Livas mor skriver:
Hej piger..
Jeg vil egentlig bare lige lette hjertet og have jeres råd.
Som nogen af jer ved fra mit indlæg https://www.baby.dk/debat/77329pi1/ordet-er-frit/stem-paa-os-.aspx har vores lille familie haft det MEGET svært det sidste år. Og det er som om det aldrig rigtig ender, og jeg er snart så drænet at jeg mest af alt har lyst til at sætte mig til at græde og kaste håndklædet i ringen.
Liva har siden sin vuggestue start 1. august 2010 (altså for 4 måneder siden) været konstant syg, og det er virkelig bogsatveligt ment. Hun er i vuggestue en dag og er syg i en uge og er så i vuggestue 3 dage og er syg i 2 uger. Hver gang er det med feber som altid ligger mellem 40,1-40,7 og lægerne siger evig og altid det er virus eller endnu en mellemørebetændelse.
Nu er vi der så igen igen efter hendes allerførste hele uge i vuggestuen.. Mellemørebetændelse nr. 4 på måneder og ørelægerne vil ikke give hende dræn grundet hendes "unge" alder på 13 måneder.. Hun skriger nonstop, jeg har hende hos mig 24/7 og jeg er snart ved at blive skør.!!
Jeg ved godt at det nok er fordi hun ikke kan "tåle" at gå i vuggestue, jeg var selv som barn ekstra modtagelig for sygdomme og bakterier og blev passet hjemme. Vi har desværre ikke mulighed for at passe hende hjemme og jeg ringede derfor til Pladsanvisningen og forhørte mig om hun kan rykkes til en Dagpleje, hvor der er færre børn og dermed mindre risiko for smitte.. Nus står vi så r. 43 og med den sneglefart får hun en plads når hun skal i børnehave.
Jeg orker snart ikke mere, jeg er bare så ulykkelig..
Knus en træt Rikke
Har du ikke mulighed for at søge hjemmepasningordning med tilskud i din kommune??
Blot en tanke.
Har selv en søn med lavt emunforsvar og tilmed forsnævret luftrør, så vi brugte de første 3 år ud og ind af hospitaler.
Da han var helt lille og min x-mand og jeg var gift, tog jeg ganske enkelt et truckcertifikat og så søgte jeg ind på samme arbejdsplads som min mand. Vi arbejde begge på skiftehold, men forskudt for hinanden, så der altid kunne være en hjemme ved ham eller på sygehuset, når han var indlagt.
Jeg ved godt at det kan være hårdt, og især hvis man er uddannet inden for noget helt andet, men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og løsningen synes vi var kanon. Naturligvis kunne der komme enkelte overlapninger, men så kunne vi få mormor eller datteren eller en nabo til at være ved ham, lige i byttetiden, eller den der var hjemme og skulle afsted, stoppede lillemanden ind bilen og tog ham med, og så byttede vi i porten.
Hvor der er vilje er der vej.
Kærligst
Sussie
