Lykke

Anonym skriver:

Det er imponerende, at det er vigtigere for jer at lyve for jeres barn end at fortælle sandheden, super forældre.

I bund og grund er det vel, fordi din mand er flov over, at han ikke kan gøre dig gravid som en "rigtig" mand? - og du støtter så op om, at jeres barn skal leve sit liv på en løgn, fordi "du elsker ham for meget til at sige ham imod".......super forhold.

Prøv at forestille dig, at du er opvokset i et trygt familieliv, og at du pludselig som 30-årig finder ud af, at din far ikke er din biologiske far (han vil altid være far alligevel, prøv at spørge dem, der adopterer) - jeg ville blive edderspændt rasende og ville synes, at det var helt utilgiveligt.

Hvorfor ikke fortælle barnet, at det er lavet i kærlighed? Hvorfor gøre noget nødvendigt til et tabu-emne? For at støtte din mand i hans usikkerhed omkring sin maskulinitet - det skulle han tage at arbejde med i stedet, for det er godt nok usmageligt at leve på en livsløgn.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal bruge sæddonor når jeg skal insemineres, vi har besluttet at lade være med at fortælle barnet det, når han/hun bliver større... Det er bare en ting mellem min kæreste og jeg (så kan man diskutere om det er etisk eller ej, men det kan tages en anden dag!)

Så så jeg lige DR serien Lykke i går, og selvom det bare er en komedie serie.. uha så fik jeg lige et skræk scenarie i hovedet, tænk hvis barnet finder ud af det fordi der er sket en fejl i it systemet (eller en flue på lab. )

Ville ikke rigtig noget... tænkte blot højt

OG lige til det oprindelige oplæg:

Jeg så også Lykke (indtil en vis dame ringede og forstyrrede.. DORTHE!)

Da jeg selv har to børn vha anonym donor, så synes jeg egentlig, at det var lidt latterligt. Det er jo noget, som er meget betydningsfuldt for mig - og den der satiriske tilgang til "Næ, en flot portion i dag" er kikset, synes jeg.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal bruge sæddonor når jeg skal insemineres, vi har besluttet at lade være med at fortælle barnet det, når han/hun bliver større... Det er bare en ting mellem min kæreste og jeg (så kan man diskutere om det er etisk eller ej, men det kan tages en anden dag!)

Så så jeg lige DR serien Lykke i går, og selvom det bare er en komedie serie.. uha så fik jeg lige et skræk scenarie i hovedet, tænk hvis barnet finder ud af det fordi der er sket en fejl i it systemet (eller en flue på lab. )

Ville ikke rigtig noget... tænkte blot højt

Jeg kan sagtens forstå jeres følelser og tanker omkring det, jeg står næsten med et ben i samme grøft, og er også vildt i tvivl 

Jeg er enlig mor til en større dreng, og har ikke fundet drømmemanden. Mit største ønske er at få et barn mere, men jeg er i tvivl om hvad jeg har det bedst med. Jeg har et fyr i vennekredsen som gerne vil hjælpe flere børn til verden. Konen ved intet - og skal ikke vide noget. Men jeg havde overvejet at takke ja til tilbuddet og sige til barnet at det var lavet via anonym donor. Jeg føler bare det er vigtigt for MIG at jeg kan stå inde for at det er en ordentlig far, det med at jeg kender ham er et stort plus for mig.

Jeg har været meget i tvivl om de etiske ting i denne situation, og i må gerne kommenterer livligt på dette. Jeg syntes en familie er hvad man gør den til, meeen alligevel....

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens forstå jeres følelser og tanker omkring det, jeg står næsten med et ben i samme grøft, og er også vildt i tvivl 

Jeg er enlig mor til en større dreng, og har ikke fundet drømmemanden. Mit største ønske er at få et barn mere, men jeg er i tvivl om hvad jeg har det bedst med. Jeg har et fyr i vennekredsen som gerne vil hjælpe flere børn til verden. Konen ved intet - og skal ikke vide noget. Men jeg havde overvejet at takke ja til tilbuddet og sige til barnet at det var lavet via anonym donor. Jeg føler bare det er vigtigt for MIG at jeg kan stå inde for at det er en ordentlig far, det med at jeg kender ham er et stort plus for mig.

Jeg har været meget i tvivl om de etiske ting i denne situation, og i må gerne kommenterer livligt på dette. Jeg syntes en familie er hvad man gør den til, meeen alligevel....

Åh gud åh gud!!

Det var da verdens dårligste idé. At bruge en donor i vennekredsen, hvor konen ikke må vide det!! Christ. Stakkels barn, kone og hele jeres familie.

Den er sgu en ommer! Undskyld mine hårde ord, men her er tale om et lille menneske! Skal den starte sit liv med at være "hemmelig". Brug dog for gudsskyld en sæddonor, så er du også garanteret gode gener.. så at sige!

Eller måske skulle du vente til du finder kærligheden?

Hilsner fra Karina, der synes at opfindsomheden mht at producere børn har nået nye højder

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens forstå jeres følelser og tanker omkring det, jeg står næsten med et ben i samme grøft, og er også vildt i tvivl 

Jeg er enlig mor til en større dreng, og har ikke fundet drømmemanden. Mit største ønske er at få et barn mere, men jeg er i tvivl om hvad jeg har det bedst med. Jeg har et fyr i vennekredsen som gerne vil hjælpe flere børn til verden. Konen ved intet - og skal ikke vide noget. Men jeg havde overvejet at takke ja til tilbuddet og sige til barnet at det var lavet via anonym donor. Jeg føler bare det er vigtigt for MIG at jeg kan stå inde for at det er en ordentlig far, det med at jeg kender ham er et stort plus for mig.

Jeg har været meget i tvivl om de etiske ting i denne situation, og i må gerne kommenterer livligt på dette. Jeg syntes en familie er hvad man gør den til, meeen alligevel....

Jamen hvor er det dog skønt, at DU kan stå inde for at det er en ordentlig far...så hul i, at HAN bedrager sin kone med fuldt overlæg og at I sammen er med til at bedrage et lille ufødt barn..BRAVO!!!! Kan du fornemme sarkasmen??...det håber jeg!

Jeg er mildest talt chokeret over din/jeres kynisme og håber så sandelig, at du når at vågne op af din vildfarelse inden det er for sent!

dorthemus skriver:

Jamen hvor er det dog skønt, at DU kan stå inde for at det er en ordentlig far...så hul i, at HAN bedrager sin kone med fuldt overlæg og at I sammen er med til at bedrage et lille ufødt barn..BRAVO!!!! Kan du fornemme sarkasmen??...det håber jeg!

Jeg er mildest talt chokeret over din/jeres kynisme og håber så sandelig, at du når at vågne op af din vildfarelse inden det er for sent!

Præcis!

Det er jo helt grotesk..

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens forstå jeres følelser og tanker omkring det, jeg står næsten med et ben i samme grøft, og er også vildt i tvivl 

Jeg er enlig mor til en større dreng, og har ikke fundet drømmemanden. Mit største ønske er at få et barn mere, men jeg er i tvivl om hvad jeg har det bedst med. Jeg har et fyr i vennekredsen som gerne vil hjælpe flere børn til verden. Konen ved intet - og skal ikke vide noget. Men jeg havde overvejet at takke ja til tilbuddet og sige til barnet at det var lavet via anonym donor. Jeg føler bare det er vigtigt for MIG at jeg kan stå inde for at det er en ordentlig far, det med at jeg kender ham er et stort plus for mig.

Jeg har været meget i tvivl om de etiske ting i denne situation, og i må gerne kommenterer livligt på dette. Jeg syntes en familie er hvad man gør den til, meeen alligevel....

Jeg har en veninde der stod i den situation og så alligvel ikke.

Hun voksede op med far og mor og lillebror, en helt almindelige kernefamilie. ALtså lige indtil hun en dag efter sin konfirmation fik at vide: Far er ikke far, men som 'Svend Åge' er din rigtige far. 'Svend Åge' var ven af familien, en god ven, min veninde holdt meget af ham, og han havde da også altid været med til hendes fødselsdage, konfirmation osv. uden at hun havde tænkt at det var mærkeligt. Men hun havde det VILDT underligt med at få at vide at de voksne selvfølgelig havde vist at hvem hendes mor og far var, men at hun ikke vidste det.

Hendes mor var blevet gravid til en fest på sygeplejeskolen (hvor 3 andre sygeplejestuderende også var blevet gravide, og dette er før aborten blev fri, så der var kun en vej frem, og det var at få barnet), moren havde så fundet en anden kæreste som gerne ville tage hendes barn til sig som 'far', og det tænkte de, at det jo var fint (så holdt fasaden jo, de var bare en alm. kernefamilie som alle andre), men min veninde følte sig SÅ svigtet og bedraget at hun aldrig fik et godt forhold til sin mor, sin følelelsmæssige far, eller hendes biologiske far igen.

Det faktum at manden du kender er gift, synes jeg blot gør det endnu mere problematisk, specielt hvis konen ikke må vide noget....

Anonym skriver:

Det er imponerende, at det er vigtigere for jer at lyve for jeres barn end at fortælle sandheden, super forældre.

I bund og grund er det vel, fordi din mand er flov over, at han ikke kan gøre dig gravid som en "rigtig" mand? - og du støtter så op om, at jeres barn skal leve sit liv på en løgn, fordi "du elsker ham for meget til at sige ham imod".......super forhold.

Prøv at forestille dig, at du er opvokset i et trygt familieliv, og at du pludselig som 30-årig finder ud af, at din far ikke er din biologiske far (han vil altid være far alligevel, prøv at spørge dem, der adopterer) - jeg ville blive edderspændt rasende og ville synes, at det var helt utilgiveligt.

Hvorfor ikke fortælle barnet, at det er lavet i kærlighed? Hvorfor gøre noget nødvendigt til et tabu-emne? For at støtte din mand i hans usikkerhed omkring sin maskulinitet - det skulle han tage at arbejde med i stedet, for det er godt nok usmageligt at leve på en livsløgn.

ja undskyld mig.... men med sådan en smart kommentar burde man ikke gemme sig en anonm.. tal da pænt u kender ikke dem eller hans grund... me forestil dig du ikke kunne blive gravid og det ikke var pga. manden...

ja undskyld men lad vær med at slå på nogleder allerede har ondt...

Anonym skriver:

Det er imponerende, at det er vigtigere for jer at lyve for jeres barn end at fortælle sandheden, super forældre.

I bund og grund er det vel, fordi din mand er flov over, at han ikke kan gøre dig gravid som en "rigtig" mand? - og du støtter så op om, at jeres barn skal leve sit liv på en løgn, fordi "du elsker ham for meget til at sige ham imod".......super forhold.

Prøv at forestille dig, at du er opvokset i et trygt familieliv, og at du pludselig som 30-årig finder ud af, at din far ikke er din biologiske far (han vil altid være far alligevel, prøv at spørge dem, der adopterer) - jeg ville blive edderspændt rasende og ville synes, at det var helt utilgiveligt.

Hvorfor ikke fortælle barnet, at det er lavet i kærlighed? Hvorfor gøre noget nødvendigt til et tabu-emne? For at støtte din mand i hans usikkerhed omkring sin maskulinitet - det skulle han tage at arbejde med i stedet, for det er godt nok usmageligt at leve på en livsløgn.

ja undskyld mig.... men med sådan en smart kommentar burde man ikke gemme sig en anonm.. tal da pænt u kender ikke dem eller hans grund... me forestil dig du ikke kunne blive gravid og det ikke var pga. manden...

ja undskyld men lad vær med at slå på nogleder allerede har ondt...