Hér gik jeg og troede, at vi var de sidste, der havde droppet natflasken... Nå, men så må vi jo nøjes med at være de sidste til at gå selv:D.
Vi har ikke givet flasket til natten, siden vi rendte tør for gul Allomin. Det gik på et tidspunkt op for mig, at den dér natflaske var mere for min skyld end for Sofies. Hvis jeg vidste, hun var mæt til natten, så var det ikke mad, jeg skulle finde frem, hvis hun vågnede og var ked kl. 03.
Da der ikke var mere Gul allo. havde vi samme aften været sent ude til kaffe og besluttede at gå i seng og lægge pigen og så tage den derfra, hvis hun vågnede. Det gjorde hun, men først kl. sædvanligt (ved 06-tiden) Siden har vi spist aftensmad kl. 18, - Sofie er kommet i seng kl. 20.00, og hun vågner ikke pga. sult i løbet af natten. Så er der periode med tænder eller snot, som har givet lidt afbræk i nattesøvnen, men det ligger helt fast, at de sidste natflasker er givet for min skyld/sikkerhed - ikke fordi Sofie var sulten.
Er det til at forstå? Kan det evt. bruges?
:) - Helle, som stadig er helt himmelfalden over, at jeg ikke var den sidste til at droppe flasken
Anmeld