var meget tæt på at miste mit barn

Da min ældeste datter Emma var 1 år cirka, skete der noget i mit liv som nok har gjort at jeg i perioder har voldsomme angstanfald.

Jeg glemmer aldrig den dag, det var morgen og kan huske at det var meget tidligt om morgen. Jeg var på dette tidspunkt syg, som gjorde at jeg tog nogle piller mod angst. Jeg havde glemt at ligge dem på plads i skabet. Et øjeblik hvor jeg ikke var tilstede, det næste der skete var at Emma gik meget usikket på benene, hun faldte. Jeg gav hende en tør ble i soveværelse, og fik øjnekontrakt, hendes øjene var meget underligt, jeg fik et chok, da jeg fandt pilleglasset på gulvet. Der var ikke mange tilbage.

Jeg skreg på daniel, at han skulle ringe 112, og at jeg var sikker på at hun havde spist mine piller. Det hele skete meget hurtigt, og på vej til sygehuset. Jeg havde skyldtfølelse og det ene angstanfald efter det andet.

Emma skulle havde medicinen ud af kroppen meget hurtigt fortalte lægerne os. Der var ingen som talte grimt til mig, eller andet. Jeg var i chok, og daniel var inden med hende, da de fik medicinen ud af hendes krop. At høre hendes råb og gråd var for meget for mig.

Var jeg ved at miste hende? hvad havde jeg gjort!

Emma blev reddet, og det er jeg meget taknemlig for. Det er det væreste jeg har oplevet, og håber aldrig at andre skal igennem dette mareidt....

Du får lige et  herfra. Puha en grim oplevelse.

Godt i var hurtige, og alt gik godt. Så skal alt pille værk gemmes godt væk fra nysgerrige fingre.

puhhaa sikke en forfærdelig oplevelse, det er da virkelig en oplevelse hvor man kan tage nogle ting til efterretning,og at medicin hører til hvor børn ikke har adgang

hvor var det heldigt du opdagede det så hurtigt :-)

ha det godt

Hold da op, kan da godt forstå den oplevelse har påvirket dig.  Det er frygteligt at komme ud for noget hvor man frygter for sit barns liv og endnu værre hvis man selv har været indirekte årsag. Da min søn var 4 mdr. faldt han ud af vores seng, fordi jeg lige hurtigt skulle på toilettet og troede jeg havde sikret ham godt nok ved han lå med babysengen som afskærmning og jo ikke var vildt mobil endnu, men nej hørte bumpet ude fra toilettet og gik fuldstændigt i panik. Vi tog straks på skadestuen, men heldigvis var intet var hændt med ham, men husker stadig den skyld og angst og følelse af aldrig at kunne tilgive sig selv. 

Er skønt at høre hun er ok og det var jo fordi I reagerede med det samme. Mange knus og positive tanker herfra. 

anjaditte skriver:

 

Da min ældeste datter Emma var 1 år cirka, skete der noget i mit liv som nok har gjort at jeg i perioder har voldsomme angstanfald.

Jeg glemmer aldrig den dag, det var morgen og kan huske at det var meget tidligt om morgen. Jeg var på dette tidspunkt syg, som gjorde at jeg tog nogle piller mod angst. Jeg havde glemt at ligge dem på plads i skabet. Et øjeblik hvor jeg ikke var tilstede, det næste der skete var at Emma gik meget usikket på benene, hun faldte. Jeg gav hende en tør ble i soveværelse, og fik øjnekontrakt, hendes øjene var meget underligt, jeg fik et chok, da jeg fandt pilleglasset på gulvet. Der var ikke mange tilbage.

Jeg skreg på daniel, at han skulle ringe 112, og at jeg var sikker på at hun havde spist mine piller. Det hele skete meget hurtigt, og på vej til sygehuset. Jeg havde skyldtfølelse og det ene angstanfald efter det andet.

Emma skulle havde medicinen ud af kroppen meget hurtigt fortalte lægerne os. Der var ingen som talte grimt til mig, eller andet. Jeg var i chok, og daniel var inden med hende, da de fik medicinen ud af hendes krop. At høre hendes råb og gråd var for meget for mig.

Var jeg ved at miste hende? hvad havde jeg gjort!

Emma blev reddet, og det er jeg meget taknemlig for. Det er det væreste jeg har oplevet, og håber aldrig at andre skal igennem dette mareidt....

 

PYHAAAAAAAAAAA...

Du får lige et stort knus far mig også..

Jeg har været tæt på det samme med min søn men nået pyha af tag dem fra ham inden har åbne dem.... de er pyha lidt svære af åbne det er med skruelåg..

Knus Henriette

Sikke en frygtelig oplevelse Er glad for, at din lille klarede den! Jeg forstår godt, hvis du har haft skyldfølelse, for det ville jeg også have, men det BØR du ikke! For det er IKKE din skyld! Uheld sker, og du må ikke bebrejde dig selv 

PUHA, godt der ikke skete mere .... Forstår godt det er en grim oplevelse, men husk ikke at bearbejde dig selv for det, det kan ske for selv de bedste!

Du får lige et med på vejen ..