Samvær med far i dag....

wamse skriver:

Jeg kontakter statsforvaltningen i morgen, og snakker med dem om alt det her. Så har jeg efter en lang søvnløs nat, besluttet mig for at fortælle min eks, at der intet samvær bliver mere, hvis hans mor skal være der. Det er helt okay at hun er uenig med mine måde at handle på, men jeg spurgte ikke efter hendes mening, og jeg sidder jo heller ikke på samme måde overfor hende

Men jeg ved at hans mor også vil søge at få fastlagt noget samvær ved statsforvaltningen, fordi hun ikke mener at hun får lov at se hende. Hende og hendes mand har faktisk fået budet om at må besøge Lærke alt det de vil her hos os, men vil ikke når Lærke´s far ikke må komme med. Det er altså deres eget valg

Hun virker godt nok temmelig dominerende. Det er da også ærgeligt, at Lærke ikke kan se sin far "alene" så de kan lære hinanden at kende med dig som den trygge base.

Derudover synes jeg din indgangsvinkel lyder rigtig god

Lige en "lille" updateå fik jeg snakket med statsforvaltningen i dag De har modtaget hans ansøgning om samvær, så venter bare på brevet fra dem, og skal så komme med indsigelser med det samme, sagde de.

Jeg fik også opbakning i at farmor ikke skal deltage i det her samvær, og at det er mig, ikke hende, der vurderer hvorvidt min datter skal være sammen med hendes far, når han er så depressiv

Så jeg ringede til min eks i eftermiddags, og fortalte ham at der ikke mere ville være samvær, hvis farmor var der. Det hele var selvfølgelig min skyld, fordi jeg havde valgt så dårlige forhold til samvær Han kunne igen ikke forstå, hvorfor han ikke bare kunne være her i vores hjem, men den tillid har han selv brudt

Han mente, at næste gang der skulle være samvær, så kunne vi være i hans forældres hus, mens de er der, og så skulle hans mor og jeg så bare ikke tale sammen. Så længe han havde samvær, så var han ligeglad med, hvilke vilkår der var for os andre. Men sådan bliver det så ikke, for det er slut med at finde sig i det her mere.

Det er også min skyld, at vores datter har de vanskeligheder hun har, for han er jo ikke en del af hendes hverdag nu, og kan derfor ikke præge hende negativt Så i følge ham, er alt hvad hun har oplevet mens vi boede sammen uden betydning, for det er kun mig der har fejlet.

Utroligt og uhyggeligt, så forskelligt vi ser på, hvad der er vigtigt for Lærke´s udvikling, og så skal vi alligevel gøre det sammen, fordi vi er hendes forældre.

wamse skriver:

Jeg er simpelthen så frustreret over det her. For første gang skulle hendes far så komme her ned, hvor jeg de andre gange har kørt jeg taget turen op til ham.

Hans forældre er så med igen i dag, hvilket betyder at han endnu ikke har haft alenetid med hende, når de har haft samvær(jeg skal dog være der, for det skal være overvåget) Hans mor og jeg har så i vores fortid haft mange konflikter, og hun er meget dominerende.

Vi skal så mødes i noget legeland, for vi har hemmelig adresse pga ham.

Men de brokker sig konstant i dag over, at det ikke er optimalt at mødes sådan.

Jeg finder så ud af at min eks har været svært depressiv den sidste tid, med mange selvmordstanker. Han er tydelig mærket af det i dag, og vores datter bruger meget tid på at læse ham i dag. Han har flere psykiatriske diagnoser, og er underlagt psykiatrisk behandling de næste 5 år.

Hans mor fylder meget når der er samvær, og hun skælder ham ud foran vores datter, og umyndiggør ham total(inkl. i dag) Han(guidet af hans mor) har valgt at søge samvær fastlagt via statsforvaltningen.

Jeg forklarer dem at jeg har søgt hjølp til at støtte min datter, fordi hun oplever helt klart nogle psykiske vanskeligheder pga hendes oplevelser. Jeg får så skudt i skoene, at grunden til at min datter har svært ved uvante ting og mange mennesker, er fordi jeg ikke har vænnet hende til det Altså jeg har lavet mange ting med hende, som de da ikke ved noget om.

Der bliver koblet en børnekonsulent på hende fra på tirsdag, hvor jeg skal sætte hende ind i, hvad der er sket og kommer til at ske i min datters verden. Jeg siger så til min x-svigermor at jeg lige vil ringe til statsforvaltningen og forhøre om de hat modtaget ansøgningen om samvær, for så kan jeg fortælle det til den konsulent. Men så hidser hans mor sig op, og siger at jeg ikke skal blande mig i deres sager, jeg skal ikke dobbelttjekke dem, og jeg er ikke hans mor mere, nej det har jeg da forhåbentlingt aldrig været Hun har simpelthen en så ydmygende måde at tale ned til en på, og der var ingen der kunne overhøre hende.

Jeg er simpelthen så frustreret over det her, at jeg nu ikke synes at jeg kan være med til samvær, så længe hun er der, og blander sig.

Vores datter får stort set ingen alenetid med handes far på denne her måde, og hans mor blander sig simpelthen i ting hun ikke skal.

What to do girls

 

Ej Wamse er ked af du også sådan skal slås med systemet men det kan da aldrig skade at kontakte forvaltningen og forhøre om at når samværet ikke fungerer som det skal må der en evt. ændring til og hvordan man bedst gør det. Det er da datteren din det drejer sig om og ikke en emsig eks-svigermor.

Håber det bedste for din datter og dig.