20 år og gravid

Ja, nu er jeg som 20-årig blevet gravid med min kæreste på 28. Min kæreste er himmellykkelig over graviditeten, og det tror jeg egentligt også jeg er. Men jeg er meget i tvivl om jeg skal beholde barnet.

Jeg er 20 år og går i gymnasiet, i 2.g. og er allerede en del ældre end mine klassekammerater, dette kan dog kun mærkes når vi er "alvorlige"  Jeg føler selv jeg er moden af min alder, og jeg har villet have børn siden jeg var 15 år gammel, men var heldigvis "fornuftig" nok til at se at det nok ikke var en god idé dengang. Nu er jeg så blevet gravid og mine tanker går på følgende:

Vil jeg kunne give mit barn en god opvækst når jeg er så ung? Jeg har set masser af gode eksempler, men desværre også masser af dårlige.. Mine egne forældre var 21 og 24 da de fik mig og også forholdsvist unge. Min mor har kæmpet med uddannelse de sidste par år, hvor hun har taget diplomuddannelsen tror jeg det hedder, og lignende ting. Men hun har trods alt klaret sig godt, og jeg ved da hun ikke fortryder at have fået børn tidligt og uden uddannelse. Hun har altid fortalt at jeg var et ønskebarn og planlagt trods deres alder.

Min næste bekymring er selvfølgelig min egen uddannelse. Jeg vil kunne færdiggøre 2g før jeg føder, men hvad så med 3g? Kan man godt tage et år mellem 2 og 3g hvis man har et barn, og er dette en god idé? Jeg har meget længe drømt om at blive dyrlæge, som er en langvarig uddannelse, er det overhovedet muligt hvis man har et barn?

Min kæreste er selvstændig med eget firma, så økonomien er sådan set ikke noget problem. Men forhold kan jo gå galt, og så ville jeg skulle stå med et barn alene, og kommer man så overhovedet igang med en uddannelse? Jeg tror ikke vi går fra hinanden, for vi elsker hinanden højt og har været sammen i mange år. Men folk kan jo ændre sig, især hvis der er en lille baby.

Jeg vil rigtigt gerne have det her barn, og jeg tror ikke jeg kan få mig selv til at få en abort. Jeg elsker allerede det lille liv i min mave, og jeg er så lykkelig for endelig at være gravid selvom jeg samtidigt er fuld af bekymringer. Jeg tror godt min mor vil støtte mig hvis jeg vælger at få det, men min far er jeg meget bekymret for.

Kære piger, jeg ville egentligt bare ud med lidt piveri og så ville jeg egentligt gerne høre hvad I synes om hele situationen?

først et kæmpe TILLYKKE og et

det med 2og3g det ved jeg ikke meget om kontakt din vejleder på skolen de ved det

og med hensyn til dyrelæge udd så er det jo bare at gå igang

jeg passede for 2 år siden en lille dreng (han var under et år) hans mor var igang med teologi udd da hun blev gravid så da hun havde taget halv delen af sin barsel blev jeg ansat og hun gik tilbage i skole på halv tid 

hun havde fået det ordnet sådan at hun brugte den sidste halvdel af sin barsel på at have tidligt fri hver dag det næste havle år

så det er jo en mulighed man kan tage op med sin vejleder

du kan alt du sætter dig op til husk det

Nu ER du jo gravid - og så er der jo kun én vej frem.

Jeg tror, at du skal skrue dine forventninger ned omkring uddannelse, det kan være at det tager rigtig mange år, før du kommer videre i uddannelsessystemet, men så har du/I valgt andre prioriteter i livet. Det kan endda være, at du aldrig gør din 2. g færdig pga. komplikationer, det kan man aldrig vide.

Jeg er sikker på, at I nok skal klare det (det skal I jo).

Anonym skriver:

Ja, nu er jeg som 20-årig blevet gravid med min kæreste på 28. Min kæreste er himmellykkelig over graviditeten, og det tror jeg egentligt også jeg er. Men jeg er meget i tvivl om jeg skal beholde barnet.

Jeg er 20 år og går i gymnasiet, i 2.g. og er allerede en del ældre end mine klassekammerater, dette kan dog kun mærkes når vi er "alvorlige"  Jeg føler selv jeg er moden af min alder, og jeg har villet have børn siden jeg var 15 år gammel, men var heldigvis "fornuftig" nok til at se at det nok ikke var en god idé dengang. Nu er jeg så blevet gravid og mine tanker går på følgende:

Vil jeg kunne give mit barn en god opvækst når jeg er så ung? Jeg har set masser af gode eksempler, men desværre også masser af dårlige.. Mine egne forældre var 21 og 24 da de fik mig og også forholdsvist unge. Min mor har kæmpet med uddannelse de sidste par år, hvor hun har taget diplomuddannelsen tror jeg det hedder, og lignende ting. Men hun har trods alt klaret sig godt, og jeg ved da hun ikke fortryder at have fået børn tidligt og uden uddannelse. Hun har altid fortalt at jeg var et ønskebarn og planlagt trods deres alder.

Min næste bekymring er selvfølgelig min egen uddannelse. Jeg vil kunne færdiggøre 2g før jeg føder, men hvad så med 3g? Kan man godt tage et år mellem 2 og 3g hvis man har et barn, og er dette en god idé? Jeg har meget længe drømt om at blive dyrlæge, som er en langvarig uddannelse, er det overhovedet muligt hvis man har et barn?

Min kæreste er selvstændig med eget firma, så økonomien er sådan set ikke noget problem. Men forhold kan jo gå galt, og så ville jeg skulle stå med et barn alene, og kommer man så overhovedet igang med en uddannelse? Jeg tror ikke vi går fra hinanden, for vi elsker hinanden højt og har været sammen i mange år. Men folk kan jo ændre sig, især hvis der er en lille baby.

Jeg vil rigtigt gerne have det her barn, og jeg tror ikke jeg kan få mig selv til at få en abort. Jeg elsker allerede det lille liv i min mave, og jeg er så lykkelig for endelig at være gravid selvom jeg samtidigt er fuld af bekymringer. Jeg tror godt min mor vil støtte mig hvis jeg vælger at få det, men min far er jeg meget bekymret for.

Kære piger, jeg ville egentligt bare ud med lidt piveri og så ville jeg egentligt gerne høre hvad I synes om hele situationen?

Du vil gerne have barnet lyder det til. Så en abort ville jo slet ikke være løsningen for dig, eller bortadoption. Ville du mon nogen sinde komme over det?

Jeg synes du skal prøve (ved det kan være svært) Ikke at tænke over alt det der kan gå galt, men i stedet nyde din graviditet og det lille liv i din mave. Det er jo skøønt at være gravid Nyd det! tiden går så hurtigt!

først og fremmest et kæmpe tillykke herfra

Derefter vil jeg sige at jeg tror det er meget almindeligt at man har alle de tanker som førstegangsmor.. især når man er ung.. Jeg fik min ældste datter da jeg var 16 år så kan sagtens forstå din bekymring. Men jeg tror det ville være en god ide at du satte dig ned med din kæreste og fortæller ham omkring hvordan du har det med det hele og så ellers bare tage en enkelt dag af gangen. Det hele løser sig hen ad vejen og jeg tror sagtnes du kan holde et års pause mens du holder barsel. Men som der tidligere er sagt kan du jo snakke med din studievejleder og så kan i finde en løsning der fungerer for alle

Du får lige en kæmpe fra mig. Er sikker på det hele nok skal løse sig. Held og lykke herfra

Tusind tak for svarene alle sammen  Det er virkeligt dejligt med så mange søde og støttende ord.

Jeg tror også det ender med at jeg beholder barnet, jeg kan slet ikke se nogen andre muligheder ihvertfald. Jeg vil tage imod jeres råd og tale både med min kæreste og min studievejleder om mine bekymringer. Og så vil jeg nyde at jeg er gravid og har en lille abekat i maven

Hej med dig

Først og fremmest skal du da have et stort tillykke med din graviditet!

Jeg forstår din situation SÅ godt, da jeg selv blev gravid da jeg var 20 år (sidste år). Jeg havde de samme bekymringer, da jeg heller ikke er uddannet endnu - men hver ting til sin tid. Du er 20 år og har heeele livet foran dig.

Du skal ikke bekymre dig om kæresten og dig går fra hinanden - skulle det (gud forbyde det) ske, så er der altid en løsning!

Jeg ved ikke helt hvordan og hvorledes med din gym og du kan tage 3. g senere - mon ikke? Ellers tal med din studievejleder.

Du skal selvfølgelig ikke have en abort - du virker super afklaret og dét at du allerede føler kærlighed til den lille spir siger bare ALT!

Jeg var ved at få en abort, men fortrød dagen før jeg skulle have den - det er UDEN TVIVL den BEDSTE beslutning i mit liv!

Held og lykke med det hele - håber min indlæg kunne hjælpe dig lidt!

Tine

Anonym skriver:

Tusind tak for svarene alle sammen  Det er virkeligt dejligt med så mange søde og støttende ord.

Jeg tror også det ender med at jeg beholder barnet, jeg kan slet ikke se nogen andre muligheder ihvertfald. Jeg vil tage imod jeres råd og tale både med min kæreste og min studievejleder om mine bekymringer. Og så vil jeg nyde at jeg er gravid og har en lille abekat i maven

Først stort tillykke med den lille spir i maven.

Jeg synes bestemt du skal beholde den lille spir, du lyder meget afklaret med det hele. Med hensyn til gym - du kan sagtens holde en pause og komme tilbage til 3.g. Da jeg selv gik i gym havde jeg en klassekammerat som gjorde det samme, så det er intet problem.

men hensyn til din videre uddannelse - man kan hvad man vil. Jeg læser selv Jura, samtidig med jeg går hjemme med min 8 måneder gamle datter. Jeg fik hende da jeg var færdig med 2 år, og fortsatte halvtid efter, og starter igen op fuldtid her til februar når hun er 9 måneder. Det kræver nogle andre ofre i form af man på prioritere andre ting fra, men hvis det er din drøm skal i nok klare det.  Held og lykke med det hele. 

Stort tillykke med din lille bebs i maven.
Jég syntes du virker så afklaret om at skulle have det barn.
Så for mig set, så har du allerede valgt.
I skal nok klare jer, Hver ting sin tid. Du har hele livet for dig, du skal nok nå at uddanne dig, også til dyrlæge hvis det er det du ønsker
Vær glad for i selv kan lave børn, og nød det

Jeg er selv 20, og vi har forsøgt at blive gravide i 2 år til april. Vi kan desværre ikke selv, så efter nytår, håber vi at vi får afvide hvornår vi kan få hjælp ( vi skal til forundersøgelse )

Glæder mig til at følge dig.

Kram

Stort tillykke med Bebsen i Mavsen ...... 

Du kan godt tage et "sabat år" fra gym .... 

Og hos os er vi begge under udd. og jeg venter vores barn nr. 3 som kommer ud her lige rundt om hjørnet.

Jeg syndes der jo klart, der er fede fordele ved at studere, og ha små børn .... vi har tidlig fri hverdag, og har vi barn syg så er det ikke en arbejsgiver vi skal stå til regnskab over for ....  

Så min mening er go for it ... 

Knusss Linda