Tidlig trodsalder - Andre der kæmper med det?

ja ja og ja!
Jeg sidder her og nikker. Det er jo helt vildt et temp. Johanna har.

For lige at bringe aftensmad situationen på banen. I fire dage har hun skabt sig og gjort ved, så vi til sidst måtte tage hende væk fra bordet.
Men vi gav os ikke, vi ignorerede ellers sagde det nytter ikke noget, du skal spise din mad!
I går var vi i ikea (gud bedre) og vi besluttede at købe mad. Johanna fik kartofler og kødboller, og jeg forventede en scene. Men tror I ikke den lille gnom åd med velbehag! Jeg ved så ikke om vi skal takke ikeas køkken eller hvad:P
og nu er det jo en drøm at spise aftensmad med Johanna, nu spiser hun også ris og pasta - skøre unge! Hun spiser selv, og hvisa hun ikke lige kan få maden på gafflen/skeen, så laver hun en scene!
Ja hvad ville jeg med det.................jo altså jeg tror (lige som jer andre) at vi er nødt til at vise hvad der er ok og hvad der ikke er ok!

Knus Siber, der har sidste ferie dag i morgen øvøvøvøvøvøv

Det samme er tydeligt herhjemme. Bare gange to og så på to forskellige måder, men målet er jo det samme. Det kan være svært at bevare roen, men jo roligere man er, jo bedre går det. Ellers kan det jo gå helt op i en spids, hvor man begge prøver at overgå hinanden, og ingen vinder jo ved det (eller også gør barnet...).

Jeg føler, at hver gang jeg siger nej, gør de det enten igen eller begynder at skrige. Måtte lige sætte Signe på plads ved aftensmaden (bare et "nej, Signe"), men fik så at vide af Sebastian at han "kan ikke høre noget i den larm jeg laver, og at jeg kan gå ovenpå og råbe". Så forsvandt irritationen godt nok med det vuns :))

Og sikke mange herinde der er enigen. Mon ikke det er noget med alderen ;) - altså børnenes.

Knus Line - der desperat forsøger at finde et alternativ til den for gamle chokolademousse jeg skulle have spist nu...