Det nager mig at skrive dette indlæg....

Som overskriften lyder, nager det mig meget at skrive dette indlæg. Men jeg har valgt at gøre for at sparke mig selv lidt bagi. For nogle gang hjælper det, at få tankerne ned på skrift. So here it goes.....

Jeg er 35 år og er alene med min søn på 8. For 5 år siden udviklede jeg en spiseforstyrrelse. Da jeg var 21 år havde jeg påbegynde spiseforstyrrelse som dog aldrig udviklede sig så voldsomt som det gjorde for 5 år siden. Det var i forbindelse med min skilsmisse. Jeg ved at det dengang var en form for kontrol, for alt andet i mit liv følte jeg andre havde kontrol over. Min eksmand havde i den grad kontrol over mig, jeg havde intet netværk og jeg begravede mig derfor i arbejde, og når jeg ikke arbejdede åd jeg for derefter at kaste det hele op igen. Til sidst indså jeg (efter 4. lungebetændelse) at jeg ikke havde nogen form for kontrol. Jeg blev tyndere og tyndere - hvilket jeg fik positiv respons på af omverden. Men jeg var træt, ked og følte mig hel ved siden af mig selv. Jeg kom i behandling - efter 5 mdr ventetid. Det hjalp mig lidt, men ikke 100% Ca ½ år efter endt behandling var jeg uden opkastniner og overspisninger. Jeg er i mellemtiden flyttet til et sted hvor mit netværk er upåklagelig, min søn trives, jeg har et godt job og et dejligt hjem. DERFOR forstår jeg ikke, at mine overspisninger og opkastniner er kommet tilbage. Det startede i det små. Jeg tabte mig et par kilo i sommeren sidste år og var vel ræd for at tage dem på igen, så når jeg spise for meget af noget usundt besøgte jeg lige toilettet. Men det har så taget til og nogle dage er det alt jeg spiser som jeg kaster op. Det behøver ikke at være i forbindelse med en overspisning. Overspisningerne har jeg "kun" om aftenen når jeg sidder alene. Men de er nøje planlagt i løbet af dagen. Selv om jeg, når jeg planlægger dem, lover mig selv ikke at gøre det. Jeg vil så gerne stoppe! Har forsøgt med at lade mit dankort ligge hjemme, for så kan jeg jo ikke købe noget. Det holdt to dage.... Jeg er træt af at kaste op, træt af at det tager al min tid at æde og kaste op. Men hvorfor helv... kan jeg så ikke stoppe, når jeg tydeligvis ikke nyder det eller ønsker det?

Nu håber jeg at jeg ved at læse mit eget indlæg igen og igen kan få sparket mig tilbage til virkeligheden og så sat en stopper for denne selvpinsel jeg udsætter mig selv for.

hvor er det skrækkeligt for dig - stort kram fra mig.

Jeg vil mene at du skal skynde dig at få noget fornyet hjælp inden det tager overhånd igen - man kan læse mellem linierne at du er klart motiveret for at stoppe den negative spiral, så måske vil tidlig hjælp gøre det nemmere. '

håber det lykkedes

Først og fremmest et stort  til dig!

Jeg må sige, jeg synes det er rigtig flot af dig, at du opretter dette indlæg og ligesom har nået en erkendelse af at tingene er gået galt igen. Jeg håber du får det ud af det, som du ønsker. Men jeg tror også det er en god ide, at du opsøger hjælp igen.

Jeg har også haft nogle problemer i mit liv, som jeg har fået hjælp til af nogle omgange... Det kan oftest skyldes at ens liv ændres og så har "problemerne" svært ved at følge med, og så kan man få behov for lidt mere hjælp. Kan du følge mig?

Jeg håber det bedste for dig!

Først får du et stort knus.
Hvor er det dog synd for dig, at du skal gå i det helvede.
Og så vil jeg sige, at du skal se at få hjælp igen.
Man kan jo sammenligne det med, at selvom du måske nok har været til tandlægen og fået lavet hullet i din tand, så er der ingen der siger, at der ikke kan komme Kariusser nede under plomben, og så må man til tandlægen igen.
Det samme gælder dig.
Du har måske nok engang fået hjælp, og det hjalp lidt, men nu er der så noget, der har gnavet hul igen, og det skal selvfølgelig også laves.

Umiddelbart, så er det helt normalt, at når man har fået ro i sit liv, så begynder underbevidstheden at have overskud til at tage fat på det der ligger og har været gemt væk længe, og det er også derfor, du pludseligt er tilbage i rumlen med din Bulimi igen.
Du har det godt, din hverdag er i ballance, og derfor synes din underbevidsthed, at der skal ryddes op.

Mennesker med nervøst hjerte, oplever aldrig ekstraslagene når de har travlt..i det hele taget kan de klare hvad som helst, men så snart de er i ro, så kommer ekstraslagene lige så sikkert som amen i kirken, hvis de bliver udsat for stress.

Så..se at få hjælp.
Det er ingen skam at søge hjælpen, når man har brug for den, og du slipper ikke kontrollen ved at søge hjælpen, men jo værre du får det, jo mindre kontrol vil du have. DERFOR er det logik, at hvis du vil bevare kontrollen, så er det også ensbetydende med, at du får den hjælp, som du som sjæl har brug for.

Kærligst
Sussie

Tusinde tak for jeres svar og ja jeg burde nok søge noget behandling. Men orker bare næsten ikke til at ribbe op i fortidens spøgelser. Jeg ved godt, det ikke hjælper at lægge låg på, men man skal vel også ha lidt overskud til behandlingen. Jeg skal jo også gerne kunne fungere som mor.... åh altså jeg er træt af mig selv nogle gange... Hvorfor kan jeg ikke bare STOPPE

SussieThyssen skriver:

Først får du et stort knus.
Hvor er det dog synd for dig, at du skal gå i det helvede.
Og så vil jeg sige, at du skal se at få hjælp igen.
Man kan jo sammenligne det med, at selvom du måske nok har været til tandlægen og fået lavet hullet i din tand, så er der ingen der siger, at der ikke kan komme Kariusser nede under plomben, og så må man til tandlægen igen.
Det samme gælder dig.
Du har måske nok engang fået hjælp, og det hjalp lidt, men nu er der så noget, der har gnavet hul igen, og det skal selvfølgelig også laves.

Umiddelbart, så er det helt normalt, at når man har fået ro i sit liv, så begynder underbevidstheden at have overskud til at tage fat på det der ligger og har været gemt væk længe, og det er også derfor, du pludseligt er tilbage i rumlen med din Bulimi igen.
Du har det godt, din hverdag er i ballance, og derfor synes din underbevidsthed, at der skal ryddes op.

Mennesker med nervøst hjerte, oplever aldrig ekstraslagene når de har travlt..i det hele taget kan de klare hvad som helst, men så snart de er i ro, så kommer ekstraslagene lige så sikkert som amen i kirken, hvis de bliver udsat for stress.

Så..se at få hjælp.
Det er ingen skam at søge hjælpen, når man har brug for den, og du slipper ikke kontrollen ved at søge hjælpen, men jo værre du får det, jo mindre kontrol vil du have. DERFOR er det logik, at hvis du vil bevare kontrollen, så er det også ensbetydende med, at du får den hjælp, som du som sjæl har brug for.

Kærligst
Sussie

Så har jeg taget skeen i den anden hånd og bedt om en henvisning til en terapeut. Nu skal jeg bare ringe kl 12 og bestille en tid. Puha det er voldsomt grænseoverskridende for mig, men har nok indset, at jeg ikke kan klare mig gennem dette her uden hjælp

SussieThyssen skriver:

Først får du et stort knus.
Hvor er det dog synd for dig, at du skal gå i det helvede.
Og så vil jeg sige, at du skal se at få hjælp igen.
Man kan jo sammenligne det med, at selvom du måske nok har været til tandlægen og fået lavet hullet i din tand, så er der ingen der siger, at der ikke kan komme Kariusser nede under plomben, og så må man til tandlægen igen.
Det samme gælder dig.
Du har måske nok engang fået hjælp, og det hjalp lidt, men nu er der så noget, der har gnavet hul igen, og det skal selvfølgelig også laves.

Umiddelbart, så er det helt normalt, at når man har fået ro i sit liv, så begynder underbevidstheden at have overskud til at tage fat på det der ligger og har været gemt væk længe, og det er også derfor, du pludseligt er tilbage i rumlen med din Bulimi igen.
Du har det godt, din hverdag er i ballance, og derfor synes din underbevidsthed, at der skal ryddes op.

Mennesker med nervøst hjerte, oplever aldrig ekstraslagene når de har travlt..i det hele taget kan de klare hvad som helst, men så snart de er i ro, så kommer ekstraslagene lige så sikkert som amen i kirken, hvis de bliver udsat for stress.

Så..se at få hjælp.
Det er ingen skam at søge hjælpen, når man har brug for den, og du slipper ikke kontrollen ved at søge hjælpen, men jo værre du får det, jo mindre kontrol vil du have. DERFOR er det logik, at hvis du vil bevare kontrollen, så er det også ensbetydende med, at du får den hjælp, som du som sjæl har brug for.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Så har jeg taget skeen i den anden hånd og bedt om en henvisning til en terapeut. Nu skal jeg bare ringe kl 12 og bestille en tid. Puha det er voldsomt grænseoverskridende for mig, men har nok indset, at jeg ikke kan klare mig gennem dette her uden hjælp

Det er godt søde ven.
Jeg vil tænde et lys for dig og sende dig en mllion varme tanker.
Jeg er sikker på, at du nok skal komme helet igennem det, selvom det bliver hårdt.

Jeg har i dag været hos psykolog for 3. gang. Jeg overspiser stadig og kaster op, men kan mærke at der sker en masse inden i mig. Er sikker på at jeg har valgt rigtig ved at starte på terapi, men for pokker jeg er godt nok nede at vende nu. Vi er helt tilbage og snakke om, hvordan vi i min barndom håndterede konflikter og der er ved at gå en rød tråd op for mig. Så efter samtalen i dag tror jeg på, at jeg får noget godt ud af dette. Håber i hvert fald.

Anonym skriver:

Jeg har i dag været hos psykolog for 3. gang. Jeg overspiser stadig og kaster op, men kan mærke at der sker en masse inden i mig. Er sikker på at jeg har valgt rigtig ved at starte på terapi, men for pokker jeg er godt nok nede at vende nu. Vi er helt tilbage og snakke om, hvordan vi i min barndom håndterede konflikter og der er ved at gå en rød tråd op for mig. Så efter samtalen i dag tror jeg på, at jeg får noget godt ud af dette. Håber i hvert fald.

Jeg vil bare sige, at det er rigtig godt at du er kommet igang. Og det skal nok hjælpe dig... når du allerede fornemmer at det gør noget ved dig, så er det en rigtig god start.

Held og lykke med det hele