Jeg ville rigtig gerne føde hjemme og havde også arrangeret det med jordemoderen og hele molevitten og glædede mig enormt (det var nr. 1). Da dagen oprandt lå jeg med veer i flere døgn og var til sidst så udmattet at jordemoderen anbefalde at få mig flyttet til hospitalet, hvilket vi blev og fandt ud af at den lille lå skævt. Vi endte med en rigtig hardcore fødsel, hvor der ikke blev sparet på hverken smertelindring eller blod - så jeg er rigtig glad for at hun fik os til at tage på hospitalet. Men jeg fortryder helt sikkert ikke at udgangspunktet var hjemmefødsel for det betød at jordemoderen kom ud til os og vurderede i stedet for at vi skulle pendle mellem hospital og hjemme. Næste gang prøver jeg helt sikker også hjemme.
Min pointe er at det er en rigtig god ide, og som du helt sikker også ved, så skal man bare være indstillet på at tingene ofte bliver på en helt anden måde end man forventer - og at man bare skal passe på med at have for mange romantiske forestillinger om det hele, da de godt kan briste, og at det kan lede til skuffelse. Jeg var ihvertfald meget overrasket over at min fødsel endte som den gjorde og over at jeg skulle ligge på hospitalet i 4 døgn, jeg egenltlig havdre regnet med at have hjemme. Derudover er det en god ide at pakke en "taske" just in case - det havde vi ikke gjort så min kæreste måtte gøre det hurtigt mens jeg lå og skreg af smerte og jordemoderen prøvede at pejle en taxa og det var ret kaotisk og han glemte halvdelen.
Anmeld
