Opdragelse?

Jeg tror på at børn bliver og gør som de oplever...at vi som forældre er rollemodeller og er vi tro mod os selv og det vi tror på, så bliver børnene derefter...så hvis man synes ens unger er trælse så skal man måske lige se lidt indad.

Så i bund og grund handler det for mig om at have tid med ungerne så jeg kan være en rollemodel for dem.

Behandle andre pænt, være tro mod sig selv og det man tror på. Vide at man er lige så god som alle andre og at man skal stå op for andre hvis man har mulighed for det. Selvstændighed, respekt for sig selv og andre, rummelighed, indsigt og empati... og så gør det ikke ondt at sig tak og velbekomme..

Chritinap skriver:

Hvad er den rigtige og den 'forkerte' måde FOR JER at opdrage på? Hvad syntes i er forkert, hvad syntes i er vigtigt/hvilke ting vægter i højt? Er i enige - du og manden? Hvis nej, hvad er i uenige om og hvad er i helt enige om.  Uddyb gerne.

Både min mand og jeg går ind for en opdragelse, der hedder "Frihed under ansvar" tilpasset alder.
Så få og enkle regler som muligt, at et nej er et nej og at aftaler gælder begge veje.

Jeg synes det er meget svært at deffinere nogle regler som sådan.
Der er bare nogle ting vi ikke gør i vores hjem og som vi bringer med os ud i verden, og som vi lærer vore børn.
Venlighed, et ordentligt sprog, høflighed, velopdragenhed, respekt for andre, omsorgsfuldhed, overbærenhed og masser af kærlighed. Respekt for andre kulturer og religioner, empati.
Ingen er perfekt, men man kan gøre sit bedste.

Kærligst
Sussie

MarianneSonne skriver:

Vi har nogle klare holdninger til opdragelsen af vores piger, og vi er enige. Min mand siger da jeg er pædagog, så læner han sig bare op ad mig

Vores børn bliver ikke opdraget synderligt på før de bliver ca 1½ år. De får lov at pille ved alt, kravle på alt osv ellers afleder vi dem. Små børn er sansende væsner, og vi vil ikke hæmme dem i deres oplevelse af verden. De sidder også og smadre med maden fx.

Vores børn er født som de personligheder de skal have, det er vores opgave at støtte op om det, ikke at ændre dem!

De skal have respekt for os og for andre mennesker, men de får de kun hvis vi behandler dem med respekt.

De skal fx ikke sige tak for mad. Mad er en selvfølge som børn ikke skal føle sig taknemmelige over. Når vi har været gæster og har spist fortæller jeg mine piger, at værten sikkert vil blive glad for at de siger tak for mad og at det smagte godt, men at de selv må bestemme om de gør det. Det gør de selvfølgelig, for børn er jo gode væsner som gerne vil gøre andre glade

Vi taler meget med vores piger om, hvorfor nogle børn driller osv. De skal ikke acceptere at blive behandlet dårligt, med de skal forstå at den der driller ikke nødvendigvis gør det af ond vilje.

Vi er meget konsekvente og bruger timeout fra ca 3 års alderen og frem. Nu er de store 6 år, og det har ikke været nødvendig at bruge timeout det sidste års tid. Når jeg har sagt nej, betyder det nej! Det er synd for dem, hvis de ikke ved hvor de har os henne.

Mange har været meget uenige med os i vores opdragelse af børnene da de var helt små, mente vi ville få små ustyrelige unger ud af det. Men vi har faktisk nogle meget selvstændige, stærke, høflige og harmoniske piger som der aldrig er bøvl med i skolen eller hos kammerater.

Et barn på 1år,3 år og 6 år har brug for forskellig opdragelse

Marianne

www.stjerneleg.dk

Ej, hvor kan jeg godt lide dit argument for at børnene ikke skal sige tak for mad. Først da jeg læste tråden, tænkte jeg, at det er da uhøfligt, men nu har jeg lige gået og summet over det i et par timer, så måtte lige komme tilbage og sige, at jeg synes du har helt ret .

det jeg kommer til at gå meget op i er høflighed og det at kunne forstå andre og hjælpe andre.

for mig er det vigtig min datter siger hej, farvel og tak for mad, man går ikke fra bordet uden at få lov osv. holder døren for andre mennesker, aflevere penge i hånden til kassedamen istedet for at smide dem på disken. kunne læse på andre mennesker om det har det godt og prøve at være der for dem hvis de er kede af det. 

min mor siger jeg er streng... men jeg vil ikke have et barn der lægger sig ned på gulvet og skriger, fordi det ikke får sin vilje og så alligevel får det. et nej er et nej. man skal respektere sine forældre. selvfølgelig skal de også respektere barnet. regler er regler.

man skal kunne snakke om alt med sine forældre. sådan har jeg haft det med min mor, og sådan vil jeg også have mine børn kan med mig. 

min datter er kun 1 år, så synes ikke rigtig vi er gået i gang med opdragelsen endnu. hvis hun piller i noget hun ikke skal siger jeg nej og fjerner tingen. man skal fjerne tingen og ikke barnet. små børn er styret af deres lyst, de ved godt de ikke må, men har altså virkelig lyst til at gøre det derfor gør de det. det samme hvis hun leger med maden i stedet for at spise, så fjerne jeg også maden, for så er hun nok ikke sulten nok.

hilsen liv.

MarianneSonne skriver:

Vi har nogle klare holdninger til opdragelsen af vores piger, og vi er enige. Min mand siger da jeg er pædagog, så læner han sig bare op ad mig

Vores børn bliver ikke opdraget synderligt på før de bliver ca 1½ år. De får lov at pille ved alt, kravle på alt osv ellers afleder vi dem. Små børn er sansende væsner, og vi vil ikke hæmme dem i deres oplevelse af verden. De sidder også og smadre med maden fx.

Vores børn er født som de personligheder de skal have, det er vores opgave at støtte op om det, ikke at ændre dem!

De skal have respekt for os og for andre mennesker, men de får de kun hvis vi behandler dem med respekt.

De skal fx ikke sige tak for mad. Mad er en selvfølge som børn ikke skal føle sig taknemmelige over. Når vi har været gæster og har spist fortæller jeg mine piger, at værten sikkert vil blive glad for at de siger tak for mad og at det smagte godt, men at de selv må bestemme om de gør det. Det gør de selvfølgelig, for børn er jo gode væsner som gerne vil gøre andre glade

Vi taler meget med vores piger om, hvorfor nogle børn driller osv. De skal ikke acceptere at blive behandlet dårligt, med de skal forstå at den der driller ikke nødvendigvis gør det af ond vilje.

Vi er meget konsekvente og bruger timeout fra ca 3 års alderen og frem. Nu er de store 6 år, og det har ikke været nødvendig at bruge timeout det sidste års tid. Når jeg har sagt nej, betyder det nej! Det er synd for dem, hvis de ikke ved hvor de har os henne.

Mange har været meget uenige med os i vores opdragelse af børnene da de var helt små, mente vi ville få små ustyrelige unger ud af det. Men vi har faktisk nogle meget selvstændige, stærke, høflige og harmoniske piger som der aldrig er bøvl med i skolen eller hos kammerater.

Et barn på 1år,3 år og 6 år har brug for forskellig opdragelse

Marianne

www.stjerneleg.dk

wow.  hvor lyder du bare som en rigtig dejlig mor. 

du lægger vægt på nogle rigtig gode værdier. som jeg er helt enig med dig i.. der er ikke en ting jeg er uenig i..  

godt fortalt..

bøgelund1 skriver:

wow.  hvor lyder du bare som en rigtig dejlig mor. 

du lægger vægt på nogle rigtig gode værdier. som jeg er helt enig med dig i.. der er ikke en ting jeg er uenig i..  

godt fortalt..

Tak. Men jeg er jo også drevet derud en gang imellem, hvor afmagten tager over og jeg ikke opdrager efter mine principper. Men min far har lært mig, at man skal huske at sige undskyld til sine børn, hvis man gør noget forkert. Ellers vil de aldrig lære at sige undskyld selv.

MarianneSonne skriver:

Tak. Men jeg er jo også drevet derud en gang imellem, hvor afmagten tager over og jeg ikke opdrager efter mine principper. Men min far har lært mig, at man skal huske at sige undskyld til sine børn, hvis man gør noget forkert. Ellers vil de aldrig lære at sige undskyld selv.

 

ja nemlig. de skal os vide, at vi alle kan begå fejl. ingen mennesker er perfekte.. 

men jeg syns virkelig godt om din måde at opdrage på.. 

MariaJ skriver:

Ej, hvor kan jeg godt lide dit argument for at børnene ikke skal sige tak for mad. Først da jeg læste tråden, tænkte jeg, at det er da uhøfligt, men nu har jeg lige gået og summet over det i et par timer, så måtte lige komme tilbage og sige, at jeg synes du har helt ret .

Den har også været svær at sluge for nogle. Min mor sagde ind i mellem til pigerne da de var små og havde spist: "hvad siger man så?" (altså at de skulle sige tak for mad), og jeg måtte minde hende på, at det skulle de altså ikke nødvendigvis. Men hun har også accepteret det, for hun kan jo se at mine piger er alt andet end uhøflige den dag idag. Faktisk siger Laura ofte tak for mad, ved ikke hvorfor, men det er dejligt at vide, at det ikke bare er indlært, men selvvalgt.

bøgelund1 skriver:

ja nemlig. de skal os vide, at vi alle kan begå fejl. ingen mennesker er perfekte.. 

men jeg syns virkelig godt om din måde at opdrage på.. 

 Nej ingen er fejlfri, heller ikke forældre.

Og en ting mere som jeg mener er utrolig vigtig: Børnene må ikke tabe ansigt overfor andre. Altså de skal ikke ydmyges, skældes for meget ud og lign når man er i byen.

Hvis vores piger har været for vilde når vi har været i byen, har vi taget en snak med dem på vej hjem. Fortalt dem at det ikke er hyggeligt at være afsted, når de ikke hører efter. Vi har også ofte talt med dem inden vi tog afsted, om hvordan man er en god gæst, og at det er vigtigt at dem man besøger syntes at det er hyggeligt at have besøg, for så får de lyst til at invitere en anden gang. Det virker helt vild godt

MarianneSonne skriver:

Den har også været svær at sluge for nogle. Min mor sagde ind i mellem til pigerne da de var små og havde spist: "hvad siger man så?" (altså at de skulle sige tak for mad), og jeg måtte minde hende på, at det skulle de altså ikke nødvendigvis. Men hun har også accepteret det, for hun kan jo se at mine piger er alt andet end uhøflige den dag idag. Faktisk siger Laura ofte tak for mad, ved ikke hvorfor, men det er dejligt at vide, at det ikke bare er indlært, men selvvalgt.

Ja, men det er jo også noget vrøvl. Man lærer jo heller ikke sine børn at de skal sige tak for at de må sove i en seng, eller for at de ikke skal bo ude i regnen.

Jeg synes dog det er lidt noget andet, når man er på besøg, for der takker man jo for, at nogen andre har gjort sig umage med at gøre noget for en.