Livet er hårdt (Meget langt og hårdt)

Sabrina L skriver:

Tak for din besked :-)

 

Problemet er, at vi HAR været på psykiatrisk skadestue, normal skadestue, andre afdelinger... INGEN vil gøre noget, så længe hun bare kan sige ordene 'jeg gør det aldrig igen'.... selvom lægerne godt ved, at det ikke passer, kan de intet gøre pga den danske lov :-( så vi er magtesløse..... vi kan virkelig intet. vi har prøvet alt :-(

Jeg vidste godt at det var/er enorm svært at få indlagt en person, som ikke selv ønsker det, troede måske bare at der var et smuthul et eller andet sted, har din mor det indimellem godt nok til at man kunne snakke med hende om det, og hvordan det påvirker jer og jeres liv, og så måske give hende lidt skyldfølelse til at få noget hjælp.. 

Jeg har så svært ved at forstå at man mens man står i det virkelig ikke ser nogen uvej, men ved også godt at der er noget kemisk i hjernen som helt klart har en indvirkning, jeg syntes bare det er så forfærdelig at man som mor kan komme så langt ud at man kun kan rumme det man står i lige der og ikke skænke sin omverden en tanke, det er virkelig tragisk for din mor og ikke mindst for jer, jeg syntes du skrev noget med at hun var på noget antidepressiv, kunne det være muligt at få det skiftet ud, da nogle af disse preparater i nogle tilfælde giver den bivirkning at der er en øgede tendens til selvmordstanker.. tænker at hvis hun i forvejen tager noget medicin kunne det måske være muligt at få hende overtalt til at snakke om medicinen i det mindste, men jeg ved så ikke hvordan og hvorledes med lægens tavshedspligt når hun ikke er umyndiggjort.. 

Kan næsten ikke tænke mig til, hvor hårdt det må være for dig .... og især, når du nu sidder så langt væk! Kan godt forstå, hvis du føler dig total magtesløs! Håber virkelig hun snart tager imod de udstrakte arme i giver hende, så i alle kan få en tilværelse igen, hvor i ikke behøver gå i frygt hele tiden....

STOR  til dig

En lille update....

Det går stadig af helvedes til... I går virkede det dog som om at meget ville falde på plads igen, hun gik med til at tingene skulle ændres, og at hun ville begynde at tage sine depressionspiller osv.

Vi blev alle rigtig glade, og de havde en rigtig hyggeaften hjemme hos min mor og papfar.... Min mor har haft ringet til min moster, og fortalt at hun er rigtig ked af, sådan som hun har været.

1 time efter, smider hun min papfar ud igen, hun vil intet, ingen elsker hende og alt kan fandme være ligemeget. Hun ringer til min søster og jeg flere gange i timen, og fortæller at vi slet slet ikke elsker hende, smækker på og ringer op igen. Sådan bliver det ved.

Vi ved stadig ikke hvad vi skal gøre :/ Vi kan ikke få hende til at tage hendes piller, og hun vil slet ikke gå med til noget :/ Det hele er noget lort!

Ved ikek havd jeg skal sige, forfærdentlig situation du står i

kææææææmpe kram til dig og et stort ønske om din mor får hjælp meget meget snart !!!!

En lille opdatering igen;

Min mor ringede i går nat rundt til kollegaer og min moster, og fortalte at nu sad hun under et træ, og ville dø, og jeg ved ikke hvad. Min papfar og min søster kunne ikke finde hende, efter de havde søgt, og valgte at ringe 112 for 3. gang inden for en uge. Politiet valgte et sætte en stor eftersøgning i gang, og til sidst fandt man min mor, i sin bil, hvor hun valgte at låse den så politiet IKKE kunne komme ind. Min søster havde heldigvis en ekstra nøgle, og låste bilen op. Politiet sagde at hun SKULLE med på psykiatrisk skadestue, og hun nægtede selvføglelig. Inde i bilen fandt man 2 flasker Jægermeister, hvor den ene var tømt. Derudover kunne min søster og papfar ikke finde vores storeglas med hovedpinepiller.

De kom op på skadestuen, og der fik vi af vide at lægerne, at hun havde et meget stort alkohol problemet, som vi godt vidste, men at det havde stået på meget længere end vi vidste. Til sidst endte det med, at de ringede fra psykiatrisk afdeling, og fortalte min mor, at hvis hun ikke gik med til selv at indlægge sig, blev hun tvangsindlagt, for hun er virkelig psykisk syg. Hun gik selvfølgelig med til det selv, så hun kan forsøge at blive udskrevet allerede i dag. :/

... Min mor fylder 45 år i dag. FUCK hvor er det bare pisse lorte hårdt, ikke at kunne fejre hende, og fortælle hende hvor meget jeg elsker hende. Jeg kan ikke besøge hende, og holde om hende. :/ Jeg kan intet. Og det er bare så pisse hårdt. :/

årrrh hvor er livet uretfærdigt nogengange.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Jeg ville bare give dit et kramog håber i finder ud af noget

at der ikk blir gjort noget ved det går langt over min forstand, jeg har selv været  tvangs indlagt på frederiksbergs lukkede afdeling, kun på grundlag at jeg havde sagt til en daværende kontakt person at jeg ikke kunne overskue livet og alt hva der fulgte med, ikke at jeg ville dø, jeg ville bare ha lov til at gå der hjemme og passe mig selv istedet for hele tiden at skulle tage stilling til andre folk og deres problemer når jeg lissom havde nok mig selv...

det var tilsyneladende grundlag nok for en tvangsindlæggelse, så det gør mig faktisk rasende, især på dine vejne, at der ikk blir gjort mere ved din mors situation!

 og sender masser af positive tanker herfra! og så selvfølgelig et stort  og en sjat  !  

held og lykke med det hele!

Puuuha det er godt nok en grim en at skulle bære rundt på. Så kan du gå og være bange for at det lykkes hende en dag..... Ved slet ikke hvad jeg skal sige til dig. Sender dig en krammer og håber der er nogen der kan banke nok i bordet til at din mor bliver tvangsindlagt!

Uha jeg har selv oplevet en mor som forsøgte selvmord mange gange så forstår dine frustration og at du har brug for at dele det med nogle mennesker.

Det bedste råd jeg kan give dig er at tage kontakt til din mors læge - evt. i samråd med din papfar. Og lægen kommer på hjemmebesøg sammen med jer som familie.

Håber alt det bedste for dig og din mor i denne ensomme og magtesløse situation.