Jeg blev psykisk voldtaget, og næsten også fuldt fysisk.

først og fremmest, Maria, er det ikke DIN skyld! om du så havde haft lårkort og nedringet og kæmpe bryster og JLo røv, så var det stadig ikke din skyld. og højst sandsynligt har den slags slet heller ikke noget med noget at gøre når den gælder den slags mennesker. jeg tror i høj grad det handler om glæden ved at være den stærke, den der styrer situationen. og han vidste du blev bange og det var sikkert spændende! du KUNNE ikke gøre noget, hvis han ville dig noget, og det tror jeg desværre at nogle mennesker tænder enormt meget på.

og jo, der skete noget! selvom han ikke fysisk voldtog dig, så oplevede du et overgreb på din person. et andet menneske brød din personlige grænse og dit personlige rum! det er MEGET vigtigt at forstå!!!!

jeg forstår heller ikke hvordan man kan glemme den slags, kan håndtere dem. altså...man er ikke i stand til at håndtere dem i det øjeblik de sker og så tager kroppen og hjernen og pakker det hele ned og venter på man en dag er stærkere og bedre rustet, og så slipper de det fri igen. og så må man ligesom... GØRE noget med det. og det er forskelligt hvad man gør og hvad der virker for en.

jeg ville jo bare give dig et kæmpe kram

Tjuhl skriver:

først og fremmest, Maria, er det ikke DIN skyld! om du så havde haft lårkort og nedringet og kæmpe bryster og JLo røv, så var det stadig ikke din skyld. og højst sandsynligt har den slags slet heller ikke noget med noget at gøre når den gælder den slags mennesker. jeg tror i høj grad det handler om glæden ved at være den stærke, den der styrer situationen. og han vidste du blev bange og det var sikkert spændende! du KUNNE ikke gøre noget, hvis han ville dig noget, og det tror jeg desværre at nogle mennesker tænder enormt meget på.

og jo, der skete noget! selvom han ikke fysisk voldtog dig, så oplevede du et overgreb på din person. et andet menneske brød din personlige grænse og dit personlige rum! det er MEGET vigtigt at forstå!!!!

jeg forstår heller ikke hvordan man kan glemme den slags, kan håndtere dem. altså...man er ikke i stand til at håndtere dem i det øjeblik de sker og så tager kroppen og hjernen og pakker det hele ned og venter på man en dag er stærkere og bedre rustet, og så slipper de det fri igen. og så må man ligesom... GØRE noget med det. og det er forskelligt hvad man gør og hvad der virker for en.

jeg ville jo bare give dig et kæmpe kram

Tak du er en skat 

Ja, det kan man vist godt kalde for psykisk vold, for det har påvirket dig lige siden, selvom det ikke blev rigtig fysisk. Godt at hans lillebror hjalp dig, puha! 

Alle kriterierne for psykisk vold var til stede: 1) Intimidering, 2) chikane, og 3) trusler. 

Oplevelsen har været så voldsom, at den har påvirket dig lige siden.  Vigtigt at du får bearbejdet oplevelsen, hvilket du f. eks. gør ved at skrive dette indlæg 

Inge Nielsen skriver:

Ja, det kan man vist godt kalde for psykisk vold, for det har påvirket dig lige siden, selvom det ikke blev rigtig fysisk. Godt at hans lillebror hjalp dig, puha! 

Alle kriterierne for psykisk vold var til stede: 1) Intimidering, 2) chikane, og 3) trusler. 

Oplevelsen har været så voldsom, at den har påvirket dig lige siden.  Vigtigt at du får bearbejdet oplevelsen, hvilket du f. eks. gør ved at skrive dette indlæg 

Hej Inge.

Tak for din besked.

Det er heldigvis mange år siden nu. Og ærligt talt, hvis jeg så manden idag ville han ikke skræmme mig det mindste.

Han kan skamme sig kan han, eller noget

I hvert fald, min måde at bearbejde det på, har været at gøre lidt lommepsykologi på det, for mig selv, om ham...

Altså, jeg har ligesom analyseret situationen, og hvor han ligesom kom fra, hvad han havde af sociale færdigheder og alt det der. 

Og er kommet frem til at manden jo er dum, og især rent socialt, i hvert fald den gang, manglede stort set alle sociale færdigheder.....

At sige at det trøster mig er et helt forkert ord at bruge, men i mangel af bedre, ik'

Altså, det betyder i hvert fald at han ikke kan komme til ats tyre mig, fordi jeg ved at jeg rent tankemæssigt, og socialt er bedre rustet end ham.

I øvrigt bor jeg jo slet ikke der hvor det skete mere, og jeg ved heller ikke om han gør. Under alle omstændigheder så sker det i hvert fald ikke igen....

Jeg vil bare lige sige at jeg prøvede at blive voldtaget fuldbyrdet og jeg husker ikke så meget fra selve voldtægten. Men jeg husker ting som du også beskriver her. Jeg husker reaktionerne fra andre, jeg husker hvordan jeg ikke kan forstå hvorfor det netop blev mig. Jeg var på det tidspunkt hovedkuldsforelsket i mit kæreste og ville jo bare i seng (vi var afsted med skolen i Prag) så jeg kunne drømme om ham.

Men så blev jeg overfaldet bagfra af en mand, som var fra Danmark. En voksen mand. Og trukket med ind i hans seng.

Da jeg kom hjem havde drengene fra klassen stillet kopper og glas foran min dør, så de kunne høre da jeg kom hjem, fordi de ville låne min musikafspiller. Lærerne var ligeglad med at jeg bare blev i min seng næste dag. og på hele turen hjem blev jeg drillet af de andre, der troede jeg havde været sammen med en.

Jeg var mærkelig da jeg kom hjem og kæresten slog op med mig

Heldigvis er det mange år siden.

Jeg tænker stadig. Hvorfor skreg og sparkede jeg ikke. Hvorfor bed jeg ham ikke. Hvorfor sagde jeg ikke noget til en lærer. Hvorfor sagde jeg ikke noget da jeg kom hjem.

Jeg løb bare grædene hen til min far som var kommet for at tage i mod mig på banegården.

Mentalt for mig, var det næsten værre med det der skete bagefter.