Bør jeg aflive min elskede hund?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10. september 2008

Tikki

Hvad med at finde et nyt hjem hos en gammel dame eller sådan noget til den? Den behøver jo ikke blive aflivet, men hvis du ikke stoler på den nok til at have den hjemme sammen med Smilla, kunne det jo være en løsning ...og I kunne besøge den en gang i mellem ;)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. september 2008

Nadi

[citat]Kan du følge mig? [/citat] Kan jeg sagtens, men synes virkelig det lyder som om at I gør alle de fornødende ting der skal til, og Smilla bliver jo ældre og om lidt så forstår de faktisk rigtig mange ting ;) Og ellers så synes jeg at Jeanette's ide er rigtig god. Min svigermor fik også hendes hund aflivet da hun skulle flytte fra hus til lejlighed, hvilket jeg synes var dybt forkert for hun kunne have fundet et andet hjem til den. Så jeg synes også man skal se på andre muligheder end at aflive, det er måske dét jeg ahr prøvet at skrive hele tiden :D Hehe, godt at jeg selv kan finde ud af det!

Anmeld

10. september 2008

BellaT

Jeanette skriver:

Hvad med at finde et nyt hjem hos en gammel dame eller sådan noget til den? Den behøver jo ikke blive aflivet, men hvis du ikke stoler på den nok til at have den hjemme sammen med Smilla, kunne det jo være en løsning ...og I kunne besøge den en gang i mellem ;)


Jeg tror bare at det er umuligt for sådan en gammel trofast hund at leve uden sin ejer.
En hund knytter sig SÅ meget til sin ejer. Og det lyder som om de har haft et meget tæt forhold, de 2(L).
Og især en hund som man har haft i så mange år. Nogle hunde vil dø af sorg og længsel. Meget trist.
Så jeg vil sige: enten behold den eller afliv den.

Knus fra Helle...(H)

Anmeld

10. september 2008

Loggidut

hvor er vores IVFér mon henne....nu mangler vi hende da godt nok!

Anmeld

10. september 2008

ivfmarie

Kære Macrolf

Du svarer næsten selv på dit spørgsmål, ikk?

...men ingen mennesker er opmærksomme HELE tiden så det der ikke må ske kan jo ske og det ville jeg ALDRIG tilgive mig selv..


Jeg tror godt du ved hvad det rigtige er at gøre. Han er jo også op i årene nu, og det er de færreste hunde der bliver venligere med alderen.
Vores gamle hund var en gnavpot, og han gad ikke ungerne - heldigvis havde han så meget respekt for mig, at han "flygtede" fra ungerne hvis de kom for tæt på. Men som du selv siger, så KAN han jo pludselig blive trængt op i en krog, og så går det galt....

Jeg ved det er modbydeligt at skulle aflive en rask hund, men det ville heller ikke være fair overfor Rolf hvis han skulle have nyt hjem. I har haft det gode liv sammen - det er det I må huske på.

Jeg er ked af det, men jeg synes at det rigtige er at få ham aflivet - men jeg har ikke stemt, for noget så vigtigt skal ikke afgøres af en afstemning, det er jeres fornuft (og ikke hjerter) der må tage beslutningen.

Marie - med kvalme på dine vegne... det er ikke sjovt at tænke disse tanker om sin bedste ven. (H)

Anmeld

10. september 2008

..

Hvor er I søde(L) og tak for alle jeres svar, nu tuder jeg igen:'( Vi har fået talt en masse her til aften min mand og jeg og vi er blevet enige om at vi ikke kan sige farvel til Rolf, vi (især jeg) elsker ham alt alt for meget, han er jo vores første "barn"(L) Det er slet ikke sikkert at det er den rigtige beslutning vi har taget, håber af hele mit hjerte at vi ikke kommer til at fortryde vores beslutning og at det aldrig nogensinde sker noget:-o Han er absolut ikke ondsindet ham Rolf, han er intet mindre end verdens bedste hund som bare har haft svære odds. Han har (inden jeg blev hundeadfærdsterapeut og dermed klogere) har bidt ud efter både Martin og jeg. Nu ved vi hvad der tricker ham og han kommer aldrig til at kunne lære at holde hovedet koldt i pressede situationer, han panikker og bider. Han har 7-9-13 aldrig bidt ud efter Smilla og jeg er sikker på han accepterer hende som en del af flokken og han har enormt stor respekt for hans flokfører som er mig og vil aldrig gøre noget som jeg ikke vil acceptere men pga hvad han har været igennem så er det hans natur at bide i pressede situationer. Ville ønske det var noget der kunne trænes væk eller fjernes til dels ved hjælp af positive forstærkninger men desværre:'( Hverken Rolf eller jeg ville kunne leve med han skulle ud til en anden familie og det ville heller ikke kunne fungerer for der er mange ting ved ham man skal kende og han er jo min lille dreng(L) Jeg tror godt at jeg inderst inde ved at det ville være mest "rigtigt" at sige farvel til ham og sende ham i hundehimlen men jeg kan altså ikke:'( Må bare holde dem endnu mere fra hinanden så der ikke sker noget..:S (H)

Anmeld

10. september 2008

Marco2

Det er jeg sgu glad for at høre.

Havde egentligt bestemt mig for ikke at komme herind igen, da jeg tidligere så dette indlæg.... kunne ikke bære endnu en aflivning.

AG

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.