Artikel - skrevet af Larissa BreuschPerioden med våde bleer er en naturlov i barnets udvikling. Hygroskopiske bleer gør livet nemmere for forældrene, men ikke for børnene. Det betaler sig ikke for forældrene at gøre deres liv nemmere på børnenes bekostning. Forældrene vinder ingenting i den sidste ende. Det er bare sådan at konsekvenserne af denne kæmpefejl, som forældre begår, først kommer frem meget senere. Artikelserien består af:
Skad ikke - del 1
Skad ikke - del 2
Skad ikke - del 3
Skad ikke - del 4
Skad ikke - del 5
Mine argumenter er:
a) Bruger man ikke pampers, skifter man barnet gennemsnitligt 25 gange om dagen, formodentlig endnu oftere i starten (OBS! – jo mindre barnet er, jo oftere skal man skifte det! Det er jo simpelthen ”tidlig erfaring” ifølge Denenberg).
Hvert enkelt bleskift er en kontakt med moderen, som med sine kærlige hænder giver en lille form for massage, der er en slags seance af opladning og hærdning. Det er en handling, som naturen forpligter moderen til at udføre. Hvis barnet er vådt og ikke har pampers på, vil en almindelig moder, uanset uddannelsesniveau, gennemgå processen under alle omstændigheder, og vil sætte alt andet til side.
Systemet virker automatisk. Moderen behøver ikke en gang at tænke på en vis ”tidlig erfaring”. Hygroskopiske bleer gør det muligt for moderen at fratage barnet denne mulighed. Barnet opnår uafhængighed fra de første dage i sit liv og har ingen grund til at kalde på moderen. Hos et vådt barn opstår nødvendigheden af en fysisk kontakt med moderen, som er en reel social kontakt.
Fysisk nødvendighed er den stærkeste og mest effektive stimulus for nervesystemets udvikling og refleksdannelse. På den måde bliver en social kontakt en fysisk nødvendighed. Ligesom madgivning er skiftning af et vådt barn en måde at styrke forbindelsen mellem moder og barn på.
b) De fleste børn kan ikke lide at blive skiftet. De bliver irriterede og forsøger at undgå processen. Hyppige bleskift bidrager til udviklingen af barnets tålmodighed.
