Lige endnu en opdatering - nok mest for min egen skyld for at se det på skrift. Denne tråd har hjulpet mig mange gange, når jeg synes det har været for hårdt og næsten opgivet at komme ud af denne onde spiral.....
Jeg er nu færdig hos psykologen og synes virkelig at jeg har fået meget ud af at komme der. Det har været rigtig hårdt og jeg var tæt på at aflyse næsten hver gang - gjode det dog ikke. Jeg har tilnærmelsesvis erkendt, at jeg ikke kan træffe belsutninger her i livet som alle synes er gode. Men i bund og grund kan det også være ligemeget, så længe jeg selv synes det er det rigtige. Jeg har indset at min forældre (heller) ikke er perfekte og at det er ok at jeg stiller mig kritisk overfor nogle ting fra min barndom - det gør ikke mine forældre til nogle dårlige forældre. Jeg ved at de har gjort det de bedst har formået, men kan se nu, at der er nogle ting som har været med til at jeg f.eks. er meget dårlig til at græde = være i kontakt med mine følelser. Så det øver jeg mig lidt på. Jeg har indset at jeg har haft alt for meget om ørene, så nu bliver mine aktiviteter sat gevaltigt ned, så vi kan få lidt ro på derhjemme. Allerede nu har det været med til at jeg ikke har kastet op siden torsdag - jeg ved godt at træerne ikke vokser ind i himlen, men synes bestemt at det er store fremskridt jeg har lavet. Jeg er da drøn ærgelig over, at jeg ikke kan deltage i sociale arrangementer som mine venner gør, men faktum er at jeg er alene med mig barn og det er det der er vigtigst lige nu. Jeg skal nok nå at få tiden til mig selv om nogle år. Lige nu er der bare en person der er meget afhængig af mig. Jeg elsker at være mor, men synes nogle gange det er hårdt at være enlig mor, da jeg kan føle mig lidt kvalt og fastlås. Men igen, det er jo ikke for evigt og det er bare SÅ vigtigt at jeg er nærværende LIGE NU!
Tak fordi du læste med
Anmeld
