Secrets skriver:
Gad godt høre, om der var nogen sammenhæng på jeres mødres fødsler af jer/søskende og den måde, som jeres egen fødsel/graviditet har været på? Jeg kan nemlig godt blive lidt nervøs 
Da min mor var gravid med mig, kastede hun op så længe, at hun til sidst måtte indlægges pga. underernæring. Hun havde kæmpe problemer med tilberedt mad og kunne få det helt dårligt af det lugten. Da jeg skulle fødes, blev hun sat igang, fordi de synes de så en skygge på min nakke på scanningen, som de troede betød, at jeg sansynligvis var lam. Så det var en dramatisk og hård fødsel, som også tog mange timer. Flere gange var de i tvivl om, om jeg levede endnu, og har til dags dato stadig et lille "hul"/"Indhak" i hovedbunden fra en krog de satte i for at kunne måle på mig, imens jeg stadig var inde i min mor. Jeg blev dog født med en masse sort hår, og var ikke det mindste lam
De havde set forkert, og jeg var helt rask og perfekt. Min mor siger også i dag, at hun burde kunne regne ud, at jeg ikke var lam, for hun kunne jo mærke jeg sparkede, men det tænkte hun ikke over i panikken.
Til gengæld var hendes graviditet med min lillebror nem og smertefri, og fødslen var piece of cake.
Hvordan var det med jeres mødre, og har det en sammenhæng med hvordan jeres egne graviditeter/fødsler har været?
Hehe..det er da en spændende tråd denne her....især fordi jeg jo er jævnaldrende med mange af mødrene til jer piger herinde, så tingene er jo en generation bagud mht mig 
Men...da min mor fik mig i 1958 blev kvinden stadig indlagt på fødegangen og lå i 8 dage. Jeg tror de skulle ligge i sengen i de første 5 før de fik lov til at stå rigtigt op.
Og så var mænd jo ikke med til fødslen dengang.
Jeg blev født på Sorø Sygehus, som var et lille hyggeligt sygehus, der blev lukket i 80'erne, men fødeafdelingen blev lukket i januar 1959 og jeg var den 3 sidste baby, der blev født der.
Min mors jordemor hed fru Martinsen og var en gammel rotte ud i faget, og min mors læge, som også var familiens læge var Christian Schelde, og det er hans børn, som i dag er familielæger for os selvom om vi bor på Fyn og de på Sjælland 
Nå men stor opstandelse, for min far, der var lægesøn og selv havde studeret medicin inden han under krigen måtte stikke af til Sverige, insisterede på at være med til min fødsel, og det kom han.
Skal lige sige, at min far var 37, da jeg blev født og min mor var 23.
Jeg var nr et eller andet forsøg, og det eneste barn de nogensinde fik, fordi min mor led af den samme skavank som mig, nemlig at hun dannede antistoffer mod fostrene, så hun aborterede den ene gang efter den anden eller fik dødfødte.
Men...som sagt far kom med til fødslen, som gik let og uden komplikationer.
Min far støttede og hjalp min mor gennem hele fødslen og var den perfekte foregangsmand for moderne fædres deltagelse...han klippede endda min navlestreng 
Den gamle jordemoder var så begejstret over min fars deltagelse at hun blev foregangskvinde for fædres deltagelse ved fødslerne i Vestsjælland, så det er jo lidt morsomt.
Mine egne unger..tjaaa.
Charlottes fødsel var hård. Hun er født i okt 1981 og er altså jævnaldrende med nogle af jer herinde.
Jeg har/havde det der hedder atletikunderliv, så jeg fik ikke presseveer og måtte selv presse hende ud, men ud kom hun efter 22 timer.
Med Rebecka var det nemt..det tog 13 timer og der fik jeg heldigvis presseveer, så hun kom også let til verden. Hun er født i dec. 1990 og er altså lige blevet 20 år.
Nickolai blev taget ved PKS så det var jo den nemmeste sag i verden 
Han er født i juli 1997.
Alle 3 unger er født på Slagelse sygehus og jeg havde den samme jordemoder til dem alle 3, så det var dejligt. Hun er nemlig en familieven og har også leveret min kusines 7 unger.
Har jeg glemt noget??

Kærligst
Sussie