min fødselsberetning - aks (7/5-2010)

Mathias Villads skriver:

Hold da op.. Men godt at du kommer ud med det.. og du skal gerne dele det med mange.. få sat ord på, så du forbearbejdet hele oplevelsen, så du ikke bliver angst hvis i får mod til at prøve igen..

Jeg har haft to kedelig oplevelser, men tror nummer 2 blev forstærket af nr 1.. Jeg har født for tidlig begge gange.. men jeg ville gøre det igen, for sikke nogen lækre drenge, som jeg har fået.. men kan godt mærke herefter nr.2 at jeg har døjet med en masse.. ekstra hjerteslag grundet stress.. Så dejligt, at du får skrevet det ned og sat ord på, for det har bestemt ikke været en rar oplevelse... jeg fødte ekstrem fortidligt denne gange og der gik længe før jeg fik ham i favnen... puha., så kan udemærket sætte mig ind i det.. det er super hårdt.. og man er ikke meget for at slippe dem igen, når man igennem forløbet...

Hilsen Mette

Nej det er virkelig hårdt at være væk fra sin guldklump... det er sku hårdt, og en kamp for "vægten" ... det må være svært at have født begge to for tidligt.. hvor små var de?

og nej.. man slipper ikke lige sådan den lille ude af syne

Nuuuuuuurh en kanon god FB !!!!! og måtte også lige tude med jer... pueha !!!

Sikke en lækker lille dreng der kom ud til jer

Ja, det er hårdt... Jeg har stadig svært ved det.. den store har ikke været ude at blive passet så tit... kun da det var nødvendig, da jeg lå sengeliggende med den lille... jeg har ligget med vandafgang med begge drenge... den store lå jeg 3 uger og den lille 16 dage... Victor er snart 6 år ( født 11uger for tidligt) og vejede 1461g og røg ned på 1300g og Mathias 7 mdr ( født 15 uger for tidligt) vejede 705g og kom ned på 640g... Victor fik jeg med kejsersnit som dig... han kom hen til mig og jeg kunne lige sige hej, så tog de ham ned på NEO... vi var kun indlagt i 6 uger.. Mathias blev født naturligt med benene først.. ham tog de direkte med på NEO.. der blev han lagt i respirator.. og der gik 4 dage før jeg fik ham lagt på brystet... det var sku hårdt, fordi han kæmpede for livet... men efter 5 uger på riget, så kom vi til holbæk og var der i 8 uger... så kom hjem med ham 2 uger før termin, så han er en sej dreng... og han er kommet igennem sin første vinter snart uden at være syg... det er ret godt gået med præmatur børn...

Derfor jeg ved hvor vigtig at man får fortalt sin historie, så man kan få bearbejdet det.. Skal i have flere børn?

Hilsen Mette

Mathias Villads skriver:

Ja, det er hårdt... Jeg har stadig svært ved det.. den store har ikke været ude at blive passet så tit... kun da det var nødvendig, da jeg lå sengeliggende med den lille... jeg har ligget med vandafgang med begge drenge... den store lå jeg 3 uger og den lille 16 dage... Victor er snart 6 år ( født 11uger for tidligt) og vejede 1461g og røg ned på 1300g og Mathias 7 mdr ( født 15 uger for tidligt) vejede 705g og kom ned på 640g... Victor fik jeg med kejsersnit som dig... han kom hen til mig og jeg kunne lige sige hej, så tog de ham ned på NEO... vi var kun indlagt i 6 uger.. Mathias blev født naturligt med benene først.. ham tog de direkte med på NEO.. der blev han lagt i respirator.. og der gik 4 dage før jeg fik ham lagt på brystet... det var sku hårdt, fordi han kæmpede for livet... men efter 5 uger på riget, så kom vi til holbæk og var der i 8 uger... så kom hjem med ham 2 uger før termin, så han er en sej dreng... og han er kommet igennem sin første vinter snart uden at være syg... det er ret godt gået med præmatur børn...

Derfor jeg ved hvor vigtig at man får fortalt sin historie, så man kan få bearbejdet det.. Skal i have flere børn?

Hilsen Mette

Sikke da en omgang og så endda 2 gange!!!

Jeg må indrømme at da vi lå på neo afdelingen, fik jeg en helt specielt kærlighed til præmatur børn.. der var en mor med hendes lille pige på 750 g.. nej hvor var hun dog bare dejlig.. og sikke en kamp..... så ja.. det er sejt.. men det er nogle små fightere og de kan!!

4 dage, før du fik ham på brystet... åhh... det må have været en KÆMPE dag den dag du fik ham op.. man glemmer det ALDRIG....

Lasse røg også ned på omkring 2200g... men selvom han var lille, var han jo vægtmæssigt 23% under gennemsnittet mht. hvor langt jeg var henne 37+4 ... tror jeg faktisk jeg har glemt at skrive...

Min graviditet døjede jeg jo med fra jeg var i uge 20... så det var en lang og sej graviditet med vejrtrækningsbesvær (pga det var en blodprop), læger der ikke ville lytte og stemplede mig som "en overvægtig pige med gener derfra"... som jo viste sig at være Svangerskabsforgiftning, samt blodprop i lungen, plus moderkagen var halvt sort.. derfor han ikke havde taget på.. den var halvvejs død...

Så mht. flere børn... ikke lige nu! og skal det komme på tale, skal jeg tabe mig først.. tør ikke andet!!

Og tak alle jer andre for de søde ord... og fordi i læste med

Sikke en FANTASTISK FB!!! Puha, så spændende, uhyggelig og til sidst hvor det hele ender godt er man het mat i kroppen fordi du skriver så godt at man føler man er der selv. Stor stor ros til dig og din skønne kæreste!

Jeg kender efterhånden en del par som har været i næsten samme situation - inklusiv mig selv, jeg skulle opereres 2 gange efter en ellers perfekt hjemmefødsel, og derfor så jeg heller ikke min dreng de første 12 timer efter fødslen. Jeg vil bare sige til dig at det er SÅ vigtigt at få snakket ud med nogen (professionel) om det - og det er ALDRIG for sent. Jeg fik ikke snakket om det (udover med familie og venner men det ER ikke det samme) før min søn var 7,5 måned gammel og det var GULD værd!!! Det er heller ikke sidste gang jeg vil have en samtale med min prof.

Al mulig held og lykke med Lasse Lasse lille - jeg håber du vil spamme os en hel masse med billeder af ham for han ser da fuldstændigt bedårende ud

Kh

Rosa 

KittyGirl skriver:

ja den har været hård..

ja vi var til efterfødsel samtale og alt muligt.. men jeg føler mig ikke heeeelt ovre det endnu, selvom det er så lang tid siden...

Jeg husker alt som var det igår.. virkelig... og tanken om at vi var så tæt på at miste ham er så... voldsom altså!

også derfor det egentlig er "dejligt" lige at få fortalt historien EN gang til... jo flere gange, jo bedre ... har jeg hørt

Det er da ikke så længe siden igen, Lasse er jo ikke engang 1 år endnu.

Har I fået tilbudt ydeligere hjælp (samtale m.m.) efterfølgende? Det kunne måske være rart at få snakket det hele igennem igen?

Men hold op hvor er han kær  både som nyfødt men også nu

Sikke en FB. Puha, den kommer man altså til at græde af.

Jeg vil ikke skrive så meget ud over, at jeg fuldstændig tilslutter mig det, de andre skriver. Jeg er i hvert fald glad for, at det hele fik en lykkelig slutning, men hvor er det synd for dig, at du skulle være adskilt fra ham så længe.

Kæmpe

sikke en fb vil også indrømme jeg var med på en tude tur eller 3 ind jeg fik mig læst igennem men puhaa kan kun sige jeg er ening med de andre..

ønsker jer alt godt fremover 

Rosa skriver:

Sikke en FANTASTISK FB!!! Puha, så spændende, uhyggelig og til sidst hvor det hele ender godt er man het mat i kroppen fordi du skriver så godt at man føler man er der selv. Stor stor ros til dig og din skønne kæreste!

Jeg kender efterhånden en del par som har været i næsten samme situation - inklusiv mig selv, jeg skulle opereres 2 gange efter en ellers perfekt hjemmefødsel, og derfor så jeg heller ikke min dreng de første 12 timer efter fødslen. Jeg vil bare sige til dig at det er SÅ vigtigt at få snakket ud med nogen (professionel) om det - og det er ALDRIG for sent. Jeg fik ikke snakket om det (udover med familie og venner men det ER ikke det samme) før min søn var 7,5 måned gammel og det var GULD værd!!! Det er heller ikke sidste gang jeg vil have en samtale med min prof.

Al mulig held og lykke med Lasse Lasse lille - jeg håber du vil spamme os en hel masse med billeder af ham for han ser da fuldstændigt bedårende ud

Kh

Rosa 

Hejsa og tusind tak

jeg har været til efterfødsel samtale inde på sygehuset, men som vi jo også nåede frem til, så kan man jo ikke ændre på det skete.. det er noget der kræver noget bearbejdning, også netop derfor det er så rart at få snakket om det igen, og selvom det er 9 måneder det er sket, så synes jeg faktisk det var rart at snakke om det igen ..

Det lyder da ikke rart at du skulle opereres 2 gange efter ... hvorfor skulle du det ? og det er bare så hårdt ikke at være sammen med sit fantastiske barn... man har bare den der lille ønske drøm om at ligge med sit barn på sin mave og hygge sig efterfølgende....

 Tak fordi du læste den