Opdragelse?

Hvad er den rigtige og den 'forkerte' måde FOR JER at opdrage på? Hvad syntes i er forkert, hvad syntes i er vigtigt/hvilke ting vægter i højt? Er i enige - du og manden? Hvis nej, hvad er i uenige om og hvad er i helt enige om.  Uddyb gerne.

Chritinap skriver:

Hvad er den rigtige og den 'forkerte' måde FOR JER at opdrage på? Hvad syntes i er forkert, hvad syntes i er vigtigt/hvilke ting vægter i højt? Er i enige - du og manden? Hvis nej, hvad er i uenige om og hvad er i helt enige om.  Uddyb gerne.

Herhjemme håber vi at kunne opdrage vores søn med de værdier som betyder rigtig meget for os:

Høflighed (man siger goddag og farvel, tak etc), åbenhed, ærlighed, selvstændighed.

At han bliver et kærligt og glad individ er jeg næsten ikke ikke i tvivl om, da det er de rammer han vokser op i herhjemme.

Vi er meget enige om hvilke værdier vi vil lægge vægt på mht opdragelse.

Hej med dig
- puha, jeg bor hjemme ved min forældre og jeg ved ikke rigtig altså mig og min mor er fx ikke enige om at han skal havde lov til at skrige inden han skal sove så vil jeg heller vugge ham i barnevognen fordi synes det er 'forkert' jeg synes eller ikke han skal tages op af barnevogne når det er han skal sove fordi så er det jo fordi han er træt og det ved hun også godt men der er vi også bare helt uenige, jeg synes sådan noget som at råbe at ham hvis der er noget han ikke må, det skal tages stille og roligt fordi så tror jeg de bedre forstår det og at man ikke skal havde et smil på når man siger det fordi det ser jo forkert ud. Noget vi er enige om er at vores kat vi har her hjemme skal han ikke bokse til og sidde på og sådan nogle ting, han skal lære at han ikke skal slå katten og dyr i det heltage at man skal være gode ved dem.

i min verden er det forkert at råbe af barnet.. (ja kan ske hvis man bliver drevet helt derud.. kan ske for alle men ikke kun udelukkende råb og skrig hver dag) tror på opdragelse med kærlighed.. og går meget ind for at forklare hvorfor jeg siger nej og det er okay han bliver sur på mig og jeg godt kan forstå det er træls.. og så har jeg en meget høflig dreng.. hvor det kommer fra ved jeg ikke.. men da bare skønt hehe  self tror jeg heller ikke på opdragelse med fysisk straf og kan ikke lide forældre der nedgør børnene psykisk "du kan jo ikke en skid, du gør aldrig noget rigtigt" osv osv... det sku synd 

Jeg kan skam kun give dig rat det hele skal være med kærlighed!  fordi ens barn er jo ens eneste ené ligemeget om han/hun gør noget dumt

Vi har nogle klare holdninger til opdragelsen af vores piger, og vi er enige. Min mand siger da jeg er pædagog, så læner han sig bare op ad mig

Vores børn bliver ikke opdraget synderligt på før de bliver ca 1½ år. De får lov at pille ved alt, kravle på alt osv ellers afleder vi dem. Små børn er sansende væsner, og vi vil ikke hæmme dem i deres oplevelse af verden. De sidder også og smadre med maden fx.

Vores børn er født som de personligheder de skal have, det er vores opgave at støtte op om det, ikke at ændre dem!

De skal have respekt for os og for andre mennesker, men de får de kun hvis vi behandler dem med respekt.

De skal fx ikke sige tak for mad. Mad er en selvfølge som børn ikke skal føle sig taknemmelige over. Når vi har været gæster og har spist fortæller jeg mine piger, at værten sikkert vil blive glad for at de siger tak for mad og at det smagte godt, men at de selv må bestemme om de gør det. Det gør de selvfølgelig, for børn er jo gode væsner som gerne vil gøre andre glade

Vi taler meget med vores piger om, hvorfor nogle børn driller osv. De skal ikke acceptere at blive behandlet dårligt, med de skal forstå at den der driller ikke nødvendigvis gør det af ond vilje.

Vi er meget konsekvente og bruger timeout fra ca 3 års alderen og frem. Nu er de store 6 år, og det har ikke været nødvendig at bruge timeout det sidste års tid. Når jeg har sagt nej, betyder det nej! Det er synd for dem, hvis de ikke ved hvor de har os henne.

Mange har været meget uenige med os i vores opdragelse af børnene da de var helt små, mente vi ville få små ustyrelige unger ud af det. Men vi har faktisk nogle meget selvstændige, stærke, høflige og harmoniske piger som der aldrig er bøvl med i skolen eller hos kammerater.

Et barn på 1år,3 år og 6 år har brug for forskellig opdragelse

Marianne

www.stjerneleg.dk

Sallisørøver skriver:

i min verden er det forkert at råbe af barnet.. (ja kan ske hvis man bliver drevet helt derud.. kan ske for alle men ikke kun udelukkende råb og skrig hver dag) tror på opdragelse med kærlighed.. og går meget ind for at forklare hvorfor jeg siger nej og det er okay han bliver sur på mig og jeg godt kan forstå det er træls

self tror jeg heller ikke på opdragelse med fysisk straf og kan ikke lide forældre der nedgør børnene psykisk "du kan jo ikke en skid, du gør aldrig noget rigtigt" osv osv... det sku synd 

Det var det første jeg tænkte da jeg læste starten af tråden.. 

At jeg ikke vil råbe af knægten, og at jeg vil lære ham at sætte ord på sine følelser... 

Derudover, så vil jeg utroligt gerne anerkende de ting han kan. Altså ros er vejen frem i stedet for kritik... 

Ellers er det nok at have respekt for andre mennesker, og respekt for regler. Men at man godt må undres, men nogle regler er ikke til diskussion. 

Det er vigtigt at vi behandler hinanden med respekt, at alle her en mening der er værd at høre her hjemme, og at vi taler ordentligt til hinanden.

Jeg forsøger altid på at at vise respekt, tolerance  og omsorg overfor mine børn, og de skal vise det overfor hinanden og andre.

Ellers går jeg ikke så meget op i takt og tone

Opdragelse??! Hvad er det??  

Eeeeej - Jeg går meget op i at Emil, er Emil.
Han er så småt ved at lærer at Nej og Nej, men jeg bruger tilgengæld også tid på at fortælle ham hvad det er jeg ikke vil have at han gør.

Piller han f.eks. ved opvaskemaskinen, så siger jeg ikke bare "Nej Emil" men "Nej Emil, jeg vil ikke have at du piller ved opvaskemaskinen!"
Ellers tror jeg han kan blive forvirret. Får han bare et Nej, tænker jeg at han måske godt kan blive forvirret og tænke "Jamen hvad er det jeg ikke må? Pille ved opvaskemaskinen, eller være i køkkenet, eller hvad?"

Derudover går jeg meget op i at det er helt okay at vise følelser. Han må gerne være vred og ked, hvis der er noget han ikke må. 
Det er helt okay - Det nytter bare ikke noget.
Han må også gerne se mig græde, og hvis jeg græder, så forklare jeg ham at det ikke er pga. ham at jeg græder, mor er bare lidt ked af det. Så krammer vi og så er den pot ude
Nogle synes det er synd, at han bliver inddraget i mine tåre, men jeg synes det er vigtigt at man kan vise følelser.
At man ved det er helt okay at vise følelser - De skal ikke gemmes væk. 
Og gør jeg det ikke, så er jeg bange for at Emil også får svært ved det fremover.
På den måde føler jeg også en vis respekt mellem os - Og på den måde håber jeg også kan lærer at respketere de folk han kommer til at omgåes.

Ja, og så er der "småtingene".
Det hedder f.eks. ikke en vov-hund eller en muh-ko.
Det hedder en HUND og hunden siger VOV osv.

Chritinap skriver:

Hvad er den rigtige og den 'forkerte' måde FOR JER at opdrage på? Hvad syntes i er forkert, hvad syntes i er vigtigt/hvilke ting vægter i højt? Er i enige - du og manden? Hvis nej, hvad er i uenige om og hvad er i helt enige om.  Uddyb gerne.

Og lige en anden ting - Der er ingen rigtig og forkert måde.
Man gør hvad man synes er bedst for sit barn, og hvis andre synes det er forkert, så dem om det - Det er jo ikke deres børn!

- Jeg gør hvad jeg synes er bedst for mig og mit barn lige nu. Det kan være det bider mig i røven, det kan også være det bliver vildt positivt, hvem ved?
Men lige nu, er det det, som JEG synes er bedst, og så får vi det bedste ud af det!