Tidlig trodsalder - Andre der kæmper med det?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.558 visninger
11 svar
0 synes godt om
27. august 2008

Tynen

Det var så idag at DPén med et smil påpegede Stellas stigende temperament :)

* Hun er begyndt at smide sig på gulvet og hyle, hvis tingene ikke vil som hun vil.

* Hun kan slet ikke magte at få et nej.

* Hun prøver konstant "grænser" af.
Hvis man vil sætte hende i klap/barnevognen går hun totalt i flitsbue og skriger så højt at man skulle tro vi niver hende.
Det kommer også når vi går med den.
Pludselig tænder hun bare af og vil ned.

Når hun får et af hendes flip, ignorerer vi hende indtil hun holder op/bliver god igen.
Folk her i byen tror jeg er døv, men jeg nægter altså at bøje mig for hendes skaben når vi går tur.

Er det normalt at de er sådan nu?
Og er det ok at ignorere det?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. august 2008

ivfmarie

jeg har engang hørt at børn aldrig trodser deres forældre - det er en egenskab vi giver dem. Ungernes "trods" er bare et udtryk for et udækket behov! (..?..)
Jeg kan måske godt se det rigtige i ovenstående, men der er satme også tider hvor jeg er sikker på at Freja (og til tider Malte) er DEFINITIONEN på trods.

Samtidig er jeg af den holdning at børn ikke skal græde alene, og uden trøst... meeen den har jeg altså måtte foretage visse redigeringr i :$

Nu er det hvis nærmere: Børn skal ikke græde alene, og uden trøst, med mindre jeg er heeelt sikker på at der ikke er noget galt
Malte er nemlig en rigtig primadonna, og han tuder og skriger hvis han ikke får sin vilje, og jeg er altså begyndt at ignorere ham - jeg har bare fået nok af hans "uhøflighed". Hvis han vil i kontakt med mig, så må han sgu snakke pænt!!

Så, Tynen, du gør ikke noget forkert ved at ignorere hende... hvis ellers du er sikker på at det ikke er et udækket behov der medfører elendigheden.

Marie - der ikke ville have haft to børn, hvis jeg vidste at nr to skulle være så besværligt ifht nr 1!!

Anmeld

27. august 2008

Astrid P

Yes, yes, yes... Jeg nikker til alle de 'symptomer' du beskriver. Vi har også en værre dramaqueen herhjemme. Og hun er så pisse højlydt, så folk må virkelig tro at vi mishandler hende når der er noget hun ikke må. Fårk, hun kan skrige i arrigskab. I vuggestuen kalder de hende ekspressiv og viljefast. Det er vist nogle pæne ord de kan sige i stedet for at kalde hende en stædig og larmende hystade! Du er bestemt ikke alene

Anmeld

27. august 2008

Susan1978

det er helt normalt..

jeg sagde faktisk til vores dp, om hun kunne huske hvordan Ea var.. hun smed sig nemli også ned på gulvet.. og knalede med vilje hovedet ned i gulvet.. sådan bagover..

Emil er ikke helt såå hys endnu, men tror godt han kan nå at blive det, for han har dælme en mening.. og han har kanøflet en af de større drenge i dp. DEN ROD.

Trine, jeg synes det er den rigtige måde at gøre det på, ignorer hendes adfærd som man gør med hunde.. hun må absolut intet opnå med den adfærd.

vi gør det stadig med Ea herhjemme.. hun er jo altså en sindsyg hys lille dame og når hun får sine flip ignorer vi hende fuldstændig.. går simpelthen væk.. eller vender ryggen til.. så stopper det med det samme, for så opnår hun ikke det hun vil. -opmærksomhed-

er nu bare ikke helt sikker på at de bevidst er en måde at skabe opmærksomhed på når de er så små.. men en måde at vise deres temperament og vilje.. ja jeg ved ikke..er vist ude at bunde her..

men er bange for du får dig en lille Ea der.. :S stakkel dig. hihi

ei de er skønne de små hidsige damer.. men også en mundfuld af 7.rang.

Susan

Anmeld

27. august 2008

Tynen

Jeg er ret sikker på at hun ikke har nogle udækkede behov i de situationer.

Trodsalder var egentlig bare et ord jeg skrev i mangel af bedre :)
Det er jo ikke ren trods - Men en prøven grænser af TROR jeg.
Jeg prøver at hitte hoved og hale i hende, men nogen gange tror jeg ikke selv hun ved hvad hun vil.

Jep, hun banker også hovedet i gulvet - Op til flere gange sommetider.

Hun er begyndt at tage ting fra en af hendes jævnaldrene i Dpén og lappe ud efter hende - Det skal nok blive spændende senere hen.

Uh, en lille Ea - Det lyder som en underholdende udfordring :)

Her den anden dag, tog jeg mig selv i at sige til Stig: Jeg tør næsten ikke give hende noget, for orker næsten ikke at høre på hendes hyl hvis det er det forkerte jeg giver hende.
Og sådan gider jeg bare ikke det skal være!
Hun har virkelig været en byld i nummeren de sidste mange dage :)

Anmeld

28. august 2008

Millebasse

Uh,kender det!! Kan tydeligt huske at den jordmor som var med til at bringe Bastian til verden,sagde at han bliver en dreng der ved hvad han vil! og hun har fået ret!! Han har et temperament nogen gange som siger spar to! Hyler og skriger hvis han ikke får sin vilje! Har helt ondt af hans dp-mor som ellers er fantastisk med ham ;) (L) Men det eneste der også virker her er at ignorere. Begynder man at komme op i samme leje som ham, prøver han enten at overdøve en, ellers bliver han rigtig ked af det.. :'( Men samtidig som han er en hidsigprop er han den kærligste dreng, der elsker at give krammer og kys (L)(L) Camilla - som er SÅ irriteret på den skide gibs!!!

Anmeld

28. august 2008

Sille

Hej tynen..

Freja er fuldstændig som du beskriver.... hun er konstant i flisbue... kan slet ikke tåle et nej og styrter rundt til alt det hun udemærket godt ved hun ikke må..
Selvom vi leger og aktiverer hende masser... er også ved at blive sindsyg...

Jeg prøver at ligge hende og lade hende rase af selv når hun får sine flip.. for jeg kan alligevel ikke komme ind til hende....

så hun får et par minutter og så kan vi kramme lidt når hun er faldet ned...

Men føler med dig..
Stadig følger vores piger hinanden...christ!

-sille

Anmeld

28. august 2008

Tikki

jeps - kender det for godt :D Har altid set lidt skævt til de forældre, der står i supermarkedet med en unge der skriger og skaber sig og ruller rundt på gulvet :$. Iza gør så selvfølgelig nu det samme :P..så kan jeg lære det. I går stampede hun i gulvet i Netto og skreg som en stukken gris, fordi hun ville tage en bid af en porer som lå i kurven og ikke fik lov 8D møgunge.

Vi ignorerer det også, for begynder vi at irettesætte eller sige nej bliver det meget meget værre. Jeg tror det bedste middel mod dette er at vise dem med kroppen, at de ikke får noget ud af det - reagerer man på det, så FÅR de jo netop noget ud af det på en eller anden måde....og så må man lukke øjnene for hr. og fru Danmarks onde blikke på gaden, når de synes man har en uopdraget unge med sig :D

Anmeld

28. august 2008

Loggidut

ja...kort og godt...bare ja >( vi har samme prob!

Anmeld

28. august 2008

Helle30

Jeps jeps - den adfærd døjer vi også med. Jeg tror på, man skal køre rimelighedstjekket: Er alle behov fornuftigt opfyldt? Er der rimelighed i, at barnet opfører sig sådan? Hvis man er sikker på, man selv har stillet rimelighed til rådighed, og barnet stadig kører flitsbuen, så må man undlade at reagere på den negative adfærd/vende sig bort og gøre noget andet, til barnet finder en anden kontaktform frem.
Med børn, der har et sprog (jeg kan i flæng nævne skolebørn) så er det faktisk ret effktivt, hvis man stille og roligt siger: Vi kan ikke tale sammen, så længe du opfører dig sådan/taler sådan. Kom tilbage, når du har fundet en ordentlig måde at tale på. Det behøver man ikke gøre ret mange gange, før de fatter den. - Og som jeg har sagt før, gælder det også for samvær mellem voksne, at man med ganske få virkemidler kan blive tiltalt/behandlet, som man gerne vil. - Bare man tydeligt viser/siger, at man ikke ønsker en given adfærd/tiltaleform.
Kvinder mestrer generelt teknikken bedre end mænd, blev der sagt på det kursus, jeg engang deltog i. Det har jeg selv erfaret er korrekt;)

- Helle, som indimellem har været så overskudsagtig, at jg har betragtet teknikken som en sport - især i arbejdsøjemed.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.