Jeg er jo ca. 17 - 18 uger henne nu, og i dag har jeg haft max plukveer hele dagen.
Jeg ringede til min læge for at høre, om det nu skulle være normalt at få plukveer så tidligt, og om det er noget, jeg skal være bekymret over. Hun fortalte, at flergangsfødende oplever plukveer tidligere end førstegangs, så det kan sagtens passe, at jeg oplever dem nu. Problemet er, at jeg er sikker på, jeg ikke havde plukveer med Sofie, så jeg aner jo ikke om det er "tidligere".
Jeg er netop kommet hjem fra arbejde og er komplet smasket i kroppen af de kramper i maven. Det gør jo heller ikke sagen bedre, at jeg i dag har måttet slæbe afsted med tre afsindige elever (hen over dagen) som man er nød til at holde i et bestemt greb for at de ikke skal gøre skade på mig eller andre elever.
Min inspektør har sagt, at jeg ikke skal lægge mig imellem voldelige optrin, nu hvor jeg er gravid, men hvad gør man lige, når en anden elev er ved at blive banket til hundefoder?
Mine spørgsmål går egentlig på: Har andre oplevet plukveer så tidligt, er det ufarligt, eller er der noget, jeg skal passe på med (ja, jeg ved godt jeg ikke bør slås, som jeg gjorde i dag). Skal jeg nu have plukveer hver dag resten af min graviditet? Kan de tidlige plukveer medføre, at jeg føder for tidligt?
Jeg synes, jeg har 1000 dumme spørgsmål, fordi jeg ingenting ved om det. - Håber bare, der er én eller flere af jer, der kan berolige mig med nogle fakta eller jeres egen historie.
- Helle, som heldigvis har huset lidt for sig selv, mens manden og Sofie er i skoven for fodre jagtfasaner.
Anmeld