hvordan er det lige med i andres børn når der bliver sagt nej?

jeg har netop i dag, p-g-a- det indlæg med nejsigere, opdaget hvor dårligt tif af og til takler at få et nej...

først vil jeg lige sige at der kommer den normale reaktion som regel, den hvor hun nærmest kigger ondt på en og tænker skråt op, men lige her i de sidste dage harjeg opdaget en mærkant forandring

når hun har gang i noget, og hun får et nej, så sidder hun helt stille med bævrende læbe, og øjnene bliver mere og mere røde, og man er ikke i tvivl om at det drejer sig om sek. før hun bryder sammen...
det har været så tydeligt i de sidste dage, at når hun når dertil, så skynder vi os at aflede hende og snakke om noget andet...

jeg ved godt at hendes far har været mere blød end jeg normalt er, og det sikkert har sat sine spor hos hende, men altså, så stor en forandring er det jo heller ikke for hende at jeg er kommet hjem i hytten igen.

hun ligner virkelig en på kanten til et nervesammenbrud når hun stiller den flæben op!

min tankegang er så, at måske er hun ved at forstå betydningen af et nej, eller betydningen af at have lavet noget forkert...ja hun ser ihvertfald ud ´som om det rammer hårdt!

hvordan tackler jeres unger de nejer der kommer...og det er altså ikke fordi det bliver sagt hårdt her hos os, bare kort og kontant...og faktisk sjøldent for indtil videre er hun ikke en særlig stor ballademager...

så nu er jeg sgu nysgerrig efter hvordan i oplever jeres unger få et nej!

puha ja.. at takle et nej er en del svære end bare at sige ordet.. :S
men hvis han får et anfald og jeg ik når at aflede hans opmærksomhed til noget andet.. eller hvis jeg flytter ham fra det han er ved og han flipper. plejer jeg at sige.. jamen det hjælper ik, du må ikke..
og så sætter jeg mig 2 m fra ham og læser i en af hans bøger eller leger med hans bil eller lign.. så plejer han at holde hurtigt op igen..

han skal vide at han ikke får negativ kontakt.. så hvis han vil have mig, må han komme hen til mig og være sød.. og det synes jeg virker..
når vi så lige har leget lidt.. kan jeg godt rejse mig op igen og fortsætte hva jeg var igang med.. og så er han glad igen..

men ved ik om det er den rigtige måde at gøre det på.. men her virker det bare.. så derfor gør jeg det..

Her tænker William stadig "f*** dig Mor" når jeg siger NEJ til ham. Og så begynder ungen faktisk at grine - møgirriterende for det er virkelig svært at holde den sure maske når han forsøger at charme.

Jeg siger nej et par gange og så flytter jeg ham væk - men han rejser sig bare op og styrter samme sted hen mens han kigger enormt provokerende på mig.

Jeg skal virkelig sætte ind nu - ellers bliver han jo ved med at sno sig om min lillefinger. Claus er bedre til at råbe NEJ til ham, så han fatter at det ikke er så godt det han har gang i. Men alligevel kommer gavtyve-grinet bagefter... WHAT TO DO????

Når her bliver sagt neii musen det må du ikke, ryster hun bare på hovedet og smiler/griner over hele femøren... Men kommer der et NEJ, så starter tudehornet hurtigere end I kan skabe en stemning!!!! Og det siger jo ikke så lidt:))
Men hun reagerer voldsomt på hård Nej og flabet/provokerende på et blødt neii....


Krams Henriette

Sofie griner, når hun får nej. Jeg/vi bruger, at vende os bort og være optaget af noget andet til hun igen finder en mere imødekommende attitude frem - og det gør hun heldigvis.
Jeg gider ikke tale med sure mennesker - uanset alder. Det fatter selv mennesker på 85.

- Helle - efter en laaaang uge.

Stella bliver bundhysterisk og smider sig på gulvet - Behøver jeg at sige at hun også er yderst dårlig til at tackle et nej?! ;)

Phillip er sk... fu..... provokerende! Ikke altid, men synes det er meget slemt lige nu. Kigger mig indtrængende ind i øjnene og gør det igen og igen.>(
Så Phillip tager et nej pænt, alt for pænt og cool.

Knus fra Helle...

hmm Lærkes verden er vist ved at styrte sammen når hun får et nej, hun begynder at græde hjerteskærende og med et udtryk der virkelig bare siger " det kan du da ikke mene, jeg er jo så dejlig", også gør hun det som regl bare igen og få endnu et nej, hvor efter det hele starter igen.. Liv der i mod kigger over på en laver et eller andet med læben som om "mener du godt nok nej" også lader hun være med at gøre det, i hvertfald lige for en tid.

Her er det lidt forskelligt alt efter hvilket humør Iza er i. Hun kan godt reagere som du beskriver med Tif, hvis hun er inde i en dårlig periode eller er meget træt. Ellers bliver hun hysterisk og demonstrativ, hvor hun skriger op og gør det, hun ikke må, om og om igen. Feks. var vi i Matas, hvor hun ville pille ved et skilt der hang ned fra disken. Ovenpå stod en parfumeflaske, så det turde jeg ikke lige at hun gjorde og sagde nej og flyttede hendes hånd. Hun stampede i jorden og skreg op og nærmest hev i skiltet og flasken væltede selvfølgelig. Iza blev ved med at tage ud efter skiltet og hyle op om og om igen, selvom jeg virkelig skælte ud tilsidst.........jeg måtte tage hende under armen og i al hast forlade butikken :$
Ellers siger hun selv "a a", når hun gør noget, hun plejer ikke at må gøre.....men gør det så alligevel, imens hun siger:" a a". Så lidt blandede reaktioner her.

Altså Johanna kan også godt begynde at få rystende underkæbe og begynde at tude. Men det er mest når Andreas siger nej!
Ellers griner hun, gør det igen, men holder så op. Så ja hun forsår også bedre et nej nu.
Men som sagt vil jeg hellere fortælle hvad hun skal gøre, i stedet for at sige nej og det hun ikke skal gøre!

Knus Siber