Nervøs for fødlsen.. :-/

Hej derude..

Jeg har termin den 12. april og er ved at blive ret nervøs for fødslen..

Kan I dele jeres erfaringer om jeres fødsler??

Jeg bliver ved med at prøve at sige til mig selv, at det nok skal gå.. der er jo så mange kvinder, som har født før og er stadigvæk i liv.. men så kigger jeg på mig selv, når jeg f.eks. er i bad og kan slet slet slet ikke forestille mig, at man kan blive normal igen efter, at et baby's hoved er gået igennem skeden..

Hvad kan man gøre???

Tak for hjælpen!

Vi har ALLE haft de tanker - det er helt normalt, og selvfølgelig bliver din krop mærket af graviditet og fødsel, men du kan selv gøre en hel del for at blive kamp-klar igen.

Med hensyn til fødslen - så er du nødt til at tage det, som det kommer, der er ingen gravide kvinder (der skal føde normalt), der kan forudse, hvordan deres fødsel forløber, men det skal nok gå - og der er jo en grund til, at vi gør det flere gange, det er en helt fantastisk oplevelse 

Tak for svaret. Har du født? Hvad gjorde du for at blive kampklar igen?

Har ikke født endnu, men jeg er 37+2 så der ikke lang tid til  Og for et par måneder havde jeg det også som du har det, var så nervøs at jeg fik ondt i maven bare af at tænke på det  

Men men men, for mit vedkommende har det ændret sig jo tættere jeg er kommet på terminen, og nu glæder jeg mig SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ meget til at få vores lille vidunder ud. Jeg har det sådan nu, at det skal bare overståes og ja det kommer til at gøre nas, men selvfølgelig klarer jeg det. Er efterhånden så træt af den her mave, den er tung, træls, har ondt for neden, maveskindet kløer, vand i kroppen - ja uh det er bare ikke sjovt her til sidst! Så er det ligesom om at man bare vil i gang og ham uuuuuuud!

Jeg tog en snak med min JDM, og min kæreste har også været en god støtte. Vi har været til rundvisning på sygehuset, og det har alt sammen fået mig til at slappe lidt mere af omkring det der skal ske.

Ved ikke hvor meget du kan bruge det til, men kan bare sige at for mit vedkommende har det ændret sig

hi hi, årh jo, man bliver skam normal igen:-)

ved det er svært at forestille sig, men helt ærligt, det er jo ingen løgn at kroppen er LAVET til lige præcis netop det. Så selv om man tænker at det kan baby bare ikke, så kan den altså sagtens.

Tænkte under fødslen slet ikke over at den skulle ud et sted den ikke kunne, tænkte bare den SKAL ud NU!!!Og tja, for mig var det sgu meget lettere at føde min datter end det var at have veerne, faktisk var selve "fødslen" hvis man kan kalde det det når hovedet og krop kommer ud laaaangt det nemmeste.

Jeg har fået et kejsersnit og en fødsel og jeg ville ikke være bange for at føde igen, tvært imod skuffet hvis jeg aldrig får lov til at opleve den fantastisk oplevelse igen. Og ja, gu gør det naller, men det mirakkel man får ud af det gør det hele meget mere ok synes jeg.

Jeg ville være nervøs op til fødsel, det hører vel ligesom med, men absolut ikke bange for at skulle få baby ud den vej:-)

Vælger ikke at dele min erfaring da fødslen ikke gik som ventet, men jeg har en sund og rask krudtugle på snart 5 år og vil derudover sende dig et stort kram 

Anaglad skriver:

Hej derude..

 

Jeg har termin den 12. april og er ved at blive ret nervøs for fødslen..

Kan I dele jeres erfaringer om jeres fødsler??

Jeg bliver ved med at prøve at sige til mig selv, at det nok skal gå.. der er jo så mange kvinder, som har født før og er stadigvæk i liv.. men så kigger jeg på mig selv, når jeg f.eks. er i bad og kan slet slet slet ikke forestille mig, at man kan blive normal igen efter, at et baby's hoved er gået igennem skeden..

Hvad kan man gøre???

Tak for hjælpen!

Jeg har det på samme måde. Jeg er lidt nervøs for at det gør meget ondt.

Men min køre svigermor siger at der ikke er noget at være bekymret over, ens krop hjælper en med at føde og det man ser i fjernsynet, med hvor pigerne ligger og skal føde, og skriger og er hysterisk, er overdrevet!

Der er så mange muligheder i dag for smertelindring.

Og selvfølgelig gør det ondt, men jeg har fået fortalt at efter man ligger med barnet på sig, at den store smerte man følte for nogle minutter siden, meget hurtigt bliver en lille smerte

.

Anaglad skriver:

Hej derude..

 

Jeg har termin den 12. april og er ved at blive ret nervøs for fødslen..

Kan I dele jeres erfaringer om jeres fødsler??

Jeg bliver ved med at prøve at sige til mig selv, at det nok skal gå.. der er jo så mange kvinder, som har født før og er stadigvæk i liv.. men så kigger jeg på mig selv, når jeg f.eks. er i bad og kan slet slet slet ikke forestille mig, at man kan blive normal igen efter, at et baby's hoved er gået igennem skeden..

Hvad kan man gøre???

Tak for hjælpen!

hejsa....

Jeg har lige sat et link ind, som er hele historien om min fødsel!! Og jeg vil sige, at hvis du er en smule nervøs for at føde, så skal du HELT sikkert læse den!!!

Det var ikke mindre end en DRØMMEFØDSEL!! Det gik lynhurtigt, gik ikke i stykker overhovedet... og det var helt igennem den FEDESTE oplevelse nogensinde!!!

Jeg var klar til at føde igen dagen efter....!!! Ja - jeg glæder mig faktisk til min næste fødsel!!

Man er bygget til at føde børn...!! Og jeg tænkte faktisk ligesom dig... hvordan skal den store baby komme ud af lille mig...?? og kommer jeg nogensinde til at se normal ud igen??

Efter 2 uger, kunne jeg hverken se eller føle, at Wilma for meget kort tid siden var kommet ud den vej... heheh!!!

Håber min historie kan hjælpe lidt på din nervøsitet!!! Jeg er i hvetr fald helt misundelig på den fantastiske oplevelse du har foran dig lige om snart!!

https://www.baby.dk/debat/69090pi1/foedselsberetninger/wilmas-fantastiske-foedsel--fb-som-lovet--billeder.aspx

Du skal overhovedet ikke være bange for at du ikke kommer til at se ud som du gjorde før. Selvfølgelig hænger maven lidt det første stykke tid, men det retter sig med tiden. Og strækmærkerne går heller aldrig væk, men de bliver mindre tydelige når din mave bliver normal igen. Jeg fødte for 6 uger siden, og jeg kan slet ikke mærke jeg har født, det eneste der minder mig om jeg har født på min krop er min mave.

Og en fødsel er forskellig fra person til person. Min fødsel varede knap 4 timer og havde presseveer i 42 min. Jeg syntes at da jeg skulle presse hovedet ud føltes det bare som om jeg var ude og 'lave stort'. Jeg synes ikke det var slemt, og synes bestemt ikke det gjorde ondt. Og så er der jo dem der bare ikke kan klare at føde og de fødsler der er lange. Det er så forskelligt at det er svært at fortælle hvad du skal forvente dig til fødslen...

Tak for svaret. Har du født? Hvad gjorde du for at blive kampklar igen?

Ja, jeg har født 2 gange - en førstegangsfødsel uden smertelindring på lige omkring 16 timer, som var helt fantastisk, og den seneste, også uden smertelindring, på lige omkring 1 time - det er godt, at kroppen i langt de fleste tilfælde er indrettet til, at det tager lang tid første gang, for man har hjerte og sjæl med, når det tager lidt tid, og hvis man er i stand til at acceptere kroppens reaktioner og kan arbejde med smerterne, så kan man sagtens få en fantastisk fødsel - og jeg var da også helt høj bagefter, jeg er lykkelig for at have fået den oplevelse at føde naturligt, havde ellers troet, at de skulle pumpe mig med alt det smertestillende, de kunne opdrive, men det var slet ikke nødvendigt....tænk på, at kroppens naturlige instinkter hjælper dig, - og ja, jeg håber, at du når dertil, hvor du begynder at glæde dig til den oplevelse, for det er det største her i livet.

(Jeg er kun blevet syet overfladisk, så jeg har bare trænet bækkenbundstræning og så sørget for at genoptage den træning, jeg lavede før graviditeten).