slemt som jeg havde forestillet mig... Det er slet ikke det man tænker på når man står der...
Jeg er gravid igen, og glæder mig til jeg skal opleve det hele igen - det er det mest fantastiske man kan opleve som kvinde (sådan har jeg det i hvert fald...)

Bare rolig - det er det vi er bygget til!

Iben 

Anaglad skriver:

Hej derude..

 

Jeg har termin den 12. april og er ved at blive ret nervøs for fødslen..

Kan I dele jeres erfaringer om jeres fødsler??

Jeg bliver ved med at prøve at sige til mig selv, at det nok skal gå.. der er jo så mange kvinder, som har født før og er stadigvæk i liv.. men så kigger jeg på mig selv, når jeg f.eks. er i bad og kan slet slet slet ikke forestille mig, at man kan blive normal igen efter, at et baby's hoved er gået igennem skeden..

Hvad kan man gøre???

Tak for hjælpen!

Kort fortalt er det mit livs tre bedste oplevelser.

En fortidlig fødsel, en kort fødsel og en hjemmefødsel

SOm mange af de andre skriver, kender jeg SÅ godt din nervøsitet, både for fødslen men også om man nogensinde bliver normal dernede..

Jeg var hammer nervøs, for jeg var sikker på, at når veerne gik igang så var det hårde veer lige fra start til slut, men tvært imod, de starter langsomt, i hvertfald for mig, og blev så gradvist mere og mere hårde.

Jeg må sgu ærlig indrømme, at jeg bagefter tænkte, "det her gør jeg absolut ALDRIG mere". Jeg sagde det faktisk også, til alle dem der kom og så hende. Jeg var helt sikker på jeg aldrig skulle have flere børn for nøjh hvor gjorde det ondt..

Men 5 mdr senere ca. ville jeg da SÅ absolut gerne have flere børn og vil da SÅ gerne føde igen. Jeg har IKKE glemt smerterne, men når jeg kigger på min lille pige idag, vil jeg da ikke gå glip af en lille en mere.. Og fødlsen var jo faktisk fantastisk..

Og så var/er jeg da også lidt stolt af, at jeg har kunnet føde hende "helt selv, og uden smertelindring"

Med hensyn til det "dernede" så skal du ikke være nervøs, alt bliver normalt dernede lige efter bebser er kommet ud (med mindre du skal syes lidt, men så er det normalt når det er ordnet), og man bliver ikke mere udviddet bagefter..

da jeg ventede min søn (det første barn) - tænkte jeg ikke så meget over det...

meeeeeen - her med nr. 2 - var jeg panisk ANGST i frygt for det ville blive som sidste gang med veer i 46 timer osv.

Men alt var overstået på nogle timer

Hej!

Jeg kan godt forstå din bekymring, man ved jo egentlig ikke hvad man går ind til når fødslen går i gang. Men jeg må sige mine 3 fødsler er de største øjeblikke i mit liv, smerterne er så absolut til at klare hvis man hele tiden har målet for øje at møde det lille menneske for første gang 

https://www.baby.dk/debat/75707pi1/foedsel/da-zoe-blev-foedt-fb--billeder.aspx

dette er historien om min 3. fødsel som var fantastisk

Der er ingen tvivl om at du kommer i gennem det lige som så mange kvinder før dig så glæd dig heller til at møde dit barn og prøv at glemme nervøsiteten for den kan modarbejde veerne og komplicere din fødsel - gå ind til det med rejst pande (du er jo en kvide for faen - vi kan klare alt!!!) Og normal bliver du helt sikkert igen

held og lykke

Nu har jeg ikke selv født.. er 38+1 idag.. men jeg var også så sindsyg nervøs indtil for nogle uger siden.. Jeg blev indlagt på barselsgangen i 3 dage og fik virkelig set hvordan det hele fungere og var til alle undersøgelser på fødegangen.. Og lå der også meget af tiden.. Jeg er underlig nok blevet så meget mere rolig omkring fødslen siden jeg blev udskrevet.. jeg tror bare jeg fik af mystificeret det hele omkring stedet, fik mød personalet osv.. Det har hjulpet mig MEGET og jeg tænker bare at nu skal det overståes og skal have min lille i armene.. men ikke på alle de andre ting..

Måske det var en ide med en rundvisning eller lignende hvis det er muligt? Du kan jo evt snakke med din jm om din frygt og måske hun kan tilbyde dig en rundvisning..

Held og lykke med det...