For mig er lykke den kriller i maven, jeg får, når jeg bobler over af kærlighed til nogle eller noget, som får en masse andre positive følelser som frihed og håb og absolut tryghed med sig.
Når jeg føler mig øflet og ked og muggen og ude af stand til at overskue noget som helst er kuren at minde mig selv om, at jeg selv har ansvaret for mig og mit liv og dermed selv er i stand til at gøre det godt igen.
Jeg er også helt enig med jer i, at det er tanken, der styrrer ens følelse af lykke eller manglen på samme. Og sikke en frihed, der er i virkelig at forstå det koncept helt ind til marven og finde ud af, at man kan ændre hele sit liv bare ved at tænke anderledes om de ting, der plejer at slå én i dørken...
Hørte forresten i Go'morgen DK forleden, at en forsker var kommet frem til, at ens lykkefølelse faldt i takt med, at man fik børn... Det har jeg siden undret mig meget over, for jeg har aldrig følt mig mere lykkelig, end efter jeg har fået NM.
Forskeren var inde sammen med Bubber, som argumenterede imod hans undersøgelse, men han var fuldstændigt ubestikkeligt overbevist om sit resultat, som han forklarede med fakta som, at man er mere stresset, har mindre personlig frihed og bekymrer sig meget, når man har børn.
Men er det kriterier for ulykke? Det synes jeg bestemt ikke.
Har manden mon foretaget undersøgelsen ud fra sine egne fortolkninger af, hvad lykke er (altså frihed, afslapning og ubekymrethed) eller har han spurgt folk, om de følte sig lykkelige?
Var der nogle af jer, der så udsendelsen og hvad tror I i så fald, at undersøgelsen bygger på?
Godnat knus fra Birgitte... I think
Anmeld
