SussieThyssen skriver:
Jævnfør en snak jeg fik med en af de søde piger herinde, vil jeg lige lave denne tråd om "tudedage".
Det udtryk havde hun nemlig aldrig hørt om før.
For jer, der ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle, at det er den dag, hvor hormonerne vender, efter man har født, og hvor mælken løber til i løbet af få timer.
De første par døgn efter fødslen, får babyen en sukker- og vandholdig væske fra brysterne, men så ændrer hormonballancen sig hos moderen, og hun begynder at producere råmælk, som er ekstremt fed og næringsrig og som flyder i 8-14 dage, hvorefter den bliver til rigtig mælk.
I disse første dage, hvor råmælken begynder at løbe til, sker der så meget rent hormonalt i moderens krop, at den næsten ikke kan følge med, og det giver altså kaos i kroppen og tit "kuk i kalechen". 
Man tuder ganske enkelt over ingen verdens ting, og det er helt ærligt temmeligt komisk. Samtidigt får babyen diaré pga ændringen af mælken, og får tit småondt i maven, så det ene med det andet gør, at verden kan ryste i sin grundvold for den nybagte mor, mens at far ikke fatter en dyt af noget som helst.
For mit eget vedkommende så kan jeg fortælle, at mine tudedage var en hel teaterforestilling når jeg ser tilbage på dem, og de får mig til at klukke.
Med nr 1 havde jeg glemt alt om det, jeg sad bare der på sengekanten og tudede så tårerne sprøjtede og havde SÅ ondt af mig, indtil der kom en dejlig gammel natsygeplejerske og trøstede mig.
Hvad jeg tudede over kunne jeg ikke forklare, jeg tudede bare...hehe!
Hun puttede mig med en god kop te og 2 smertestillende for mine efterveer, og sad og holdt min hånd til jeg sov, og så tog hun sig ellers af mit barn, så jeg fik nattero.
Næste morgen var jeg fit for fight igen, og fik mig et godt grin af min hjælpeløshed.
Anden gang kom den på 3. dagen som tilfældigvis også var min fødselsdag, og sikke et gedemarked.
Rebecka fik så voldsom diaré, at hun, ja undskyld mit udtryk, som jeg ellers aldrig bruger, gennemsked sig selv helt op i nakken og helt ned ad benene 5 gange i løbet af 4 timer.
Og for at gøre det rigtigt godt, så væltede det ind med gratulanter fra familienernes sider, og det var mere end jeg kunne bære, så også her endte det med at jeg sad og brølede af hjertens lyst, da ungernes far for 5. gang måtte pille alt tøjet af ungen og putte hende i bad.
Min far havde købt en vandkoger til mig i fødselsdagsgave. De var lige kommet frem, og han tænkte at det måtte da være en kanon hjælp i dagligdagen for en nybagt mor, men min kommentar til min stakkels far var: "Hvad skal jeg med sådan en?" 
Eii..jeg flover mig over det den dag i dag, og det tog ham en del år at komme over det, hvad jeg godt kan forstå, især fordi det slet ikke ligner mig at sige sådan noget 
Men som sagt hormonerne kortslutter hjernen totalt.
Med nr 3 var jeg helt forberedt på det og tog mine forbehold.
Så her løb mælken til sent om aftenen på 2. dagen, og jeg kunne sidde inde på ammestuen og tude ned i min søns hår, mens jeg led efterveernes kvaler og have ondt af mig selv...hehe!
Heldigvis var personalet også denne gang utroligt søde, så jeg fik en god kop te (te er et vidundermiddel på tudedage) Og noget smertestillende og så gik Sussie i seng og sov, vel vidende at det er den bedste kur, der findes.
Så for tæl om jeres.
Jeg er sikker på, at I har nogle lignende historier desangående.
Kærligst
Sussie
mit var slemt den første mdr og kan stadig tag disse tur for F han er Dejlig.........
Ja også nå jeg ser på mine andre 3 børn men det er nu mere F de blever hurtigt stor angsten for de dør er hos dem alle...Men man skal jo et sted alle den vej en dag men man på bare nyde hverdag med dem..
Håber aldrig jeg oplever en af dem går herfra før mig......
Knus herfra.....
