Jeg var så overbevist om at jeg ville gå over tid igen. Jeg gik 5 dage over med Alexander og havde på fornemmelsen at jeg tidligst ville føde omkring nytår. Så jeg havde ikke haft den fjerneste betænkning ved at vi skulle holde juleaften her. Ikke noget stort gæstebud – 6 inkl. os og Alexander.
Derfor da jeg onsdag morgen pta. trusseindlæg fik lidt våde bukser faldt det mig ikke ind at det kunne være vandet. Eller jeg tænkte det et split sekund men da det ikke fortsatte efter jeg havde skiftet bukser så tænkte jeg at det måtte have været ekstra udflåd eller noget. Og så tænkte jeg mere over det.
Da jeg gik i seng om aftenen tog jeg dog et stort bind på i tilfælde af at det skulle ske igen. Jeg vågnede omkring kl. 3.30 fordi jeg kunne mærke at jeg var ”utæt” igen. Både det store (!) bind og bukserne var gennemblødte, så jeg fik skiftet. Først gik jeg i seng igen, men kunne slet ikke falde til ro og fik helt ondt i maven. Jeg valgte at stå op for at se om det skyldtes nerver eller om det kunne være veer der var undervejs.
Jeg startede med at få pakket en taske til Alexander i tilfælde af at min mor ville skulle hente ham fra bh. Derefter pakkede jeg en taske til hospitalet. At komme op og røre på mig gjorde at jeg ikke havde ondt i maven mere, men jeg var fortsat utæt, så ved 7-tiden ringede jeg til FG for at høre hvad de syntes jeg sku gøre. De ville gerne se mig og jeg fik en tid 10.15. Grundet sneen blev min mand (J) og jeg enige om at det var smartest at jeg kørte med ham og blev sat af på hospitalet på vej på arbejde, selvom jeg så var i god tid. Men hellere det en at skulle med det offentlige.
Nede i bh var det mig der lige løb op og afleverede Alexander mens J vente bilen. Jeg sagde at det måske var min mor der kom og hentede Alexander. Jeg løb ind i 2 andre pædagoger på vej ud som ønskede mig held og lykke med maven hvis det skulle ske over jul og nytår. Jeg svarede at jeg faktisk havde mistanke om at mit vand var ved at gå, og de blev helt paniske og spurgte om jeg var okay og om de skulle ringe efter nogen. Jeg varede at jeg var okay, a jeg ikke havde veer endnu og at min mand var nede i bilen og ville køre mig til check på hospitalet. Det var åbenbart mere overskudsagtigt end de var vandt til men de ønskede mig endnu en gang held og lykke og god jul.
Mens jeg ventede på at komme til undersøgelse sms’ede jeg til min mor at jeg var til ekstra check men at jeg regnede med at blive sendt hjem igen. Men just in case så havde Alexander en taske med i bh så han kunne tage med min mor hjem og overnatte. Jeg blev også ringet op af min moster der ville finde ud af hvornår i løbet af dagen den skulle stå på julegavebytning hjemme hos os. Jeg svarede at jeg pt var til et ekstra check på hospitalet men regnede med at jeg kom hjem igen bagefter.
Jeg kom til undersøgelse kl. 10.30 - jdm Jette. Hun var ikke i tvivl om at det var mit vand der var gået. Så spørgsmålet for hende var om det var begyndt onsdag morgen hvor jeg første gang havde følt mig utæt eller først natten til torsdag. Jeg sagde at følelsen, konsistensen havde været den samme det var kun mængden der havde varieret. Så efter at have konsulteret med en læge vente hun tilbage og sagde at så holdt de mig altså der og ville se om de kunne få sat veerne i gang i første omgang ved hindeløsning og hvis det ikke hjalp så med stikpille eller noget ve-stimulerende.
Der blev kørt ctg som viste at der var veer, men det var ikke nogle jeg rigtigt mærkede. Jeg var 3 cm åben og der var kun 1 cm livmoderhals. Da det nu var vedtaget at det var over 24 timer siden jeg havde haft vandafgang så fik jeg noget antibiotika og så blev der lavet hindeløsning hvorefter jeg blev sendt ud og trave en tur.
Det gik op for mig at nu blev det jo nok i dag og havde ikke rigtigt fået noget ordentligt at spise så fik købt en sandwich og ringet til J på arbejdet. Jeg sagde at vi altså holdt fødselsdag i dag. Han snakkede først om at hans chef sad i møde den næste time men derefter ville han snakke med ham om at gå, og så evt. lige ordne lidt indkøb på vejen. HALLO!!! Jeg skal føde og sidst gik det pludselig meget hurtigt, så jeg tror du skal gå ind til din direktør nu. Jeg sagde at jeg kunne mærke veerne nu men min vurdering var at skulle han andet end at komme direkte til hospitalet så var det at tage forbi slagteren og hente den bestilte kalkun, men ellers så stod den altså på fødsel. Vi skulle jo ikke risikere at han ikke var tilstede når det gik løs. Mens jeg travede rundt i snevejret fik jeg også ringet til min mor og fortalt hende at hun skulle indstille sig på at hente Alexander. Hun panikkede straks over juleaftensarrangementet som hun jo lige pludselig så ville ryge i vasken, men jeg beroligede hende med at jeg jo ville være hjemme 6-8 timer efter fødslen og alt var så godt som klar. Derefter ringede jeg til min børnhave-veninde som sammen med sin søster var de resterende gæster og fortalte at mit vand altså var gået men at vi altså ikke var bekymrede for juleaften. Hun syntes jeg lød ganske overskudsagtig men var generelt enig i at vi jo fandt ud af det og vi jo bare sku sige til hvis vi sku have hjælp med noget af det praktiske.
Jeg kom til næste check kl . 13.10. Det var en ny jdm - Louise. Der blev kørt ctg igen og jeg havde nu veer hvert 5 min. Og kunne godt mærke dem nu. Det var ikke nogle der sendte mig til tælling men de var helt klart tiltagende. Babys bt var lidt højt mod slutningen så jeg lå der en times tid for at hun ku sikre sig at alt var ok. Var stadig 3 cm åben men der var kun ½ tilbage af livmoderhalsen. Jdm vurderede at veerne var så godt i gang så der ikke var grund til at give mig stikpille eller ve-stimulerende. Hun gentog hindeløsning og sendte mig ud og trave igen.
Kl. var nu 14.30 og J havde endelig fået trodset snemasserne og kommet frem, så vi startede med en kop kaffe i cafeteriet hvor jeg kunne fortælle ham hvad der var sket indtil nu. Han havde også taget en flaske tonic med til mig. Der er jo noget i der skulle være ve-stimulerende. Drak en masse da jeg fik veer med Alexander og er ret sikker på at det var med til at det gik så hurtigt, så var frisk på at gentage forsøget. Derefter tog vi en tur ud i sneen. Kan hilse og sige at det er et ganske kedeligt område omkring Hvidovre Hospital! Men det var jo heller ikke for sight-seeingen at vi var der. På denne gåtur begyndte veerne virkelig at tage til. I sådan en grad at jeg måtte holde pauser når de kom. De kom også hyppigere, så selvom vi først var sat til at returnere kl. 16 gik vi tilbage før. Vi var der 15.40. Det var lige omkring vagtskifte virkede det som for der var kun 1 jdm og venteværelset var bugnende fuldt. Der var 2 par der var ankommet nogenlunde samtidig med mig om formiddagen og i modsætning til mig var der ikke rigtig nogen fremgang i deres veer. Og frustrationen var tydelig at spore. Det hjalp ikke at jeg sad der og prustede oftere og oftere. Veerne begyndte virkelig at være voldsomme, og en hård pinde stol i venteværelset var bestemt ikke det jeg havde foretrukket. Jeg følte det også lidt grænseoverskridende at skulle sidde der og have så ondt foran en masse fremmede. Gik virkelig ind i mig selv med hver ve for at kunne rumme det. Begyndte også at tænke ”fuck hvad nu hvis jeg ikke når ind i et undersøgelsesrum før det bliver værre”. Det kunne jeg slet ikke overskue. Det blev heldigvis heller ikke relevant.
Kl 16.45 blev vi hentet ind til 3. undersøgelse. Ny jdm - Mette. Hun konstaterede at det var gode veer jeg havde og jeg tydeligvis arbejde godt med dem. Hun undersøgte mig og sagde at livmoderhalsen var udslettet og jeg nu var 5 cm åben. Hun mente det som noget positivt, men inde i mig skreg jeg. Kun 5 cm? Det ville sige at alt den traven og alle de veer kun havde givet mig 2 cm. Det kunne jeg slet ikke rumme og jeg havde lyst til at sige at så gad jeg ikke mere. Jeg kunne slet ikke overskue kun at være halvvejs. Hun prøvede at berolige mig med at det nok skulle gå hurtigt sådan som veerne arbejdede nu, så hun ville gå ud og sørge for at der var en fødestue klar. Hun foreslog mig at tage underbukser på i mens så jeg ikke skulle gå med bar numse over på fødestuen.
Så kom første presseve. Jeg prøvede at holde igen og fik bagefter kravlet ned af briksen så J kunne hjælpe mig med underbukserne. Ved ikke om det var bevægelsen, at hun havde rørt noget da hun undersøgte mig eller det at jeg mentalt ikke kunne rumme kun at være halvvejs men i det jeg kommer ned fra briksen kommer der endnu en presseve, og denne gang kan jeg ikke holde igen. Kan mærke at lillebror i den grad vil ud nu. J ser kortvarigt toppen af hovedet og trækker i alarmsnoren og er på vej hen og rive døren op for at råbe på hjælp, men heldigvis kommer jdm tilbage i samme øjeblik. Selv har jeg lagt mig på alle 4 på gulvet fordi jeg ikke stoler på mine ben til at holde mig og jeg ikke kan overskue at komme op på briksen igen da den er for høj. J får sagt at jeg er ved at føde og jdm flyver om bag ved mig og beder mig om at gispe lidt inden næste presseve og næste ve er lillebror ude i armene på hende. Han skriger fint og hun rækker ham til mig mellem benene. Og så sidder vi der på gulvet kl. 16.55 - 10 min. efter undersøgelsen startede og 5 min. efter hun havde sagt at jeg kun var 5 cm åben. Jeg er bare *så* lettet over at det er overstået. De hjælper mig op på briksen igen og J får lov til at klippe navlestrengen over. J hjælper mig af med mit tøj som er blevet snasket godt til i processen og så baby kan blive lagt til og få noget hud-mod-hud kontakt. Moderkagen kommer ud kort efter uden problemer. Jdm undersøger mig og er ganske imponeret over at jeg slet ikke er sprukket og at det generelt gik så hurtigt. Det havde hun ikke prøvet før.
Hun siger at nu hvor det gik så stærkt nåede de jo ikke at give mig nok antibiotika i forhold til den tidlige vandafgang, så de vil meget gerne holde os til observation. Vi vil jo egentlig gerne hjem men da der går noget tid inden lillebror kan blive undersøgt og vi tage hjem beslutter vi at så kan vi lige så godt blive natten med. Jdm siger at så kan de tage blodprøverne på ham på morgen rundgangen hvorefter vi kan tage hjem og så ringe og få svarene. Især da vi ikke bor langt væk og hurtigt kan komme igen hvis der skulle være noget.
Vi blev flyttet over på fødestuen mens vi ventede på at komme op på barselsgangen så de kunne bruge undersøgelseslokalet til andre ventende.
Næste morgen kører J hjem og ordner lidt praktisk mens vi venter på børnelæge og blodprøvetagning. Børnelægen skal se på lillebrors tissemand der er lidt hævet og hvor forhuden ser ud til ikke at slutte helt til på undersiden. Hun siger dog at det er helt normalt med hævelsen og at det ikke er at betragte som en anormalitet, og forklarer det som at det er lige som med piger hvor der kan være forskel på om det er de indre og ydre skamlæber der er størst. Da blodprøverne er taget får vi lov til at køre - eller vi insisterer på at vi vil, og de siger de vil ringe hvis prøverne viser der er noget.
Lillebror og jeg bliver sat af hjemme hvorefter J kører ud efter Alexander og min mor. I mens går jeg i krig med kalkun og stuffing med lillebror på maven i en slynge. Da de andre kommer tager J over i køkkenet og jeg sætter mig ind og får skrællet lidt kartofler, ammet og ryddet lidt op. Min mor hjælper med oprydningen og Alexander vil meget hellere lege med gaven fra lillebror og skal hele tiden lige hen og se til at han har det godt og ae ham. Men alt bliver klar og maden bliver dejlig. Alt i alt en rigtig dejlig juleaften. Og bestemt ikke blevet dårligere af at der var en der ikke kunne vente med at komme ud.
Vi havde 3 navne i spil inden fødslen. Havde helt klart en favorit, som også var et navn vi overvejede til Alexander, men da han kom ud så var det bare et af de andre der virkede mere rigtigt. Alexander mente jo at lillebror også skulle hede Alexander. Han blev faktisk lidt sur over at vi sagde at det kunne han ikke. Men når nu lillebror valgte at komme til jul så kunne det kun blive David, som også betyder ”elsket”.
Alexander er meget stolt og fortæller gerne alle at han har fået en lillebror og at han er kommet ud af mors mave. David har også været med nede i bh og blive vist frem.
Anmeld
