Ih, hvor bliver de store vores unger
, og hvor er de søde allesammen
.
Johanna er 8 1/2 måned og fuld af krudt
. Hun smiler og griner og babler på sit babysprog og er næsten altid glad. Jeg tror hun vejer omkring 9kg og måler omkring 70 cm, men vi skal til sundhedsplersken på torsdag, så da får vi se. Hun har kravlet siden hun var syv måneder, rejste sig op for første gang for en måned siden og tog sine første skridt når hun holder i noget, mellem jul og nytår, så det er gået stærkt! Nu går hun rundt om sofabordet og vil have fat i ALT. Jeg tror knapt jeg har siddet stille siden november
.
Hun har fire tænder og jeg troede egentlig lige at hun var kommet godt i gang med spisningen, men nu har hun lige en "jeg vil ammes døgnet rundt" fase, så det er åbentbart "to skridt frem, og et tilbage". Hun babler og snakker og vågner kisteglad og klapper i hænderne (jeg forstår ikke helt hvor hun får al den glæde fra, for jeg føler mig egentlig som en sur gammel citron sammenlignet med hende, og jeg tror da nok at jeg er sådan gennemsnitligt glad det meste af tiden). Søvn er ikke noget vi bruger herhjemme (og moderens trætte ansigt taler sit tydelige sprog). Det har dog lige været lidt bedre en periode, så måske er der håb. I nat vågnede hun dog igen hver anden time. Jeg håber virkelig at både spisning og søvn bedrer sig snart, for hverdagen står og hamrer og på døren. Manden er på arbejde i Antarktisk indtil marts og jeg begynder på arbejde i næste uge. Godt nok kun på halv tid og med en del hjemmearbejde de første uger, men vi starter indkøring med hende der skal passe Johanna på mandag, og jeg skal stå i klasseværelset og undervise fra på torsdag!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld