Han er så fuckin' led!!

Jeg venter barn sammen med en fyr som virkelig har været et røvhul overfor mig. Han har aldrig vist interesse for mig eller min graviditet og nu er han begyndt, at skrive alle mulige sms'er til mig og det påvirker mig psykisk i en negativ retning. Vi mødte hinanden - jeg er nok blevet gravid første el anden gang vi havde sex med hinanden... Jeg havde det svært ved, at finde ud af at jeg var gravid i starten idet jeg lige var blevet færdig med min uddannelse, manglede et sted at bo og var startet i et nyt og meget hårdt job som også påvirkede mig meget. Jeg følte ikke jeg kunne rumme, at være i parforhold og endte det med ham. Han blev meget ked af det men sagde en masse søde ting til mig så som, at han var glad for at det var mig der skulle være mor til hans barn fordi så vidste han barnet ville få det godt... osv osv - altså blev jeg rigtig rørt over alle de positive ting han havde, at sige på trods af at jeg slog op med ham. Han spurgte om han skulle vente på mig, hvis jeg nu fik det bedre - men det afslog jeg idet jeg ikke mente, at jeg kunne tilbyde ham det. Noget tid efter fik jeg lejlighed og var faldet til på min nye arbejdsplads - derfor fik jeg ligesom mere overskud og tid til, at tænke tingene igennem. Jeg begyndte at savne ham og ville gerne hvis han gav os en chance til. Vi sad og talte en hel nat og det var både med smil og tårer, vi aftalte at ses igen næste dag hvor han skulle komme hjem til mig. Han kom aldrig! Han hverken besvarede på mine opkald eller sms’er i et pr døgn, jeg var livs forskrækket og bange for, at der mon var sket ham et el andet. Idet jeg ikke kunne sove om natten i de dage, måtte jeg kontakte min arbejdsplads og fortælle dem hvilken situation jeg var i og hvordan denne påvirkede mig – jeg blev derfor hjemme et pr dage. Da jeg endelig hører fra ham igen efter et pr dages tavshed, fortæller han mig, at han ikke ved hvad han vil. Jeg bliver meget ked af det, idet jeg ikke forstår hvordan han kan sidde og se mine opkald på telefonen og læse alle mine sms’er og bare ignorere dem når jeg nu giver udtryk for min tvivl omkring hans velbefindende og endvidere, at det er vigtigt han svarer så jeg ved han er ok. Og det tyder jo på, at han slet ikke er i stand til, at kunne se alvoren i det fra min side. Kontakten ophører igen i en periode hvorefter vi endnu engang finder sammen! Vi får talt tingene igennem og han virker denne gang meget forstående overfor min daværende bekymren grundet hans tavshed og fortæller mig, at han blev bange for, at jeg igen ville ende forholdet og vidste ikke hvad han skulle gøre – hvorfor han blot forsøgte, at beskytte sig selv! Han lovede, at han aldrig ville gøre det igen og vi aftalte, at han skulle komme til mig og tale om tingene hvis han begyndte, at føle sig usikker igen. Tingene begynder, at tage en positiv drejning og vi får det faktisk godt sammen, men pludselig en dag begynder han igen på det med ikke, at lade høre fra sig. Jeg gør alt hvad jeg kan for, at komme i kontakt med ham – jeg ringer, sms’er, sender breve og møder op på hans bopæl et pr gange hvor han tilsyneladende ikke er hjemme. Men nej, han tager ikke telefonen når jeg ringer og besvarer ej heller mine sms’er, jeg føler mig magtesløs og ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg sover ikke om nætterne, har svært ved at passe mit arbejde og begynder på et tidspunkt at bløde i underlivet. Jeg tager på skadestuen og ringer selvfølgelig til min eks, men han tager ikke sin telefon så derfor sender jeg en sms, som jeg kan se han modtager – og ca. 5 min efter det slukker han sin telefon - velvidende om hvilken situation jeg befinder mig i. Heldigvis var der ikke noget galt med mit barn, så jeg var lettet. De næstkommende dage ringer jeg til ham med jævne mellemrum – det gør jeg fordi jeg synes jeg fortjener en forklaring, han tager stadig ikke sin telefon, før en eftermiddag hvor jeg ringer ham op med ”hemmeligt nummer” – han tager telefonen men idet han kan høre det er mig, så smider han røret på. Jeg skriver efterfølgende en sms til ham hvori jeg skriver følgende: ”Det eneste jeg vil vide er om vi er slut?” han svarer ”ja det synes jeg!” Endnu engang havde han endt forholdet på en uværdig måde og igen helt uden forklaring. Dette gør mig meget sårbar og ked af det, så jeg bliver nærmest lykkelig et pr dage senere hvor han skriver til mig, om vi ikke skal tage en snak om tingene. Vi aftaler at han skal komme hjem til mig en eftermiddag, men han møder aldrig op og endnu engang får jeg ingen forklaring på noget som helst. Langt om længe giver jeg op, jeg vælger at komme videre med mit liv ved, at tage et ansvar for mig selv/mit barn og indser, at det jo ikke kan blive ved på denne måde, det er hverken jeg eller mit barn tjent med. Jeg skifter tlf. nummer, koncentrerer mig om mig selv/mit arbejde/veninder osv – jeg får det faktisk rigtig godt med mig selv igen. Så en aften ringer det på døren, det er min eks – han spørger mig hvorfor jeg ikke tager telefonen? Jeg tænker for mig selv, at manden må være komplet idiot (undskyld sproget) og vælger ikke, at gå ind i en konfrontation/konflikt med ham og svarer ham, at jeg har skiftet nr fordi jeg ikke længere ønsker kontakt med ham. Han ser noget overrasket ud, og beder om sine ting, som jeg henter til ham og forlader min opgang. Det er nu ved, at gå op for mig, at han nok lever i sin egen verden og har ikke den fjerneste realitetssans idet det virker som om, at han glemmer sine handlinger og bare tror jeg står parat når han behøver det. Han har ikke udvist andet end utilregnelighed og ustabilitet i den tid jeg har kendt ham og jeg kommer aldrig til, at stole på ham igen. Jeg forstår ikke, at man kan behandle en kvinde som bærer på ens barn på sådan en uværdig måde velvidende om, at det både påvirker kvinden og det barn hun bærer. I god tro om, at TDC opretholder vores aftale om hemmeligt nr får jeg nu overført mit gamle nr over på det nye abonnement, idet nummeret er meget nemt og fordi at jeg selvfølgelig ikke tror at han vil begynde at kontakte mig på det gamle nr da jeg jo fortalte ham, at jeg havde skiftet nr. Men der gik ikke mere end 14 dage, så begyndte han at skrive til mig. Han skriver b.la at han håber vi har det godt osv. - altså igen lader han som om, at intet er sket. Jeg vælger bevidst ikke, at svare på størstedelen af hans sms’er idet jeg virkelig ikke har lyst til kontakten med ham pga. den måde han har behandlet mig på. Fortsættes ...

Nu er der begyndt at komme sms’er fra ham, hvor han bl.a spørger om han stadig får del i en fælles forældremyndighed som vi i starten var enige om, jeg blev lidt målløs over, at han virkelig kunne finde på, at spørge om det efter alt det her kaos han har slæbt mig igennem. Men jeg sagde selvfølgelig nej, med det i tankerne – at jeg virkelig ikke føler han er det ansvar voksen på trods af han lige er fyldt 38. Jeg har jo aldrig kunne regne med ham i denne graviditet – det har kostet mig så meget rent følelsesmæssigt og derfor synes jeg ikke det ville være forsvarligt på nogen måde.

Han bliver sur og skriver nogle grimme sms’er til mig – så som ”fuck dig – jeg søger om fælles forældremyndighed alligevel og vil du også gerne have sat gang i en faderskabssag”! (Jeg har gemt sms’erne).
Jeg ved godt, at det er i barnets bedste tarv at have både en mor og en far i dets liv, men nogle mennesker er bare ikke det ansvar voksne – hvilket jeg virkelig ikke tror han er.

Det undrer mig, at han pludselig NU (3 uger før min termin) begynder, at interessere sig for om jeg/vi har det godt når han tidligere ikke har vist andet end uansvarlighed overfor mig/min graviditet. Og ligeledes bekymrer det mig, at han begynder at true med, at ville søge fælles forældremyndighed og alt andet han kan kræve.

Jeg tænkte for mig selv, at jeg ville kontakte ham efter fødselen således at han fik sit barn at se - fordi jeg kan ikke overskue tanken om, at han skal komme ud på hospitalet og se ham. Så sent som i dag skriver han en sms hvori han spørger om jeg er begyndt, at mærke noget
anderledes idet det nu er så tæt på fødselen?? Jeg svarer ham, at jeg helst så, at han holdt op med, at skrive til mig for han havde aldrig været her og jeg selv havde klaret det hele uden hans hjælp, så derfor syntes jeg bare, at han skulle gøre det han var bedst til - holde sig væk og lade være med at lade høre fra sig. Han svarer "Nu er du sgu for langt ude, husk på at barnet også er mit" .... jeg undlod at svare hvorefter han skriver "jeg kommer ud på sygehuset og ser ham!"

Jeg er helt vildt ked af det lige nu - for jeg føler virkelig ikke, at han på nogen måde respekterer mig og der er kun 3 uger igen til min termin og det er netop NU at jeg burde gå og glæde mig og være glad, men han gør mig ulykkelig og ked af det.
Jeg kan slet ikke rumme, at han skriver til mig ... jeg kan ikke rumme ham og hans mærkelige ulogiske måde, at opføre sig på.
Hvad ville i gøre i min situation?

Jeg håber ikke dette indlæg er alt for rodet....

puha sikke da en lam mand.. !

ville bare lige sige at du kan fortælle personalet at du ikke ønsker besøg. andet end fra din mor eller lign..

og så ville jeg nok tage en snak med kommunen eller politiet hvis han ik holder sig væk..

håber virkelig at han skrider af h til.... han har slet ik fortjent at få sådan en lækker bebs i armene.. nix du..

forstår virkelig godt din bekymring.. det må også være lidt skræmmende..

hm.... det er lidt en tricky sag... det er jo hans barn, så han har ret til at se det (men det behøver jo ikke lige være på hans præmisser...). jeg kan udemærket godt forstå dine følelser, for hvis han nu er så utilregnelig overfor dig, hvordan bliver hans så ikke overfor barnet?? et barn skal kunne regne med sine forældre, og ellers mener jeg at det er bedre foruden...
med hensyn til forældremyndigheden har du jo vel beviser for at han er lidt uligevægtig og måske også "vidner" der kan støtte din side af sagen..
jeg synes da bare at du skal prøve at glemme den klamme idiot til fødslen er overstået!! har du ikke nogle venner eller familie der kan muntre dig lidt op?? :S(L)
jeg håber at du får en lidt mere positiv sidste tid, for det er så vigtigt at glæde sig til at blive mor!!
stort (H)(H) herfra

Hej med dig Puha må være en ufattelig hård situation at stå i. Jeg har en veninde, som også løb ind i problemer med en mand, hun blev meget hurtig gravid med. Ved hun søgte hjælp hos noget, som hed statsamtet. Hun sagde, at det var for at være på forkant med tingene. Måske du skulle undersøge det? Bedre at være forberedt - du får brug for roen til at koncentrere dig om dit barn, når han/hun ankommer. Prøv at få noget juridisk bistand, så han ikke løber om hjørner med dig. Hvis jeg var dig ville jeg skifte telefonnummer/undersøge mulighed for at blokere hans opkald og så henstille til skriftlig kommunikation fremover. Gem hans sms'er, så du kan dokumentere, hvordan han adfærd har været. Ved ikke, hvad du har af muligheder, men der må være nogen, som kan overtage kommunikationen og fungere som mægler mellem jer. Pas på dig selv og din baby og pøj pøj med det hele

Efter at have læst dit indlæg sidder jeg med en tanke der siger noget i retning af at den mand må være syg, på en eller anden måde, måske lidt... nej jeg vil helst ikke komme med nogle bud, da jeg ikke vil ramme nogle. Men helt ærligt det er da ikke normalt at en mand på 38 år, kan have så voldsomme humørskift, "glemme" at svare på opkald og smsèr, for senere at kontakte dig og lade som om ingenting er sket, det er da ikke normalt..??

Jeg kan godt forstå du er nervøs for hvad der vil ske når du har født, men som en også har skrevet til dig, kan du sige til personalet som tingende hænger sammen, så må de vel kunne hjælpe dig den tid du er på sygehuset..

Du kunne evt. kontakte statsamtet allerede nu og søge fuld forældremyndighed over dit ufødte barn.? Jeg ved ikke om man kan gøre det inden barnet er født, men det er da et forsøg vær at give dem et opkald. De må på en eller anden måde kunne hjælpe dig..

Du kunne også evt. kontakte oplitiet og forklare dem sagens sammenhæng, i tilfælde af at han dukker op hos dig eller lignende,, så du måske kunne få en alarm der tilkalder politiet bare ved at trykke på den. (ved godt det lyder voldsomt, men det var en mulighed)

Hvis jeg var dig, ville jeg skifte telefon nummer igen, og sørge for at få det lavet hemmeligt med det sammen det bliver oprettet, så han ikke kan kontakte dig den vej..

Jeg håber virkelig at du finder en løsning på det, håber at du kunne bruge lidt af det jeg har skrevet..

Alt held og lykke med alt ting, jeg håber virkelig at tingene løser sig..

Knus og tanker fra Camilla.

Se da at, få skiftet nummer og så ellers via et brev fortælle ham at alt kommunikation skal foregå skriftligt.. Husk at skrive dato og tage kopi'er af det du sender afsted (hvis du sender noget)... Og endelig beholde det han skriver.. Det kan jo være du får brug for det.. Men når det er sagt, så vil jeg stadigvæk minde dig om at uanset hvor trals og ubehøvlet han har været over for dig, så er det jo ikke ens betydelig med at han vil være det over for jeres barn... Chancen er nok stor, men måske bliver han sit ansvar voksen og overholder de aftaler i laver omkring barnet... For i bund og grund er det barn lige så meget hans, som det er dit... Man skal huske på, at en sag altid har 2 sider, og jeg vil ikke bare klappe dig på skulderen og sige "Nej, hvor er det synd for dig. Han er også bare så dum"... og ofte har kvinder jo det med at gå i selvsving.. Hvis du ikke ønsker, at der kommer gæster på sygehuset udover dem du selv bestemmer og ønsker, så kan man give personalet besked... Og så vil jeg ellers kontakte statsamtet og få hjælp og vejledning der... De er jo vantil at have med sager som disse... Mvh

Puha, sikke da en historie.

For mig at se, lyder det som om manden har psykiske problemer af en eller anden art, for sådan en opførsel er ikke normal,- det er den bare ikke!!

Mht. sygehuset, så må de ikke oplyse at du er indlagt - men sørg alligevel for at få det skrevet i journalen og sagt til din jordemoder når du kommer ind, for han har vel ikke tænkt sig at lede alle stuerne igennem hver dag, fra nu af og så til 2-3 uger efter termin?

Som en anden skriver, - skift det sk.... nummer, lad være med at kommunikere med ham og gem ALT hvad du får fra ham!! Skriv det ned som du kan huske nu (med dato eller cirka dato), for ellers er meget gået i glemmebogen, hvis du pludselig får brug for det.

De allerbedste tanker til dig fra mig (H)

Tak for alle jeres input og råd.

Jeg har sendt et brev til statsamtet hvor jeg mere el mindre fortæller samme historie som jeg gør i dette betalindlæg - dette har jeg gjort for, at komme ham i forkøbet og således, at de selv kan få et indtryk af hvad han er for en person.
Endvidere ved jeg jo, at myndigheden automatisk vil falde til mig idet vi ikke har underskrevet en omsorgs og ansvarserklæring. Hvis han så søger om, at få den i en fælles forældremyndighed så må jeg jo kæmpe hvad jeg kan for, at han ikke får det!
Mht at skifte nr igen - jeg synes den er svær, for ligemeget hvad jeg måtte synes om ham, så er han stadig barnets fader og har derfor også ret til, at vide at babyen er kommet til verden.
Jeg havde tænkt mig, at skrive til ham når jeg er kommet hjem og har fået ro på, hvorefter han kunne komme og se ham. Hvad der sker derfra synes jeg skal forgå i samarbejde med statsforvaltningen, for jeg skal ingen aftaler lave med ham. Det der er svært i det her for mig er, at vide at han ER barnets far og har derved også nogle rettigheder såsom samvær.... Dog er han slet ikke velkommen i mit hjem mere, bare tanken om at han skal være her et pr timer om ugen skaber en uro inde i mig.
Hvis man så ser på sagen fra et helt andet perspektiv, så ville nogle nok mene, at manden da skal have en chance for at være sammen med sit barn på trods af hvordan han har været imod mig, ik! Og at han skal have lov til, at kunne bevise at han godt KAN opretholde aftaler og være en stabil del af barnets liv osv osv.... Men igen så er mit problem i dette, at jeg simpelthen ikke mener det er forsvarligt at han "skal have lov" idet han ikke har forvoldt mig andet end psykisk pine og smerte igennem hele min graviditet... Og derved mener jeg ikke, at han er opgaven voksen til, at tage sig af et lille barn.

Jeg har talt lidt med en god ven og dette som mener, at jeg skal kontakte retshjælpen for, at høre hvilke muligheder jeg har i denne sag og hvad jeg kan stille op.
En anden ting som jeg har undladt at oplyse både herinde og i brevet til statsforvaltningen er, at han er tidligere misbruger. Efter jeg skrev til statsforvaltningen var jeg i tvivl om jeg skulle haft oplyst dem om dette? For jeg ved jo ikke om han stadig er clean.... Jesus, jamen det er svært alt det her. Først hører man ik fra ham i en evighed og så nu lige inden jeg skal føde begynder han på det her - og det er nok nu jeg burde slappe mest af og have ro omkring mig. Jeg glæder mig til, at blive mor men samtidig frygter jeg den kamp jeg skal igennem.

Snart Mor

Mon det er samme mand som er far til Calle. For hold da op hvor det bare ligner samme mønster som han lavede overfor mig. Han er da en komplet idiot. Han ejer da intet empati for andre mennesker.
Masser af varme kram herfra