Hvordan var jeres mødres fødsel vs. jeres egen?

Secrets skriver:

Gad godt høre, om der var nogen sammenhæng på jeres mødres fødsler af jer/søskende og den måde, som jeres egen fødsel/graviditet har været på? Jeg kan nemlig godt blive lidt nervøs

Da min mor var gravid med mig, kastede hun op så længe, at hun til sidst måtte indlægges pga. underernæring. Hun havde kæmpe problemer med tilberedt mad og kunne få det helt dårligt af det lugten. Da jeg skulle fødes, blev hun sat igang, fordi de synes de så en skygge på min nakke på scanningen, som de troede betød, at jeg sansynligvis var lam. Så det var en dramatisk og hård fødsel, som også tog mange timer. Flere gange var de i tvivl om, om jeg levede endnu, og har til dags dato stadig et lille "hul"/"Indhak" i hovedbunden fra en krog de satte i for at kunne måle på mig, imens jeg stadig var inde i min mor. Jeg blev dog født med en masse sort hår, og var ikke det mindste lam De havde set forkert, og jeg var helt rask og perfekt. Min mor siger også i dag, at hun burde kunne regne ud, at jeg ikke var lam, for hun kunne jo mærke jeg sparkede, men det tænkte hun ikke over i panikken.

Til gengæld var hendes graviditet med min lillebror nem og smertefri, og fødslen var piece of cake.

Hvordan var det med jeres mødre, og har det en sammenhæng med hvordan jeres egne graviditeter/fødsler har været?

Min mors og mine graviditeter og fødsler kunne ikke være længere fra hinanden...tilgengæld har jeg haft det som min farmor og fået børn på størrelse med hendes...det samme var det med hendes mor.

Secrets skriver:

Gad godt høre, om der var nogen sammenhæng på jeres mødres fødsler af jer/søskende og den måde, som jeres egen fødsel/graviditet har været på? Jeg kan nemlig godt blive lidt nervøs

Da min mor var gravid med mig, kastede hun op så længe, at hun til sidst måtte indlægges pga. underernæring. Hun havde kæmpe problemer med tilberedt mad og kunne få det helt dårligt af det lugten. Da jeg skulle fødes, blev hun sat igang, fordi de synes de så en skygge på min nakke på scanningen, som de troede betød, at jeg sansynligvis var lam. Så det var en dramatisk og hård fødsel, som også tog mange timer. Flere gange var de i tvivl om, om jeg levede endnu, og har til dags dato stadig et lille "hul"/"Indhak" i hovedbunden fra en krog de satte i for at kunne måle på mig, imens jeg stadig var inde i min mor. Jeg blev dog født med en masse sort hår, og var ikke det mindste lam De havde set forkert, og jeg var helt rask og perfekt. Min mor siger også i dag, at hun burde kunne regne ud, at jeg ikke var lam, for hun kunne jo mærke jeg sparkede, men det tænkte hun ikke over i panikken.

Til gengæld var hendes graviditet med min lillebror nem og smertefri, og fødslen var piece of cake.

Hvordan var det med jeres mødre, og har det en sammenhæng med hvordan jeres egne graviditeter/fødsler har været?

Hejsa.....

Altså her har der ikke været nogen sammeligning overhovedet faktisk!!!

Min mor tog 20 milo på under sin graviditet med mig - og jeg tog selv kun 8 kilo på, da jeg ventede Wilma!!

Vi har dog begge haft gode graviditeter uden opkast, vand i kroppen osv!!

Fødslerne kan man slet ikke sammenligne!

Min mor var 24 timer i et rent helvede med mig, da jeg ikke rigtig gad at komme ud!! Og min fødsel af Wilma var simpelthen SÅ nem og fantastisk!!! Vandet gik - lidt efter fik jeg veer, og 4 timer efter var Wilma født!!!

Det var jo FANTASTISK!!!

Så altså... jeg vil sige, at der absolut ikke behøver at være en sammenhæng overhovedet.. heheh

Min mor fødte på hospitalet. Det tog 10 timer ca. fra vandet gik og hun fik ilt i maske under veerne. Hun fik ganske få sting bagefter. Ingen komplikationer - bare helt efter bogen. Jeg vejede ca. 3 kg og var 51 cm lang.

Min egen fødsel foregik hjemme, hun var selv til stede og var MEGET imponeret over hvordan jeg tacklede smerten uden bedøvelse af nogen art. Fødslen tog 9 timer og 20 minutter fra de første småveer, og jeg fik nogle sting. Vandet blev taget da jeg var 6cm åben. Efter fødslen var der en typisk komplikation med en moderkagerest som ikke kom med ud, og jeg skulle opereres. Jonathan vejede præcis 3 kg og var 50cm lang.

Alt i alt to standardfødsler til den hurtige side. Så ja, de var nok ret ens... 

Min mor kom ind på sygehuset med veer om morgenen....
Jeg tror højst at der gik 1-1½ time fra hun ankom til jeg var født.

Det samme med mig. Jeg har også født ret hurtigt, begge gange. Der gik kun 1 time og 3 kvarterer, fra jeg ankom på sygehuset til jeg havde født.

Med barn nr. 2.  havde jeg kun presseveer i 8 minutter.

Så ja, både min mor og jeg har født temmelig hurtigt!

Secrets skriver:

Gad godt høre, om der var nogen sammenhæng på jeres mødres fødsler af jer/søskende og den måde, som jeres egen fødsel/graviditet har været på? Jeg kan nemlig godt blive lidt nervøs

Da min mor var gravid med mig, kastede hun op så længe, at hun til sidst måtte indlægges pga. underernæring. Hun havde kæmpe problemer med tilberedt mad og kunne få det helt dårligt af det lugten. Da jeg skulle fødes, blev hun sat igang, fordi de synes de så en skygge på min nakke på scanningen, som de troede betød, at jeg sansynligvis var lam. Så det var en dramatisk og hård fødsel, som også tog mange timer. Flere gange var de i tvivl om, om jeg levede endnu, og har til dags dato stadig et lille "hul"/"Indhak" i hovedbunden fra en krog de satte i for at kunne måle på mig, imens jeg stadig var inde i min mor. Jeg blev dog født med en masse sort hår, og var ikke det mindste lam De havde set forkert, og jeg var helt rask og perfekt. Min mor siger også i dag, at hun burde kunne regne ud, at jeg ikke var lam, for hun kunne jo mærke jeg sparkede, men det tænkte hun ikke over i panikken.

Til gengæld var hendes graviditet med min lillebror nem og smertefri, og fødslen var piece of cake.

Hvordan var det med jeres mødre, og har det en sammenhæng med hvordan jeres egne graviditeter/fødsler har været?

Min mor havde også en meget voldsom fødselsoplevelse (der mindre meget om din mors. Min mor fik at vide at der var to rygge men kun et hoved. Min stakkels mor troede jo hun skulle føde et misforster, men jeg er altså HELT normal! -og så oven i det var der en masser andre årsager til en meget voldsom fødsel)

MEN der er sket rigtig rigtig meget i forhold til hvordan man takler fødsler nu og hvad man gjorde dengang vores mødre skulle føde.

Man kan stadig få en voldsom fødseloplevelse men det er på en helt anden måde end da vores mødre født. Det er stadig MEGET store følelser der er i spil ved voldsomme fødsler i dag, men du kan ikke sammenligne dengang og idag.

Secrets skriver:

Gad godt høre, om der var nogen sammenhæng på jeres mødres fødsler af jer/søskende og den måde, som jeres egen fødsel/graviditet har været på? Jeg kan nemlig godt blive lidt nervøs

Da min mor var gravid med mig, kastede hun op så længe, at hun til sidst måtte indlægges pga. underernæring. Hun havde kæmpe problemer med tilberedt mad og kunne få det helt dårligt af det lugten. Da jeg skulle fødes, blev hun sat igang, fordi de synes de så en skygge på min nakke på scanningen, som de troede betød, at jeg sansynligvis var lam. Så det var en dramatisk og hård fødsel, som også tog mange timer. Flere gange var de i tvivl om, om jeg levede endnu, og har til dags dato stadig et lille "hul"/"Indhak" i hovedbunden fra en krog de satte i for at kunne måle på mig, imens jeg stadig var inde i min mor. Jeg blev dog født med en masse sort hår, og var ikke det mindste lam De havde set forkert, og jeg var helt rask og perfekt. Min mor siger også i dag, at hun burde kunne regne ud, at jeg ikke var lam, for hun kunne jo mærke jeg sparkede, men det tænkte hun ikke over i panikken.

Til gengæld var hendes graviditet med min lillebror nem og smertefri, og fødslen var piece of cake.

Hvordan var det med jeres mødre, og har det en sammenhæng med hvordan jeres egne graviditeter/fødsler har været?

Min mor har haft fem dejlig nemme og hurtig overstået fødsler, heldigvis - tænker jeg jo bare

Min søster har så født to børn, den første var en fødsel på 13 timer, med nogle komplikationer, men det var faktisk pga.hvordan han lå og ikke selve fødslen og hende der var problemer med, og hendes 2'er gik også bare godt og stærkt, dog blev hun sat igang - men derefter gik der to timer, så var hendes datter ude   Så jeg HÅBER vi har min moars gener, og får lette fødsler

Og forresten, SUPER god tråd du har lavet her, har selv ofte tænkt på det nemlig! Så det er godt at læse lidt om hvorvidt det minder om, som man jo siger det gør  

Men jeg håber da for dig, at du får en dejlig fødsel, trods din mors hårde fødsel med dig 

MIn mor har alle tre gange haft nemme og hurtige fødsler. Jeg er ældst og fra hun fik første ve til jeg blev født gik der bare 3-4 timer.

Da jeg selv fødte min datter i April sidste år, startede det dog ikke med veer men med vandafgang. Da jeg fik veer tog det cirka 3 timer til min lille pige var født, så alt i alt har vores fødsler lignet hinanden. generelt er det sådan i min mors familie. Hurtige og nemme fødsler. 

Min mor fortalte mig da jeg var gravid at hendes fødsler har været så nemme som at smutte mandler...og jeg må give hende ret

Min lillesøster fødte også rigtig hurtigt, så det ligger nok til familien

Marianne

www.stjerneleg.dk

Min mor kan ikke føde selv, men det kunne jeg - i hvert fald denne her gang

Der var dog gjort klar til, hvis jeg ikke selv kunne Havde vores datter været større end hun var (49 cm, 3.230 gr.) , var det ikke sikkert at jeg selv ville kunne, fik vi at vide af jordmoderen!!!

Under graviditeten havde vi det nogenlunde ens...der var nogle ting man lige pludselig ikke kunne li' og nogle andre ting, som man lige pludselig bare SKULLE ha' - dog ikke de samme ting