update fra mig på evt. blærebetændelse

Vil lige update på min tidligere tråd omkring øget mængde plukveer.

Smuttede en tur forbi lægen i går, for at blive testet for blærebetændelse. Der var et eller andet i prøven, så den skulle lige dyrkes natten over. Så i dag var jeg igen oppe ved lægen og de kunne så melde at alt så fint-fint ud. Så rigtig dejligt. Jeg stortudede faktisk...

Jeg har siden mandag haft flere og flere spændinger i maven og tiltagende plukveer. Og i går på arbejde var det bare rigtig slemt synes jeg med mens smerter og virkelig spændt mave/ livmoder, der foresatte efter jeg havde været ved lægen med urinprøve og lå på sofaen og slappede af. Så den her URO har bare vokset på mig lige så stille. Der var fint gang i ham i går aftes, så der var jo ikke nogen rationel grund til at have den her frygt for at der skulle være noget galt, men altså en ting er at være rationel, en anden ting er at være gravid og ha ansvaret for det her andet liv inde i ens mave. Så i går aftes kom jeg (DESVÆRRE) til at læse et indlæg som handlede om en der før havde prøvet at miste i uge 36. JEg vidste ikke indlægget handlede om dette, for så havde jeg ikke læst det, for jeg er nødt til at hoppe over sådanne for ikke at blive skør af bekymringer. Nå men jeg læste det og tror det påvirkede mig mere end lige først antaget.

I morges da jeg vågnede var uroen der fra 1. sekund og prinsen var bare HELT stille inde i mavsen. Jeg puffede til ham, aede maven, puffede videre og ja der var bare ikke rigtig nogen reaktion. Tankerne tonsede rundt i hovedet og frygten for at han skulle være død inde i min mave overtog mig fuldstændig. Min dejlige, DEJLIGE kæreste krammede mig og fortalte mig hvor skør jeg var (altså på den gode måde) og at han selvfølgelig var ok derinde og hvor meget han havde tonset rundt derinde da vi sent i går lagde os til at sove. Og at han sikkert bare sov nu. Han prøvede virkelig at berolige mig og fik mig da også lidt mere ned på jorden. Men altså uroen ville bare ikke forsvinde!.... Så stod vi op og jeg gik ned og drak 2 STORE glas ISKOLDT saftevand og lagde mig ind på sofaen for at mærke efter prinsen, mens min kæreste var i bad. Ingenting. Måske lige et enkelt møf, men synes bare ikke rigtig han reagerede på alle de ting jeg gjorde.

Nå men op til lægen og få at vide at alt var ok og høre hjertelyd. Og ja så tudede jeg. Alle de her følelser indeni. Lettelse over at han har det godt, frygten for at det skal gå galt lige inden "målstregen". Og lægen var bare rigtig, rigtig sød. Hun var medfølende på den gode omsorgsfulde måde og fortalte at det er helt naturligt at ha det som jeg har det og at det er rigtig godt at jeg er så opmærksom på min krop og på prinsen. Og som vi jo også snakkede om ja så ved min rationelle side i mig jo GODT at han er ok derinde og har det godt, men min FRYGT og BEKYMRING blusser bare nogengange op og "larmer" hen over det rationelle. Jeg bliver flov når jeg sidder der og "overdramatisere", men hun var rigtig sød og sagde at det var godt jeg fik det tjekkde når var urolig og at jeg ikke skulle føle skam, at det var langt bedre at tjekke for meget end for lidt.

Men ja lige en lille update her fra en meget homonel og følelsesladet Maria i dag..... Som er lettet og glad, men MEGET let til tåre i dag  

Jeg synes du skal fortælle din jordemoder om det. Det er jo noget, der belaster dig meget. Jeg troede også bebsen var død en nat jeg vågnede og intet kunne mærke til ham. Det er virkelig ubehageligt fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om andet end de værste ulykker..

Du kunne også købe/låne et hjertelydsapparat, så du kunne sætte det på maven og nyde lyden af den lilles hjerte. Jeg kan ikke se, hvor du bor for hvis det er i Kbh kan du låne mit (som lidt er noget Olsen-bande skrammel) . Jeg har jo ikke rigtig noget at bruge det til nu..

Men du er jo sikkert jyde...?

Knus Iben

IAH skriver:

Jeg synes du skal fortælle din jordemoder om det. Det er jo noget, der belaster dig meget. Jeg troede også bebsen var død en nat jeg vågnede og intet kunne mærke til ham. Det er virkelig ubehageligt fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om andet end de værste ulykker..

Du kunne også købe/låne et hjertelydsapparat, så du kunne sætte det på maven og nyde lyden af den lilles hjerte. Jeg kan ikke se, hvor du bor for hvis det er i Kbh kan du låne mit (som lidt er noget Olsen-bande skrammel) . Jeg har jo ikke rigtig noget at bruge det til nu..

Men du er jo sikkert jyde...?

Knus Iben

Jeg skal til jordemor her den 24.1 og jo der tager jeg lige en snak med hende om alle de her følelser der suser rundt indeni. De er jo også grunden til at jeg ikke noget før har været ude at købe baby ting, fordi jeg har været bange for at noget skulle gå galt. Og her i morges tænkte jeg at det var nemesis, at nu var det gået galt fordi nu HAVDE vi jo været ude at købe barnevogn, puslebord mv. og jeg vaskede i går det første babytøj og sutteklude. Den der frygt med at "snuble lige ved målstregen"....

Hehe ja jeg er jyde Men ellers mange tak for dit tilbud. Normalt ER min prins i maven RET så aktiv, så det gør jo normalt at frygten ikke sådan kommer op til overfladen og jeg har her efter jeg er kommet hjem fra lægen også mærket ham møffe rundt derinde, så jeg ER blevet rolig igen... Men ja jeg vil nok bare altid, til den dag han kommer til verdenen, have den her lille frygt for at noget skal gå galt. Men det er vel meget naturligt at ha den sådan.... Jeg er sikkert ikke den eneste der gør sig sådanne tanker.

Som en veninde sagde til mig en dag. Fra nu af Maria vil du leve i frygt og bekymring resten af dit liv. De sorgløse tider er forbi. Først vil du bekymre dig over om alt er ok mens han er i maven og derefter om der sker ham noget når han ER kommet til verdenen....  Og ja det tror jeg er rigtigt på et eller andet plan. SELVFØLGELIG nyder man det, og det meste er og vil da forhåbentlig være glæde og positivt, men man vil nok aldrig lade være med at bekymre sig, deraf nok også udtrykket "hønemor"

Dejligt du ikke har blærebetændelse eller andet træls! Og dejligt at den lille fyr har det perfekt! Kan sagtens genkende splittelsen mellem rationalitet og moderfølelse, og det glæder mig at lægen var så medfølende!
Håber du får en dejlig weekend!

AnneBJ skriver:

Dejligt du ikke har blærebetændelse eller andet træls! Og dejligt at den lille fyr har det perfekt! Kan sagtens genkende splittelsen mellem rationalitet og moderfølelse, og det glæder mig at lægen var så medfølende!
Håber du får en dejlig weekend!

Hej Anne,

Ja det var rigtig dejligt at alt var fint og også rigtig dejligt at lægen var så forstående, det var noget jeg havde rigtig meget brug for. Ikke at blive set ned på eller på anden måde negligeret.

Jeg tror jeg får en rigtig dejlig weekend Er lige nu igang med at sy sengetøj til prinsen og har planer om jeg skal lave en uro til over tremmesengen i morgen. Så mon ikke jeg kun få taget lidt billeder søndag og lagt ind?

Også en rigtig dejlig weekend til dig søde Anne

Maria-s skriver:

Hej Anne,

Ja det var rigtig dejligt at alt var fint og også rigtig dejligt at lægen var så forstående, det var noget jeg havde rigtig meget brug for. Ikke at blive set ned på eller på anden måde negligeret.

Jeg tror jeg får en rigtig dejlig weekend Er lige nu igang med at sy sengetøj til prinsen og har planer om jeg skal lave en uro til over tremmesengen i morgen. Så mon ikke jeg kun få taget lidt billeder søndag og lagt ind?

Også en rigtig dejlig weekend til dig søde Anne

Ih  billeder... Me like! Vil glæde mig. Jeg har også lige syet de to sæt sengetøj jeg havde liggende klar-klippet und alles. Og selvom jeg var skeptisk, tror jeg de er blevet ok i størrelsen, omend det ikke er noget jeg skal forsøge at leve af at lave/sælge

Glæder mig til at se både uro og sengetøj!

Hej maria Sikke noget alt sammen, men godt at alt var som det skulle være.Tror nu at den der bekymring er lige så meget en graviditets bivirkning som kvalme eller halsbrand. Har da også selv haft en aften hvor jeg bare slet ikke synes at lillepigen rørte på sig og jeg prøvede alt muligt, drikke koldt og spise noget sødt, ligge stille og "slappe" af men ingen reaktion. Jeg var lige ved at overveje at ringe til fødegangen, men så gik jeg på nettet lidt og læst at hvis baby havde drejet sig så den sparkede ind mod ryggen så kunne man ikke mærke det og så tænkte jeg at jeg nok hellere lige måtte give den lidt mere end 3 timer så jeg gik i seng og der gik kun lige 30min så fik jeg en lige højre og jeg tudede også af glæde!Det skal nok gå alt sammen maria og jeg glæder mig allerede til at se billeder af uro og sengetøj. Jeg har lige fået et fint kravlegårdstæppe min faster har syet til mig, det må jeg lige få lagt et billed ind afKnus carina

Svane83 skriver:

Hej maria Sikke noget alt sammen, men godt at alt var som det skulle være.Tror nu at den der bekymring er lige så meget en graviditets bivirkning som kvalme eller halsbrand. Har da også selv haft en aften hvor jeg bare slet ikke synes at lillepigen rørte på sig og jeg prøvede alt muligt, drikke koldt og spise noget sødt, ligge stille og "slappe" af men ingen reaktion. Jeg var lige ved at overveje at ringe til fødegangen, men så gik jeg på nettet lidt og læst at hvis baby havde drejet sig så den sparkede ind mod ryggen så kunne man ikke mærke det og så tænkte jeg at jeg nok hellere lige måtte give den lidt mere end 3 timer så jeg gik i seng og der gik kun lige 30min så fik jeg en lige højre og jeg tudede også af glæde!Det skal nok gå alt sammen maria og jeg glæder mig allerede til at se billeder af uro og sengetøj. Jeg har lige fået et fint kravlegårdstæppe min faster har syet til mig, det må jeg lige få lagt et billed ind afKnus carina

Hej Carina,

Tak for dine søde ord.  Ja jeg tror også det bare er en del af det at være gravid. Vi er ved at forberede os til at skulle have ansvaret for et andet menneske. Verdenen går lige pludselig fra at være et sjovt, sorgløst sted, til at være fyldt af fare! Og det er bare noget andet for os kvinder end det er for de der mænd. For det er os der bære på guldet, det er os der skal være tolk på ALLE signaler vi modtager fra vores kroppe, vi har ikke "den luksus" bare at ignorere det og køre videre derudaf, hvis noget stikker ud eller er anderledes end det plejer at være. Omvendt har vores mænd også en kæmpe rolle at skulle styre i og med at de netop ER udeforstående og skal prøve at støtte os det bedste de kan, UDEN at kunne mærke hvad der foregår.

Ja IND med nogle billeder! Jeg selv er lige ved at sidde og beslutte mig for hvordan uroen skal laves. Skal det være dyr der er syet i stof/ quiltet eller skal det være korsstingsbroderet ELLER skal det være en blanding?? Så lige nu sidder jeg med en ternet blok og skitser lidt, så må vi se når vi når aften, hvad det ender ud med

Maria-s skriver:

Hej Carina,

Tak for dine søde ord.  Ja jeg tror også det bare er en del af det at være gravid. Vi er ved at forberede os til at skulle have ansvaret for et andet menneske. Verdenen går lige pludselig fra at være et sjovt, sorgløst sted, til at være fyldt af fare! Og det er bare noget andet for os kvinder end det er for de der mænd. For det er os der bære på guldet, det er os der skal være tolk på ALLE signaler vi modtager fra vores kroppe, vi har ikke "den luksus" bare at ignorere det og køre videre derudaf, hvis noget stikker ud eller er anderledes end det plejer at være. Omvendt har vores mænd også en kæmpe rolle at skulle styre i og med at de netop ER udeforstående og skal prøve at støtte os det bedste de kan, UDEN at kunne mærke hvad der foregår.

Ja IND med nogle billeder! Jeg selv er lige ved at sidde og beslutte mig for hvordan uroen skal laves. Skal det være dyr der er syet i stof/ quiltet eller skal det være korsstingsbroderet ELLER skal det være en blanding?? Så lige nu sidder jeg med en ternet blok og skitser lidt, så må vi se når vi når aften, hvad det ender ud med

Du har så evigt ret.

Jeg synes nu også man som kvinde bærer et stort ansvar hele tiden, alle kigger og har en mening om alt hvad man putter i munden, på huden eller foretager sig. Må du nu dit og må du nu dat. Og selvom man måske har tjekket at man f.eks. godt må spise sushi så får man lige den der snert af bekymring når man bliver spurgt... er jeg nu også helt sikker på at jeg må???... og ja så er man bare hele tiden nødt til at lytte til sin krop og ikke mindst reagere hvis man synes der er noget der er anderledes end det plejer.

Tilgengæld, så kan jeg godt forstå at min mand føler sig en smule snydt allerede fordi man allerede nu kan knytte et så tæt bånd med den lille og han kan kun ligge hånden på maven og håbe at hun vil samarbejde. Men han prøver ivrigt og det lykkedes også dagligt og han snakker til maven hver aften og fortæller hvad vi har gjort og hvor meget han glæder sig til at møde hende.

Tilgengæld så slipper de for bekymringerne og jeg kan også mærke at jeg ikke skal plabre ud med det hver gang jeg tænker... "hmm er det ikke lidt tid siden at hun har rørt på sig"... for så ville han da gå op i limningen

Nå men hvad har du besluttet med uro? er du stadig på ide stadiet. Ligger et billed ind i aften af tæppet. Jeg skal lige have lagt det en smule ind da jeg havde fået sagt målene på kravlegården lidt for stort og så skal der bare skumgummi i.

Knus Carina

Svane83 skriver:

Du har så evigt ret.

Jeg synes nu også man som kvinde bærer et stort ansvar hele tiden, alle kigger og har en mening om alt hvad man putter i munden, på huden eller foretager sig. Må du nu dit og må du nu dat. Og selvom man måske har tjekket at man f.eks. godt må spise sushi så får man lige den der snert af bekymring når man bliver spurgt... er jeg nu også helt sikker på at jeg må???... og ja så er man bare hele tiden nødt til at lytte til sin krop og ikke mindst reagere hvis man synes der er noget der er anderledes end det plejer.

Tilgengæld, så kan jeg godt forstå at min mand føler sig en smule snydt allerede fordi man allerede nu kan knytte et så tæt bånd med den lille og han kan kun ligge hånden på maven og håbe at hun vil samarbejde. Men han prøver ivrigt og det lykkedes også dagligt og han snakker til maven hver aften og fortæller hvad vi har gjort og hvor meget han glæder sig til at møde hende.

Tilgengæld så slipper de for bekymringerne og jeg kan også mærke at jeg ikke skal plabre ud med det hver gang jeg tænker... "hmm er det ikke lidt tid siden at hun har rørt på sig"... for så ville han da gå op i limningen

Nå men hvad har du besluttet med uro? er du stadig på ide stadiet. Ligger et billed ind i aften af tæppet. Jeg skal lige have lagt det en smule ind da jeg havde fået sagt målene på kravlegården lidt for stort og så skal der bare skumgummi i.

Knus Carina

Hehe ja jeg tror faktisk de mænd ville blive halv-gakgak hvis det var dem der skulle gå med baby i maven Fx. har min kæreste nu i 3/4 år prøvet på at stoppe med at ryge. Det er endnu ikke lykkedes og hvis jeg skal være ærlig ja så tror jeg han får RIGTIG svært ved at stoppe, selvom han har lovet det inden prinsen kommer til verdenen.... For mig er der jo ingen diskussion; jeg er gravid, ergo nul røg, så simpelt er det jo. (Og meeeget billigere ) Eller; hvis han havde haft kvalme non-stop i 10 uger??!  Han er jo ved at DØ når han har tømmermænd én dag! . Indrøm det mænd, vi kvinder er nu lidt seje! (jaja vi må godt klappe os selv på skulderen en gang imellem hehehe )

Uroen er faktisk færdig (har lige sat elefanterne fast her til aften) Så der kommer billeder ind inden længe