Hej,
Så kommer der lige en kort version at vores 2 timer besøg af Claivoyanten.
Først kunne hun jo mærke en ældre mand, som havde bygget huset som ikke ville forlade det. Hun beskrev ham som grofy bygget, gik altid i arbejdsbukser og træsko og rodede meget ved noget værktøj. Denne mand kunne ikke lide vores familie, og han synes vi var alt for bløde i vores opdragelse. Ungerne burde få en røvfuld engang i mellem, specielt Noah synes han. Han havde sin faste gang, fra bryggers, gennem køkkenet og gangen og ind på Noahs værelse.
Claivoyanten fik ham sendt væk.
Senere i onsdags da jeg mødte vores nabo, som også selv byggede huset i 1965, spurgte jeg hende om ham manden. Og hun sagde bare at han ikke var en rar mand, og han var tømrer og borede og bankede altid meget. Og hun bekræftede at han altid gik i arbejdstøj.
Da den Claivoyante så gik rundt i huset siger hun at der står en ældre dame ved vores seng. Og at hun føler det er en der er beslægtet med mig. Den ældre dame siger at hun ikke kan holde på vandet, og så viser hun hende tallet 83, og nogle småkager.
Jeg ved jo straks at det er min mormor, men siger intet, da jeg vil have flere indikationer - så siger den claivoyante at den ældre dame aldrig mødte Nana.
ALT PASSER! Min mormor døde da hun var 83 år, hun kunne ikke holde på vandet, og havde ikke kunne det i mange år, hvilket var et stort problem for hende. Hun serverede altid småkager for mig, når jeg var på besøg, og hun nåede ikke at møde Nana, kun Noah.
Den Claivoyante sagde at hun (min mormor) kom på besøg i ny og næ og passede på mig.
Og så skulle hun give mig en besked fra min mormor (det var denne besked der chokerede mig, og virkelig fik mig til at tro at der er mere mellem himmel og jord) Hun skulle sige at det var på tide at jeg tænkte på mig selv, og hjalp mig selv før jeg hjalp alle andre! og det er virkelig mit store problem, jeg vil gøre ALT for alle andre, og glemmer mig selv.
Min mor har så efterfølgende bekræftet at jeg altid havde været min mormor's øjesten (det yngste barnebarn) Så det kom ik bag på min mor.
Efterfølgende gik vi ud i skuret (som vi har planer om at lave til soveværelse, da det flugter med huset) Her får hun besøg af en ældre mand, som viser sig at være Christian's morfar, som Christian kun nåede at møde få år af sit liv. "morfar" er rigtig glad for at den anden sure mand er væk, for så kan han komme til siger han. Han elsker at nusse med haven, og han "viser" den claivoyante "billeder" af en køkkenhave, hvor alt står snore-lige, kartofler, jordbær mm. Og så siger han til Christian at han skal danse noget mere med mig. Han sluttede så med at sige at vi skulle klippe vores hæk.
Christian's mor har så bekræftet at hendes far, eeeeelskede at danse, og han dansede med alle damerne når der var fest. Og han havde en køkkenhave der bare var helt lige og perfekt.
Den Claivoyante gik så ind i huset igen, og gik rundt i alle rummene, og rensede dem for hvad der nu måtte være. Da hun står i køkkenet og renser det kommer der en dame forbi, men hun går videre og siger hun ik vil forstyre.
Jeg beder hende så om at sige at hun skal komme tilbage, da vi gerne vil hilse på hende.
Da hun kommer tilbage, så siger den Claivoyante at det er en dame, der er død for nyligt, og hun ik er så gammel, og hun ser en søn for dig.... DET ER MIN FASTER!!!! Jeg starter stortuderiet!
Hun beskriver "min faster", som en fantastisk kvinde som alle så op til, hun ser en masse smykker og en masse sukker. (min faster åd kun slik og chokolade)
Den Claivoyante siger at hun skal sige til os, at vi ik skal græde mere - vi skal komme videre, hun er kommet videre. Og vi skal love at passe godt på sønnen. Han har det værre end han giver udtryk for, han har bare sat en facade op.
Vi beder hende så om at spørge min faster om hun har det godt - hvor min faster siger at hun "er hos morfar". Den claivoyante siger at min faster sætter sig på skødet af en ældre mand, meget stor mand, men store hænder (jeg nåede aldrig at møde min ordefar, så jeg ved det ikke)
Jeg ringede så til min farmor efterfølgende, og hun bekræftede at min oldefar var en meget stor mand med ENORME hænder. Og hun var meget glad for at høre at hende lille datter var hos hendes far.
Vi spurgte så om det er min faster der forstyrer ungerne ind i mellem om natten. Her svarer hun "ja", da vi så siger at hun skal lade være om natten, så siger den claivoyante at min faster griner og siger "næ - jeg vil nusse" og det er bare SÅ meget min faster at sige sådan.
Hun sagde også at Nana er skøn, og vi skal huske at vise hende billeder. (min faster døde jo da Nana var 17 dage,og hun nåede kun at møde hende én gang)
Da den claivoyante gik ind for at "rense" soveværelset, kommer hun ud og siger at hun fåe nogle MEGET stærke følelser om mig. Og spørger mig ind til om jeg har haft en depression for nyligt, hvilket jeg svarer ja til, for det er jo rigtigt. Hun siger så at 2011 bliver mit år, jeg vil blomstre på ny, og hun ser mig med nyt hår og meget slank, og hun ser en hulens masse grøntsager. Så kigger hun på Christian og siger "du får din gamle kone igen". Christian og jeg har tidligere talt om hvor ked af det jer er over at jeg ikke er den han faldt for i sin tid, der var jeg jo meget gladere, kækkere og med på den væreste. Hun sagde at alt det kom til mig igen i takt med at jeg tabte mig.
Der skete en helt masse flere ting, hun var der jo i 2 timer. Det her var bare hovedpunkterne.
Hun var også inde på at min far er Noah's store helt.
Og hun var inde på at Nana er knusende intelligent, og at vi vil få vores kampe med hende.
Jeg vidste ikke om jeg skulle tro på alt det ånde-halløj inden hun kom.
Men hun sagde SÅ mange ting, som hun UMULIGT kunne google om os.
Så nu tror jeg på det.
Nu glæder vi os bare til vores "nye liv" i 2011.
