cortsen skriver:
Hej allesammen  Jeg er lidt nysggerig på at høre om andres erfaringer med søskende med en større aldersforskel og hvordan man bedst håndterer det som forældre. Har en søn på 8 år og venter nu nr. 2, hvis det går som det skal. Havde en spontan abort sidste år i uge 12 og er endnu kun i uge 7, men har ekstremt meget kvalme til forskel for den den sidste gang, hvor det gik galt, så håber det er et godt tegn og håber det bedste. Ikke desto mindre er jeg begyndt at tænke på den lidt store aldersforskel der vil være på dem og det har jeg selvfølgelig tænkt på før og i de senere år, hvis man ønskede et barn mere, men muligheden for at få barn nr. 2 tættere på ham, har bare ik rigtigt været mulig af mange forskellige årsager og i de første fem år af hans liv var det slet ikke planen at få flere børn. Men nu er det jo ligesom aktuelt og tænker på hvordan man laver sådan en omvæltning i et indtil videre enebarns liv og det kunne derfor være interessant at høre om I derude har nogle gode råd eller historier om, hvad der kan være godt og skidt fra egen erfaringer. Det er lidt svært at finde noget om det og generelt er der ligesom mest fokus på, at det er mest positivt at få børn tæt på hinanden, men det er jo bare ikke altid at livet former sig præcis, som vi mennesker har et ideal om at det skal. Vil jo helst prøve at se det gode i situationen. At jeg har et stort barn der kan meget selv og kan deltage i det omfang han finder det interessant ,men selvfølgelig vil de ikke kunne lege med hinanden på den måde som man forestiller sig søskende gør det. Men nu er det med disse betingelser det foregår og vores søn er jo en dejlig, kærlig dreng og tror da selvfølgelig også at det nok skal gå godt. Men vil rigtig gerne høre hvis der er nogen der har noget at tilføje.. |

Tillykke 
Og så vil jeg da sige at der er 10 år mellem mine to første og 7 år mellem de to næste, og det har ALDRIG været et problem.
Fordelen er, at de lever i hver deres verden under opvæksten og derfor ikke slider på hinanden, hvis man altså overholder nogle få enkle regler.
Til gengæld, så har de kæmpe glæde af hinanden som voksne, og det slid, der ved forældres hjælp ikke er foregået som børn, vil så ikke give sig udtryk, som voksne.
Min erfaring er, at børn med stor aldersforskel har en enorm glæde af hinanden, på en helt anden måde.
De få enkle regler er, at forældrene skal sørge for, at den ældstes værelse og space bliver 100 % respekteret af den lille.
Ikke noget med at den lille får lov at rodde på den stores værelse eller tage hans/hendes ting.
Den lille er KUN velkommen på den stores arelal, hvis den lille er inviteret.
Om nødvendigt må man sætte en krog på døren både ud- og indvendigt, så de små vandaler ikke kan overtræde grænsen.
Den store skal heller ikke hele tiden få at vide, at han/hun er den store og derfor må vise hensyn til den lille. Det gælder begge veje.
Den store har ret til kammerater i sit frirum uanset hvor meget den lille plager. Privatliv er privatliv. Dette gælder især når den store kommer i puberteten og begynder at ville være i fred.
Det er vigtigt, at man som forældre tager nogle ture alene med den store, så man kan have noget kvalitetstid uden den lille.
Jeg har altid taget ture med de store uafhængigt af de andre, og vi har nydt det meget.
Og så skal man huske ikke hele tiden at bruge den store som barnepige eller stik i rend dreng.
Til gengæld kan man så opleve at komme ind på den stores værelse, og så ligger de begge to og snorker sammen som en skøn bunke hundehvalpe, fordi de elsker hinanden 

Kærligst
Sussie
Anmeld