Hej alle
Så er det vist på tide at få nedfældet forløbet omkring lillesøsters ankomst lørdag d. 4/12 - 2010.
Claus havde været på juleehandel fredag aften ( Open By Night i Aalborg ), og der var et par ting, der skulle byttes, hvilket han gjorde lørdag middag. Jeg var gået 5 dage over tid, og havde haft en del plukveer de sidste par aftner, men hver gang var de gået i sig selv igen efter et par timer.
Om eftermiddagen stod William og spillede computer ved sofabordet, og skulle have lidt hjælp ind imellem - jeg synes egentlig de der plukveer blev lidt kraftigere, og kom så til at kigge på uret i hjørnet hver gang - og så kom de pludselig med 6-8 min mellemrum. Kl 15.25 ringede jeg til Claus for at få ham hjem, da jeg havde lidt på fornemmelsen det nok var ved at være tid. Da han kom hjem ringede vi efter mine forældre, der så kunne være ved William mens jeg blev tjekket på fødegangen - og evt. kunne tage ham med hjem hvis nu..... Vi fik dog også fat i Claus' kammerat (Kenneth), der bor lidt tættere på, så vi kunne køre med det samme..... Det var jeg glad for senere....
Vel inde på fødegangen kl 16.30, blev vi modtaget af en jordemorstuderende (Marie), som gerne ville være med til fødslen. Da jeg skulle afgive urinprøve gik vandet (noget jeg ikke oplevede med William, så en ret spøjs oplevelse) og herefter synes jeg godt nok der kom mange veer. Vi fik lov at komme på en fødestue uden undersøgelse, de var ikke i tvivl om at jeg var i aktiv fødsel. Det viste sig, at jeg var 8 cm åben, og der gik ikke mange minutter før jeg fik lov til at presse med når der kom en ve. Det viste sig at lillesøster var stjernekigger, dvs skulle fødes med ansigtet udad, således at næsen kan være lidt i vejen. Derfor tog det fhv lang tid med at få presset pigen ud. Hendes hjertelyd blev dog ikke på noget tidspunkt påvirket af mine anstrengelser, og ud kom hun kl 17.31 - ca en time efter vores ankomst til fødegangen. Et eller andet sted i dette forløb blev der også taget en blodprøve i forbindelse med den undersøgelse vi deltog i ang. et stofs passage fra moderkage til barn - men jeg ænsede det ikke rigtig.
Hun fik 10 på apgarscoren med det samme, og kom op til mig og gik straks igang med at sutte. Moderkagen blev født et karters tid efter, og herefter fik vi lov at være på stuen en halv times tid, fik ringet rundt med nyheden, før jordmødrene kom ind for at undersøge lillesøster - hun blev målt til 52 cm og 3850g, har alle fingre og tæer, langt mørkt hår og lange negle - en rigtig fin pige!
Det blev konstateret, at jeg havde mistet lidt mere blod end godt var (vurderet til 700 ml) - så derfor ville de ikke sende mig hjem, men istedet indlægge lillesøster og mig på barselsgangen, hvor Claus desværre ikke kunne få lov at være hos os. Det var lidt en streg i regningen, men sikkerhed fremfor alt. Jeg fik 1 1/2 portion saltvand og et ekstra skud i låret med noget der skulle få livmoderen til at trække sig sammen. Min blære blev tømt med kateter for at fremme sammentrækningen endnu mere - heller ikke nogen speciel rar fornemmelse.
Det blev en lang nat, hvor lillepigen og jeg jo skulle lære hinanden at kende - og ikke mindst finde ud af det med amning.... Samtidig med at der lå en anden mor ved siden af os. Jeg var glad, da klokken blev 8 og Claus kunne komme ud til os. Ved middagstid fik vi lov at tage hjem. Min blodprocent var kun 5,5 mod normalt 7,1, så jeg måtte love at tage den med ro og lade Claus om julerengøringen.
I dag er lillesøster blevet undersøgt af sundhedsplejersken, der var fuldt tilfreds med hvad hun så: Lillesøster har taget 50 g på (og tabt sig en cm....??), har de fornødne reflekser og den form hun nu skal have og ser ud til at trives. Jeg selv er stadig noget mærket af blodtabet - bliver hurtigt træt når jeg går for meget rundt. Men det tager åbenbart tid at få sådan en blodprocent op igen. Mælken er dog løbet til, hvilket vi ellers fik at vide godt kunne tage et par dage ekstra pga blodtabet.
William viser mere og mere interesse for lillesøster - aer hendes hår og kysser hende farvel når han skal i seng eller i børnehave. Han vil dog ikke holde hende endnu, og hun må bestemt heller ikke få hans bamse..... Vi vil selvfølgelig ikke presse ham til noget, så derfor er det også bare skønt at han selv kommer hen og kigger og aer hende.
Nu mangler vi blot at få navnet helt på plads..... De navne vi havde tænkt, passer ikke rigtig på hende, så vi har måttet finde nogen nye alternativer. Det er indskrænket til 2, så en afgørelse er snart på plads..... Jeg ville dog ikke vente længere med at udsende denne fødselsbeskrivelse, så I må have navnet til gode lidt endnu.
Knus Familien
