Hej piger...

Missi skriver:

Jeg er vokset op uden en far - og min mor har fortalt at jeg spurgte MEGET til ham i en overgang - men mor satte sig med mig hver gang og fortalte det samme. " Selvf. har du også en far, og han ville elske dig så højt lige som mor, men han er her bare ikke i din hverdag, som de andre oplever.
Jo ældre jeg blev, jo mere forstod jeg det - selvom jeg ikke forstod en skid som helt lille, så var jeg rigtig glad for at min mor ikke havde sagt alle mulige forskellige ting for hver alder, men holdte sig til det samme.

Da jeg så blev ældre og forstod hva der forgik osv - omkring 12 års alderen, jamen så fortalte hun at han ikke havde haft lyst til at være en del af vores liv

Hold det enkelt, og fortæl det samme så længe barnet er så lille, og så sener hen fortælle mere dybt hvorfor han ikke er der

Jeg står i en lignende situation - mit barn husker pt ikke sin far.

Når jeg bliver spurgt om hvor far er, så siger jeg: "far er et andet sted" eller "far er i sit hus". Det accepterer mit barn og de jævnaldrene spørgere fra vuggestuen, da det jo netop bare er et spørgsmål om placering.

Når han bliver større får han naturligvis en uddybende forklaring (svarende til alderstrin)

Anonym skriver:

jo det var sgu nemmere at fortælle ham hvordan det hænger sammen... det forstår han bare ikke..

men jo han er 2 1/2 år...

Han skal nok få sandheden når han er stor nok til at få det at vide..

:-) Ja det regnede jeg nu også med....det var mere at give ham noget han kunne forholde sig til her og nu. 

:-) Sisse

ladydan1 skriver:

:-) Ja det regnede jeg nu også med....det var mere at give ham noget han kunne forholde sig til her og nu. 

:-) Sisse

Anonym skriver:

Han vil aldrig komme til at blive en del af min søns liv!

Den med at far arbejder... aij den holder bare ikke..

Nej men det er jo begrenset hvad han kan forstå, han er kun 2½.. At være på arbejde eller i skole kan han måske forholde sig til. Det er klart det ikke forholder sig sådan, men du kan heller ikke være bekendt og svare at han er der men bare ikke kan finde ud af at gøre dit og dat..

madagaskar skriver:

 

Jeg står i en lignende situation - mit barn husker pt ikke sin far.

Når jeg bliver spurgt om hvor far er, så siger jeg: "far er et andet sted" eller "far er i sit hus". Det accepterer mit barn og de jævnaldrene spørgere fra vuggestuen, da det jo netop bare er et spørgsmål om placering.

Når han bliver større får han naturligvis en uddybende forklaring (svarende til alderstrin)

madagaskar skriver:

 

Jeg står i en lignende situation - mit barn husker pt ikke sin far.

Når jeg bliver spurgt om hvor far er, så siger jeg: "far er et andet sted" eller "far er i sit hus". Det accepterer mit barn og de jævnaldrene spørgere fra vuggestuen, da det jo netop bare er et spørgsmål om placering.

Når han bliver større får han naturligvis en uddybende forklaring (svarende til alderstrin)

Godt svar!

Sjl-msl-Mkl skriver:

Nej men det er jo begrenset hvad han kan forstå, han er kun 2½.. At være på arbejde eller i skole kan han måske forholde sig til. Det er klart det ikke forholder sig sådan, men du kan heller ikke være bekendt og svare at han er der men bare ikke kan finde ud af at gøre dit og dat..

Anonym skriver:

Han har aldrig oplevet "far" komme hjem fra arbejde... derfor syns jeg den er meget irellevant at bruge..

min søn husker ikke sin far, og ved ikke hvordan en hverdag med en far er...

Nej me jeg mente at det var noget alle andre gjorde. Han har heller ikke oplevet sin far i sit hus eller andet. Men det er blot for at svare ham, eller må du lade vær med og svare..

Sjl-msl-Mkl skriver:

Nej me jeg mente at det var noget alle andre gjorde. Han har heller ikke oplevet sin far i sit hus eller andet. Men det er blot for at svare ham, eller må du lade vær med og svare..