KaMa skriver:
Så blev de små puds 5 måneder. Eller store puds. De vejer nu omkring 9 kilo og er 70 og 71 cm lange. Store dejlige bamser.
Jeg har efterhånden fået lavet en god struktur i dagen. Jeg fører dagbog for at holde styr, hvor meget mad de spiser om dagen. Desuden har eftermiddagene været meget rodede med ind og ud af sengene og overtrætte børn.
Nu er det hele kortlagt:
8. Vi står op.
8.15 240 ml flaske
9.15 Morgenlur af ca. 45 min
10.15 Grød 1 dl og ca. 60 ml flaske
11.00 middagslur i vognen
14.30 Bliver vækket!
15.00 200 ml flaske
16.00 eftermiddagslur ca. 45 min
17.30 Kartoffel/gulerodsmos – evt med broccoli og blomkål. 1. dl. Samt 40 ml. frugtmos til dessert.
18.30 Alvin skal have powernap – nogle gange Viola
19.30 Vælling 240 ml.
20.00 God nat!
Søndag og onsdag er stor badedag. Jeg kan desværre ikke bade dem hver dag. Det er fysisk for hårdt.
Vi er flyttet fra mormor og morfar lige før jul. Det går rigtig godt i vores hyggelige lille hjem ca. 5 min fra mormor og morfar. De besøger os hver dag – i hvert fald morfar. Han kommer gerne over efter middagsluren. Mormor støder evt. til, når hun kommer fra arbejde. Det nyder vi alle meget (specielt moren her, der skynder sig i køkkenet og får en masse fra hånden, mens der er underholdning til børnene).
Der har lige været et tigerspring. Alvin var ikke sig selv omkring flytningen. En ellers meget glad og smilende dreng så meget alvorlig ud og uanset hvor jeg var, så klæbede hans øjne til mig. Efter en lille uge gik det over og han ligner igen en flækket træsko – nu med nogle meget dygtige hænder, som kan gribe og tage ting i munden og så har han opdaget nye toner, som flittigt bliver afprøvet.
Viola er i skrivende stund godt i gang med sit spring. Som det er med Viola så bliver det hele lidt mere ”hysterisk”. Hun sover ikke særlig godt. Vågner i skrig og virker meget ængstelig. Stakkels lille pige. Forleden aften gik det helt galt. Hun var blevet så overtræt. Hun kom ind i min seng. Hver gang jeg slukkede lyset gik hun fuldstændig amok. Det lille bitte menneske lød som en søndag formiddag på Monza banen. Moren her var dybt rystet. Temperament har hun da! Jeg er lidt i tvivl om det er tænder. For hun tygger godt og grundig i hånden. Meget aggressivt til tider. I dag prøvede jeg at give hende en bidering. Hun tog fat i den. Modsat Alvin er hun ikke helt bevist om at gribe og føre op til munden, så i stedet knaldede hun sig selv en i hoved med bideringen. Skrig og skrål udløste det. Hun er hun en fantastisk dejlig pige. En bestemt dame, som elsker at snakke og putte.
De har fået øje på hinanden og snakker sammen. Alvin er helt klart den, der helst vil snakke. Viola er lidt mere reserveret (det skyldes nok nærmere, at hun er lige efter Alvin i udviklingen).
Jeg selv er nærmest lykkelig. Når jeg skriver nærmest, så er det fordi, at det også er hamrende hårdt at være enlig mor til tvillinger. Der er arbejde fra morgen til aften. Når der endelig er ro og dagens opgaver er klaret, så er det godnat tid, så jeg er klar på en ny dag. Måske er lykken at have så travlt, at man ikke har tid til at stoppe op og pille sig i navlen. Det fungerer i hvert fald for mig. Det er så befriende ikke at fokusere på mig, mig mig!
Og så til billederne:
Først et af udsigten fra vores stuevindue.
En flækket træsko - Alvin
Begge børn i denim
I striber
På gulvet
Nytårstøjet - "den lille sorte"
