pædagog eller en med psygologi ud. som kan svare på dette?

Hej med jer

Jeg skriver som ano da jeg ikke syntes dette rager alle mennesker men håber på nogen som evt. har noget erfaring som kan svare på dette. Jeg har en bonus søn på 11 og så har vi en en fælles pige. Min Bonus søn skal konstant irettesætte vores datter er ved at blive sindsyg... det var jo fint nok hvis det gav en mening og det kun var når vi ikke lige var der eller lign. Men det er såda nogle totalt latterlige ting som her den anden dag så havde hun taget en hårbøjle på og den sad ikke ordenligt på hovedet så siger han "Ej sådan må du ikke have den på!" jeg gloede på ham og sagde til ham at hvorfor i alverden hun ikke måtte det, eftersom det jo er hendes hårbøjle og hun genere ikke nogen. Og så understrejede jeg så at han vel ikke ville have hun kom hen og sagde til ham hvordan han ikke måtte spille på sin computer, Han udbrød så at det gjorder hun også (har ekstremt sjælent hørt hende rette ham og den eneste grund til hun gør det er fordi han konstant gør det med hende)

Jeg husker ikke om det var før eller efter men så begyndte han at diskutere med hende om hvor vidt dette var et hårbånd eller en hårbøjle og det var i hans verden et hårbånd! det endte med jeg brød ind (havde ikke set hvad det var) og sagde at jeg nok vidste det bedst af os allesammen. og det var jo så en hårbøjle. Udmiddelbart opfatter jeg bare dette som en søskende ting.

Men det første eksempel sker hele tiden, at han retter hende og siger hun gør noget forkert som er fuldstændigt ligegyldigt.. han prøver også hele tiden at opdrage hende for eks. hvis hun piller næse selvom vi er der.. Du må ikke pille næse gå ud og vaske fingre. Jeg bliver død irriteret.

Min tanke er så om det måske bunder i usikkerhed? Jeg forstår det egentligt ikke rigtigt for han er møgforkælet, vi gør rigtigt mange ting for ham, og jeg har taget mig så meget af ham. Dog skal det så nævnes han pt ikke ser sin mor og bor hos os.

Er der nogen som har nogen forslag til hvad man evt. kan stille op?

Håber på nogle gode svar på forhånd tak herfra

min første indskydelse er at du virker meget negativ overfor din bonus søn. du skriver bla. at han er "møg forkælet" at i gør alting for ham.... og samtidig undrer du dig over hans indstilling til hans bonus søster.

børn reagere jo på den måde de selv oplever verden, så hvis din indstilling til ham er negativ, så vil det smitte af, så hans indstilling overfor hans søster bliver negativ. han ser ikke længere hans mor, så den moderkærlighed han får, kommer udelukkende fra dig. derfor er det vigtigt at du viser ham hvad kærlighed er, så han kan vise det til hans søster.

børn er et produkt af deres forældre og deres miljø, og børn der oplever kritik bliver kritiske.

så sæt dig ned, fortæl din bonus søn hvor meget du elsker og respektere ham, og at det er så sødt at han vil hjælpe med et opdrage sin søster, men at i godt kan klare det selv. så han behøver ikke hele tiden at være på vagt.

vis ham kærlighed, og han vil bruge det overfor sin søster.

jeg beklager hvis dette blev langt, men det indlæg smerter dybt i mig, og jeg får meget ondt af din bonus søn.

 

min første indskydelse er at du virker meget negativ overfor din bonus søn. du skriver bla. at han er "møg forkælet" at i gør alting for ham.... og samtidig undrer du dig over hans indstilling til hans bonus søster.

børn reagere jo på den måde de selv oplever verden, så hvis din indstilling til ham er negativ, så vil det smitte af, så hans indstilling overfor hans søster bliver negativ. han ser ikke længere hans mor, så den moderkærlighed han får, kommer udelukkende fra dig. derfor er det vigtigt at du viser ham hvad kærlighed er, så han kan vise det til hans søster.

børn er et produkt af deres forældre og deres miljø, og børn der oplever kritik bliver kritiske.

så sæt dig ned, fortæl din bonus søn hvor meget du elsker og respektere ham, og at det er så sødt at han vil hjælpe med et opdrage sin søster, men at i godt kan klare det selv. så han behøver ikke hele tiden at være på vagt.

vis ham kærlighed, og han vil bruge det overfor sin søster.

jeg beklager hvis dette blev langt, men det indlæg smerter dybt i mig, og jeg får meget ondt af din bonus søn.

Ok Indlægget lyder nok negativt.. men har heller ikke fortalt de posetive ting det skulle jeg måske også have gjort.. men det var bare fordi jeg var frustreret over dette.

nej nej møgforkælet er bare ment som at det er begge vores børn, det er ikek ment som negativt.. altså vi overgør det ikke som at gå ud og købe en bærbar eller noget i den stil men vi gør virkeligt meget for dem.

Hmm.. syntes ikke min instilling er negativ jeg har taget mig meget af ham for eks lærte jeg ham at cykle osv. Og ud over det med han irettesætter så er han en rigtigt god storebror.

Mit problem er at min bonus søn fortæller jeg at jeg elsker, jeg roser ham også og fortæller ham han er en god storebror.

Jeg har forsøgt at give ham krammer, men det er han ikke så glad for, jeg har forsøgt. Og så til sidst blev min kæreste irriteret på mig og sagde at hvis han ikke brød sig om det skulle jeg lade ham være så derfor har jeg valgt ikke at gøre det, da jeg ikke vil trodse min kæreste. 

selv inden vi fik vores datter der har jeg fortalt ham jeg elsker ham og vil være der for ham altid. Og tro mig det vil jeg, Min familie har taget ham ind til sig som deres egen.

ps jeg har haft ham siden han var 3½.

nutche skriver:

min første indskydelse er at du virker meget negativ overfor din bonus søn. du skriver bla. at han er "møg forkælet" at i gør alting for ham.... og samtidig undrer du dig over hans indstilling til hans bonus søster.

børn reagere jo på den måde de selv oplever verden, så hvis din indstilling til ham er negativ, så vil det smitte af, så hans indstilling overfor hans søster bliver negativ. han ser ikke længere hans mor, så den moderkærlighed han får, kommer udelukkende fra dig. derfor er det vigtigt at du viser ham hvad kærlighed er, så han kan vise det til hans søster.

børn er et produkt af deres forældre og deres miljø, og børn der oplever kritik bliver kritiske.

så sæt dig ned, fortæl din bonus søn hvor meget du elsker og respektere ham, og at det er så sødt at han vil hjælpe med et opdrage sin søster, men at i godt kan klare det selv. så han behøver ikke hele tiden at være på vagt.

vis ham kærlighed, og han vil bruge det overfor sin søster.

jeg beklager hvis dette blev langt, men det indlæg smerter dybt i mig, og jeg får meget ondt af din bonus søn.

forresten er det ikke hans bonus søster det er hans halv søster.  så lige du havde skrevet bonus søster syntes jeg ikke jeg har skrevet noget om nogen steder..

hvor er det dejligt at læse. for dit indlæg udstrålede så meget negativt at jeg med det samme fik ondt af din bonus søn.

jeg beklager at jeg tog fejl ang. familie forholdet mellem søskende. her i huset er det ikke halvsøskende.... det  bliver det hurtigt meget kompliceret af så skønt mine børn har forskellige fædrer.... så siger de bare min bror/søster

men må indrømme at jeg så ikke har de store råd til dig. dog synes jeg det er vigtigt at i fortæller ham at der ikke er grund til at han opdrager på hans søster, da i nok selv skal sørge for den del. jeg tror dog at det bliver svært at få ham helt til at stoppe. mine børn gør det også, og det gør de på tværs af alder og køn.

nutche skriver:

hvor er det dejligt at læse. for dit indlæg udstrålede så meget negativt at jeg med det samme fik ondt af din bonus søn.

jeg beklager at jeg tog fejl ang. familie forholdet mellem søskende. her i huset er det ikke halvsøskende.... det  bliver det hurtigt meget kompliceret af så skønt mine børn har forskellige fædrer.... så siger de bare min bror/søster

men må indrømme at jeg så ikke har de store råd til dig. dog synes jeg det er vigtigt at i fortæller ham at der ikke er grund til at han opdrager på hans søster, da i nok selv skal sørge for den del. jeg tror dog at det bliver svært at få ham helt til at stoppe. mine børn gør det også, og det gør de på tværs af alder og køn.

ok ja herhjemme siger vi heller ikke halv det er bare søster og bror. Nå men det er da altid noget vi ikke er de eneste.. rart at vide det også sker andre steder.

Vi har sagt det tusind gange til ham. Det værste er mere at bare hun ikke begynder at tro noget af det han siger hun ikke må gør at hun bliver mere bange for at gøre nogen ting eller lign. Heldigvis er hun en selvsikker og meget selvstændig dame.

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg skriver som ano da jeg ikke syntes dette rager alle mennesker men håber på nogen som evt. har noget erfaring som kan svare på dette. Jeg har en bonus søn på 11 og så har vi en en fælles pige. Min Bonus søn skal konstant irettesætte vores datter er ved at blive sindsyg... det var jo fint nok hvis det gav en mening og det kun var når vi ikke lige var der eller lign. Men det er såda nogle totalt latterlige ting som her den anden dag så havde hun taget en hårbøjle på og den sad ikke ordenligt på hovedet så siger han "Ej sådan må du ikke have den på!" jeg gloede på ham og sagde til ham at hvorfor i alverden hun ikke måtte det, eftersom det jo er hendes hårbøjle og hun genere ikke nogen. Og så understrejede jeg så at han vel ikke ville have hun kom hen og sagde til ham hvordan han ikke måtte spille på sin computer, Han udbrød så at det gjorder hun også (har ekstremt sjælent hørt hende rette ham og den eneste grund til hun gør det er fordi han konstant gør det med hende)

Jeg husker ikke om det var før eller efter men så begyndte han at diskutere med hende om hvor vidt dette var et hårbånd eller en hårbøjle og det var i hans verden et hårbånd! det endte med jeg brød ind (havde ikke set hvad det var) og sagde at jeg nok vidste det bedst af os allesammen. og det var jo så en hårbøjle. Udmiddelbart opfatter jeg bare dette som en søskende ting.

Men det første eksempel sker hele tiden, at han retter hende og siger hun gør noget forkert som er fuldstændigt ligegyldigt.. han prøver også hele tiden at opdrage hende for eks. hvis hun piller næse selvom vi er der.. Du må ikke pille næse gå ud og vaske fingre. Jeg bliver død irriteret.

Min tanke er så om det måske bunder i usikkerhed? Jeg forstår det egentligt ikke rigtigt for han er møgforkælet, vi gør rigtigt mange ting for ham, og jeg har taget mig så meget af ham. Dog skal det så nævnes han pt ikke ser sin mor og bor hos os.

Er der nogen som har nogen forslag til hvad man evt. kan stille op?

Håber på nogle gode svar på forhånd tak herfra

Kære Anonyme

Har du tænkt på, at det også er en kritik af ham, når du kritiserer hans måde at kritisere sin søster på?

Min erfaring med børn, fortæller mig, at en 11-årig dreng kan forstå rigtigt meget og rigtig gerne vil hjælpe. Han skal bare vide hvordan.

Måske er det en idé selv at læse bogen "Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre. Den kan lånes på biblioteket eller købes billigt fx i Bilka. Her er gode råd til at opbygge børns selvværd. Efter at have læst bogen, kan du jo så tale med drengen om, hvordan du gerne vil have, han hjælper i forhold til lillesøster. Tal med ham om negativ versus konstruktiv kritik mm. Han vil sikkert blive rigtig glad og stolt over at blive anerkendt i sin rolle som storebror.

Måske kan det også være en idé at gribe tingene lidt "sidelæns" an. Du kunne bruge noget tid alene med drengen og gøre nogle ting sammen, som I begge kan lide. Lave mad eller gå i biografen, noget I to har sammen alene. Det kan give en god bund for positive samtaler.

Det var lidt tanker fra mig.

Held og lykke med projektet. - Alene dét, at du har fokus på det og søger information, er da en rigtig god start.

Kh Molly

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg skriver som ano da jeg ikke syntes dette rager alle mennesker men håber på nogen som evt. har noget erfaring som kan svare på dette. Jeg har en bonus søn på 11 og så har vi en en fælles pige. Min Bonus søn skal konstant irettesætte vores datter er ved at blive sindsyg... det var jo fint nok hvis det gav en mening og det kun var når vi ikke lige var der eller lign. Men det er såda nogle totalt latterlige ting som her den anden dag så havde hun taget en hårbøjle på og den sad ikke ordenligt på hovedet så siger han "Ej sådan må du ikke have den på!" jeg gloede på ham og sagde til ham at hvorfor i alverden hun ikke måtte det, eftersom det jo er hendes hårbøjle og hun genere ikke nogen. Og så understrejede jeg så at han vel ikke ville have hun kom hen og sagde til ham hvordan han ikke måtte spille på sin computer, Han udbrød så at det gjorder hun også (har ekstremt sjælent hørt hende rette ham og den eneste grund til hun gør det er fordi han konstant gør det med hende)

Jeg husker ikke om det var før eller efter men så begyndte han at diskutere med hende om hvor vidt dette var et hårbånd eller en hårbøjle og det var i hans verden et hårbånd! det endte med jeg brød ind (havde ikke set hvad det var) og sagde at jeg nok vidste det bedst af os allesammen. og det var jo så en hårbøjle. Udmiddelbart opfatter jeg bare dette som en søskende ting.

Men det første eksempel sker hele tiden, at han retter hende og siger hun gør noget forkert som er fuldstændigt ligegyldigt.. han prøver også hele tiden at opdrage hende for eks. hvis hun piller næse selvom vi er der.. Du må ikke pille næse gå ud og vaske fingre. Jeg bliver død irriteret.

Min tanke er så om det måske bunder i usikkerhed? Jeg forstår det egentligt ikke rigtigt for han er møgforkælet, vi gør rigtigt mange ting for ham, og jeg har taget mig så meget af ham. Dog skal det så nævnes han pt ikke ser sin mor og bor hos os.

Er der nogen som har nogen forslag til hvad man evt. kan stille op?

Håber på nogle gode svar på forhånd tak herfra

Hejsa

Jeg kan ikke lige læse ud af det du skriver, om han bor fast hos jer?

Hvis han gør,og faktisk også hvis ikke han gør, tror du det kan handle om han ikke føler sig "ægte" i forhold til søster?

Hvis du altid har været der for ham og har taget ham til dig som sin egen, men han godt ved du ikke er hans mor,så er han vel jaloux på søster? Måske drømmer han om du også var hans mor? Måske har du været en bedre mor for ham end hans biologiske er/var? Og så er det vel naturligt at han bliver ked af det/bange/frustreret når der kommer en ægte søskende i form af en lillesøster.  han er vel bange for at miste sin plads?

Og det gør han måske så ved at sætte lillesøster i et dårligt lys.

Jeg syntes du skal tage en snak med ham. Og forklare ham at han betyder lige så meget for dig som hun gør og at du ikke elsker ham mindre selvom i har fået en pige sammen.

Ved ikke om du kan bruge det til  noget, men det var mit bud.

Kongmulle skriver:

Hejsa

Jeg kan ikke lige læse ud af det du skriver, om han bor fast hos jer?

Hvis han gør,og faktisk også hvis ikke han gør, tror du det kan handle om han ikke føler sig "ægte" i forhold til søster?

Hvis du altid har været der for ham og har taget ham til dig som sin egen, men han godt ved du ikke er hans mor,så er han vel jaloux på søster? Måske drømmer han om du også var hans mor? Måske har du været en bedre mor for ham end hans biologiske er/var? Og så er det vel naturligt at han bliver ked af det/bange/frustreret når der kommer en ægte søskende i form af en lillesøster.  han er vel bange for at miste sin plads?

Og det gør han måske så ved at sætte lillesøster i et dårligt lys.

Jeg syntes du skal tage en snak med ham. Og forklare ham at han betyder lige så meget for dig som hun gør og at du ikke elsker ham mindre selvom i har fået en pige sammen.

Ved ikke om du kan bruge det til  noget, men det var mit bud.

 

Hejsa.. Der kan godt være noget om det du siger han bor fast hos os da han ikke ser hans mor og hun har aldrig været der, da han var lille sagde han direkte at han ville ønske jeg havde født ham. Og han sagde til hans farmor da hans søster kom at han ville ønske de var født på samme tid. og der var en lang periode hvor han nærmest var så urimelig at det var helt ekstremt, hvor han blev aggresive. Han var omkring 8-9 år der. Vi tog en meget alvorlig snak med ham sammen med pædagogerne nede i fritishjemmet, det skal dog siges det var samtidig med vi var flyttet. (og selvom han gik på en dårlig skole savnede han også det). Men efter denne alvorlig snak for vi havde det oppe om han måske skulle til psygolog osv. Så forsvandt det fuldstændig og han blev alm. igen. dvs ingen andfald eller aggresive betoninger eller lign.

Dog har jeg prøvet at fokusere meget på ham. Da han jo har haft meget svigt fra hans mor.

Anonym skriver:

Hej med jer

Jeg skriver som ano da jeg ikke syntes dette rager alle mennesker men håber på nogen som evt. har noget erfaring som kan svare på dette. Jeg har en bonus søn på 11 og så har vi en en fælles pige. Min Bonus søn skal konstant irettesætte vores datter er ved at blive sindsyg... det var jo fint nok hvis det gav en mening og det kun var når vi ikke lige var der eller lign. Men det er såda nogle totalt latterlige ting som her den anden dag så havde hun taget en hårbøjle på og den sad ikke ordenligt på hovedet så siger han "Ej sådan må du ikke have den på!" jeg gloede på ham og sagde til ham at hvorfor i alverden hun ikke måtte det, eftersom det jo er hendes hårbøjle og hun genere ikke nogen. Og så understrejede jeg så at han vel ikke ville have hun kom hen og sagde til ham hvordan han ikke måtte spille på sin computer, Han udbrød så at det gjorder hun også (har ekstremt sjælent hørt hende rette ham og den eneste grund til hun gør det er fordi han konstant gør det med hende)

Jeg husker ikke om det var før eller efter men så begyndte han at diskutere med hende om hvor vidt dette var et hårbånd eller en hårbøjle og det var i hans verden et hårbånd! det endte med jeg brød ind (havde ikke set hvad det var) og sagde at jeg nok vidste det bedst af os allesammen. og det var jo så en hårbøjle. Udmiddelbart opfatter jeg bare dette som en søskende ting.

Men det første eksempel sker hele tiden, at han retter hende og siger hun gør noget forkert som er fuldstændigt ligegyldigt.. han prøver også hele tiden at opdrage hende for eks. hvis hun piller næse selvom vi er der.. Du må ikke pille næse gå ud og vaske fingre. Jeg bliver død irriteret.

Min tanke er så om det måske bunder i usikkerhed? Jeg forstår det egentligt ikke rigtigt for han er møgforkælet, vi gør rigtigt mange ting for ham, og jeg har taget mig så meget af ham. Dog skal det så nævnes han pt ikke ser sin mor og bor hos os.

Er der nogen som har nogen forslag til hvad man evt. kan stille op?

Håber på nogle gode svar på forhånd tak herfra

Hej

Jeg ved at der er nogle kvinder herinde der har læst psykologi, som må kunne uddybe min første tanke: mon han reagerer på noget andet, end halvsøsteren? Det er en forsvarsmekanisme, men jeg kan ikke huske hvad den hedder. Eks: "Pigen slår børnene i børnehaven fordi hun er jaloux på den lillebror hun lige har fået." - Kan det være en reaktion på noget helt andet?