De kommentarer...

Nu er jul, nytår og alle dagene med en masse mennesker proppet ind i små stuer overstået. Jeg har nydt at være sammen med familien! Men hvor har det også været hårdt. Både fordi det er hårdt at sidde lænket fast til en stol med et bækken der hellere ville noget andet, men ikke mindst pga. kommentarerne! 

Er det bare mig der er et svagt menneske og ved at blive sindsyg? Jeg ved udemærket godt at ikke en eneste siger noget for at være ond, nedladende, irriterende eller på nogen måde bare træls, men NØJ hvor kan jeg ikke klare flere kommentarer!

Hver gang man rejser sig for at gå ud til ta selv bordet, på toilettet eller andet SKAL det kommenteres af hver gæst minimum en gang højlydt: "Mon Carina kan komme forbi!", ""prøv da lige at trække maven til dig" osv. osv. og igen: jeg ved udemærket godt at det bare er i sjov mening. Men hvor er det ikke sjovt! Jeg giiiider ikke være midtpunkts-flodhesten mere!!

Og spørgsmålet: "hvaeøøø, hvornår føder du?", "Kan du ikke godt snart føde", "Jeg troede ikke jeg skulle se dig med mave på igen", "Hvornår tror du du føder? Kom nu med et bud - i morgen eller om 14 dage" osv osv. er trættende. JO jeg ville godt have født i går, og i forgårs og dagen før det, men det ER jo lissom ikke mig der bestemmer den slags og det går ikke hurtigere af at I spørger mig 30 gange på en dag.  

Jeg ved godt at folk ikke tænker over, at alle andre også kommer med den slags kommentarer, at de ikke ved at ordet "tykke" ikke bliver positivt bare fordi man er gravid, at de ikke ved hvilken utålmodig bombe der er ved at springe inden i en gravid i uge 39 OG at en fødsel ikke blir sjovere at tænke på jo flere "min søster sprækkede helt om i endetarmen" historier folk fortæller. MEN jeg KAN ikke mere! 

I nat - efter en hel dag med mindesamvær i forbindelse med Martins farmors begravelse, var jeg så ked af det efter alle bemærkningerne, at jeg overvejede om løsningen skulle være at blive hjemme indtil fødslen gik i gang. Jeg holder jo af alle de mennesker der ikke tænker over deres ord - og jeg vil gerne blive ved med at være hende der kan smile sødt af deres små kommentarer, men jeg kan ikke mere... 

Er det bare mig der har det sådan? Ja, undskyld det blev så langt - skulle lige have luft - Tak

Der er kun en ting at sige:

Folk er åndsvage

Og så en kææmpe krammer herfra! Nu har jeg jo set dine gravid billeder og du er bare så fin og smuk! Og selv om det er så suuuuper træls, så bliver man nødt til bare at lade flodheste-kommentarerne gå ind af det ene øre og ud af det andet! Jeg selv er pt ret træt af "hold da op, du EKSPLODERER da snart". Øhhh nej... Men måske føder jeg snart hvis jeg er heldig...

Heldigvis har de fleste i min omgangskreds og søstre mm. lige været gravide så de (og deres kærester) ved godt de skal holde deres mund, hvis det ikke er for at sige "du er så fin gravid, Ditte" 

Så er det kun fra Mikkels kolleger og singlevenner at man må holde ud at høre på alle de trælse bemærkninger...

Mht fødselshistorier: Jeg fødte som førstegangsfødende UDEN at sprække (ok, fik tre små frivillige kosmetiske sting, men altså... sådan overall...) og havde kun veer i 5 timer fra start til slut og GLÆDER mig til at føde igen! Jeg fødte kl. 16.15 den 25/12 og næste dag d. 26/12 kl. 13 havde jeg mine 6 søskende, deres kærester/ægtefolk og mine forældre på besøg til en i forvejen planlagt julefrokost, hjemme hos os, og jeg NØD det i fulde drag, og var IKKE en stakkels nybagt TOTALT sprækket smadret mor! Dem er der heldigvis kun de færreste af!!! Hvis du ikke hører om alle de gode historier, så er det nok fordi det ikke er lige så sjovt at fortælle/skræmme med. Men der er MASSER af dem derude!

Ja, som Ditte siger: Folk er åndsvage 

Men op med humøret. Man kan altid smide kommentaren: "Jamen jeg kommer jo af med min mave ret hurtigt - hvad med dig?"

Og liiiiige om lidt sidder du med bebsen i armene og er ovenudlykkelig. Så er alt glemt!

Og ja, det kan godt være der er mange ammestuehistorier om folk der sprækker herfra og til månen, men der er 1000 gange flere historier hvor alt er gået godt. De er bare ikke så interessante for 3. mand at fortælle.

Jeg blev klippet en lille smule men ikke noget jeg kunne mærke og heller ikke har kunnet mærke efterfølgende - andet end det var lidt svært at sidde de første dage. Og det øjeblik Emily var ude var jeg klar til at gøre det HELE igen!

 til dig.

AG

Jeg kan sagtens følge dig, folk fatter ingenting!! Personligt er jeg kun lige gået ind i 29. uge og er derfor ikke sådan helt vildt stor endnu, men jeg får de der kommentarer ala: Nej, du skal ikke bære din tallerken ud til opvaskeren, det kan du ikke holde til. Eller: Jeg må hellere køre meget forsigtigt, det ville jo ikke være godt, hvis der skete barnet noget - hmmm, jeg tænker: hvad med mig og alle de andre passagerer i bilen.. Og ja, der er bare tusind kommentarer der irriterer! Synes også alle skal spørge, hvad jeg har tænkt mig at gøre, når jeg ikke kan være i mit tøj mere, hmm, jeg har jo så indkøbt en helt del tøj i kæmpe størrelse, som jeg allerede er begyndt at gå i, men det ser folk nok ikke. Nå men anyway, bare lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet - det gør jeg og det hjælper! Vær 100 procent ligeglad!!! Masser af knus til dig

DK skriver:

Der er kun en ting at sige:

Folk er åndsvage

Og så en kææmpe krammer herfra! Nu har jeg jo set dine gravid billeder og du er bare så fin og smuk! Og selv om det er så suuuuper træls, så bliver man nødt til bare at lade flodheste-kommentarerne gå ind af det ene øre og ud af det andet! Jeg selv er pt ret træt af "hold da op, du EKSPLODERER da snart". Øhhh nej... Men måske føder jeg snart hvis jeg er heldig...

Heldigvis har de fleste i min omgangskreds og søstre mm. lige været gravide så de (og deres kærester) ved godt de skal holde deres mund, hvis det ikke er for at sige "du er så fin gravid, Ditte" 

Så er det kun fra Mikkels kolleger og singlevenner at man må holde ud at høre på alle de trælse bemærkninger...

Mht fødselshistorier: Jeg fødte som førstegangsfødende UDEN at sprække (ok, fik tre små frivillige kosmetiske sting, men altså... sådan overall...) og havde kun veer i 5 timer fra start til slut og GLÆDER mig til at føde igen! Jeg fødte kl. 16.15 den 25/12 og næste dag d. 26/12 kl. 13 havde jeg mine 6 søskende, deres kærester/ægtefolk og mine forældre på besøg til en i forvejen planlagt julefrokost, hjemme hos os, og jeg NØD det i fulde drag, og var IKKE en stakkels nybagt TOTALT sprækket smadret mor! Dem er der heldigvis kun de færreste af!!! Hvis du ikke hører om alle de gode historier, så er det nok fordi det ikke er lige så sjovt at fortælle/skræmme med. Men der er MASSER af dem derude!

 

Tak for kram, forståelse og en dejlig fødselsberetning Det er helt rigtigt, at dem der lige har været gravide(og deres mænd) godt ved, hvordan man skal tale til en gravid, men dem er der desværre ikke så mange af i min omgangskreds. Min søster fødte for 2 år siden og vi er nr. 2 i vennekredsen til t få børn, så folk er total uerfarne

Hvorfor kosmetiske sting, hvis ikke du sprækkede? Hvis jeg må spørge... 

Marco2 skriver:

Ja, som Ditte siger: Folk er åndsvage 

Men op med humøret. Man kan altid smide kommentaren: "Jamen jeg kommer jo af med min mave ret hurtigt - hvad med dig?"

Og liiiiige om lidt sidder du med bebsen i armene og er ovenudlykkelig. Så er alt glemt!

Og ja, det kan godt være der er mange ammestuehistorier om folk der sprækker herfra og til månen, men der er 1000 gange flere historier hvor alt er gået godt. De er bare ikke så interessante for 3. mand at fortælle.

Jeg blev klippet en lille smule men ikke noget jeg kunne mærke og heller ikke har kunnet mærke efterfølgende - andet end det var lidt svært at sidde de første dage. Og det øjeblik Emily var ude var jeg klar til at gøre det HELE igen!

 til dig.

AG

Tak Det er virkelig dejligt at blive forstået! Jeg kunne komme med 1000 halvlede/sjove tilbagesvar til de uvidende der kommenterer konstant, men er bange for at det vill såre dem, for de ved jo ikke hvor ondt det gør at høre på hele tiden. Og de gør det jo ikke for at være lede. Har prøvet at forklarer et par veninder hvor træls det er at høre på, men selvom jeg ved at de rigtig gerne VIL forstå det, så ved jeg godt at de ikke KAN forstå det før de selv står der. Det er vel bare prisen for at være en af de første?

Dejligt at høre at det ikke gjorde ondt at blive klippet. Ku godt forestille mig man var lidt øm dagene efter ja 

Sofia skriver:

Jeg kan sagtens følge dig, folk fatter ingenting!! Personligt er jeg kun lige gået ind i 29. uge og er derfor ikke sådan helt vildt stor endnu, men jeg får de der kommentarer ala: Nej, du skal ikke bære din tallerken ud til opvaskeren, det kan du ikke holde til. Eller: Jeg må hellere køre meget forsigtigt, det ville jo ikke være godt, hvis der skete barnet noget - hmmm, jeg tænker: hvad med mig og alle de andre passagerer i bilen.. Og ja, der er bare tusind kommentarer der irriterer! Synes også alle skal spørge, hvad jeg har tænkt mig at gøre, når jeg ikke kan være i mit tøj mere, hmm, jeg har jo så indkøbt en helt del tøj i kæmpe størrelse, som jeg allerede er begyndt at gå i, men det ser folk nok ikke. Nå men anyway, bare lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet - det gør jeg og det hjælper! Vær 100 procent ligeglad!!! Masser af knus til dig

Tak Ja kommentarerne burde man lade pralle af, men det er alligevel lettere sagt end gjort. Når man i 8 mdr. har fået afvide at man er tyk, begynder man efterhånden at føle sig som en tankvogn der prøver at komme frem i folks stuer... 

Hvor er det rart med nogen som ved lige hvad det er for følelser jeg snakker om

Sofia skriver:

Jeg kan sagtens følge dig, folk fatter ingenting!! Personligt er jeg kun lige gået ind i 29. uge og er derfor ikke sådan helt vildt stor endnu, men jeg får de der kommentarer ala: Nej, du skal ikke bære din tallerken ud til opvaskeren, det kan du ikke holde til. Eller: Jeg må hellere køre meget forsigtigt, det ville jo ikke være godt, hvis der skete barnet noget - hmmm, jeg tænker: hvad med mig og alle de andre passagerer i bilen.. Og ja, der er bare tusind kommentarer der irriterer! Synes også alle skal spørge, hvad jeg har tænkt mig at gøre, når jeg ikke kan være i mit tøj mere, hmm, jeg har jo så indkøbt en helt del tøj i kæmpe størrelse, som jeg allerede er begyndt at gå i, men det ser folk nok ikke. Nå men anyway, bare lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet - det gør jeg og det hjælper! Vær 100 procent ligeglad!!! Masser af knus til dig

Folk har heller ikke som sådan været efter mig endnu, og så alligevel! Jeg er ved at kaste op over "pas nu på", "den der skal du da ikke bære i din tilstand" osv..

Så jeg kan sagtens forestille mig hvor træls det andet må være! Jeg vil give de andre ret - ind af det ene øre og ud af det andet, med et stiltiende mentalt mantra der hedder "de gør det ikke for at være onde!"
Sådan er jeg nødt til at tænke næsten hver gang min svigermor åbner munden for tiden...

"Du ved jo ikke HVORNÅR du føder, måske går der kun en måned!"
"Ja, måske er det ikke liiige sikkert, at du kan amme, og smide alle de der kg. du gerne vil så nemt som DU tror"
"Altså, begge mine fødsler og begge Annes (hendes datter) endte jo i akut kejsersnit, så man kan jo ikke bare FORVENTE - slet ikke som 1. gangs - at alt bare går godt"

Osv...

Nej, men indtil modsatte er bevist kan hun vel godt lade mig leve i lykkelig uvidenhed...!?!

Krydser for, at du får en dejlig og nem fødsel, lige om snart, uden spræk, syninger eller udforudsete ting!

Carina87 skriver:

Tak for kram, forståelse og en dejlig fødselsberetning Det er helt rigtigt, at dem der lige har været gravide(og deres mænd) godt ved, hvordan man skal tale til en gravid, men dem er der desværre ikke så mange af i min omgangskreds. Min søster fødte for 2 år siden og vi er nr. 2 i vennekredsen til t få børn, så folk er total uerfarne

Hvorfor kosmetiske sting, hvis ikke du sprækkede? Hvis jeg må spørge... 

Jamen, altså jeg havde fået en lille rift i en skamlæbe, intet der ikke ville have vokset sammen af sig selv uden sting. Men JDM tilbød det så, og sagde at det ville blive pænere hvis det lige fik et par "kosmetiske sting", men at jeg selv bestemte da det ikke var "nødvendigt" men blot sådan ekstra.

Jeg sagde hurtigt ja tak!

AnneBJ skriver:

Folk har heller ikke som sådan været efter mig endnu, og så alligevel! Jeg er ved at kaste op over "pas nu på", "den der skal du da ikke bære i din tilstand" osv..

Så jeg kan sagtens forestille mig hvor træls det andet må være! Jeg vil give de andre ret - ind af det ene øre og ud af det andet, med et stiltiende mentalt mantra der hedder "de gør det ikke for at være onde!"
Sådan er jeg nødt til at tænke næsten hver gang min svigermor åbner munden for tiden...

"Du ved jo ikke HVORNÅR du føder, måske går der kun en måned!"
"Ja, måske er det ikke liiige sikkert, at du kan amme, og smide alle de der kg. du gerne vil så nemt som DU tror"
"Altså, begge mine fødsler og begge Annes (hendes datter) endte jo i akut kejsersnit, så man kan jo ikke bare FORVENTE - slet ikke som 1. gangs - at alt bare går godt"

Osv...

Nej, men indtil modsatte er bevist kan hun vel godt lade mig leve i lykkelig uvidenhed...!?!

Krydser for, at du får en dejlig og nem fødsel, lige om snart, uden spræk, syninger eller udforudsete ting!

Nej hvor er det nogle dumme kommentarer hun kommer med! Argh jeg var blevet ret sur! Men ja, vi må knibe ballerne sammen lidt endnu og huske at vi holder af dem og dem af os