Var du bange for graviditeten?

Secrets skriver:

Min kæreste og jeg arbejder på at lave et lille individ Jeg har just haft min første mens siden p-pillestop, og den sluttede i går, så denne måned går det løs. For det første vil jeg spørge, om det er noget vrøvl at man skal nøjes med sex hver 2. dag? Har læst at det er godt, fordi koncentrationen af sædceller hos manden så er højere. Men er det noget vrøvl, og forværrer man i virkeligheden sine chancer ved hele tiden at have den ene dages mellemrum? Hvis nu man tilfældigvis har ægløsning den ene dag, man har pause? Eller er det også okay at have sex hver dag?

Og så noget helt andet.. Jeg har hele tiden glædet mig til at blive gravid og få en lille. Men jo mere jeg læser herinde, jo mere bange bliver jeg. Det er så frygteligt synd for alle jer, der har oplevet SA og jeg ved ikke hvad af komplikationer, for tidlige fødsler osv., og det betyder bare, at jeg er blevet vildt nervøs for at blive gravid! For det virker nærmest som om, at en ganske almindelig vellykket graviditet hører til sjældenhederne, så jeg bliver så nervøs...

Hvordan ville i tøjle den angst? Og var i selv bange? Jeg har også hørt, at de første 12 uger er kritiske.. Skal jeg passe på med motionen de første 12 uger?

Og sidst, men ikke mindst, hvornår fortalte i folk, at i var gravide?

Heej med dig

Aller først vil jeg lige ønske jer tillykke med jeres valg om PB o rigtig meget held og lykke med det .

Jeg synes i skal lade vær at tænke så meget over hvad de anbefaler at man gør , som at have sex hver 2 dag , i skal have sex når i har lyst om det så er 2 gange om dagen hver dag eller med 3 dages mellemrum , jeger af den overbevisning om at det lykkedes når ens krop er fuldstændig indstillet på at der skal være et lille væsen inden i en . så have i sex når i lyser og lad vær at spekulere over om der mon er gevinst den her dag eller imorgen eller om 4 dage , det skal nok lykkedes for jer under alle omstændigheder , men hav tålmodighed , det tager jo i gennemsnit 6-9 måneder at blive gravid fra p-pille stop . Så op på hesten og nyd hinanden

Hmm , jeg var stoppede på p-piller da jeg begyndte og være sammen med min kæreste , og da vi havde snakket om at vi gerne ville have en baby , men bare ik lige nu , begyndte ejg at læse på diverse sider på nettet bla. den her , og det gjorder mig hunde angst for at den dag jeg endelig skulle blive gravid, så ville jeg os opleve alle de grimme ting som en SA MA osv . det er granske forfærdeligt for dem der oplever det , jeg gjorder simpelthen det at jeg undgik at læse om de negative ting og andre gange holde mig helt fra siderne det gav mig lidt mere ro i kroppen , det kan være en god ide at holde sig fra de særgelige indlæg her inde så længe PB er igang , og ja det er rigtig de første 12 uger er dem som er mest usikker . - men forsøg at holde tankerne positive i den tid , det sker jo ikk for alle at de oplever SA eller MA ved ikk hvor mange procent . Men der er flere vellykkede graviditeter end ulykkelige .

Så ferm med de positive tanker .  

Jeg har selv oplevede alle de forfærdelige tanker og angst , jeg kunne faktisk først nyde min graviditet efter min MD og det var i uge 20 , det er ikk fedt , og jeg fortryder idag at jeg ikk har været bedre til at finde det positive frem i graviditeten , men pyt nu med det , jeg glæder mig til min lille guldklump kommer til verdnen ,. :d HAr termin om 26 dage

Vi fortalte det først til folk efter uge 12 .

Stort juleknus herfra .

Secrets skriver:

Min kæreste og jeg arbejder på at lave et lille individ Jeg har just haft min første mens siden p-pillestop, og den sluttede i går, så denne måned går det løs. For det første vil jeg spørge, om det er noget vrøvl at man skal nøjes med sex hver 2. dag? Har læst at det er godt, fordi koncentrationen af sædceller hos manden så er højere. Men er det noget vrøvl, og forværrer man i virkeligheden sine chancer ved hele tiden at have den ene dages mellemrum? Hvis nu man tilfældigvis har ægløsning den ene dag, man har pause? Eller er det også okay at have sex hver dag?

Og så noget helt andet.. Jeg har hele tiden glædet mig til at blive gravid og få en lille. Men jo mere jeg læser herinde, jo mere bange bliver jeg. Det er så frygteligt synd for alle jer, der har oplevet SA og jeg ved ikke hvad af komplikationer, for tidlige fødsler osv., og det betyder bare, at jeg er blevet vildt nervøs for at blive gravid! For det virker nærmest som om, at en ganske almindelig vellykket graviditet hører til sjældenhederne, så jeg bliver så nervøs...

Hvordan ville i tøjle den angst? Og var i selv bange? Jeg har også hørt, at de første 12 uger er kritiske.. Skal jeg passe på med motionen de første 12 uger?

Og sidst, men ikke mindst, hvornår fortalte i folk, at i var gravide?

Min teori er, at tage det hele helt stille og roligt..  Jeg er selv blevet lidt bange for selve graviditeten, hvordan det skal gå, om barnet vil være rask, om der kommer komplikationer.. Men så tænkte jeg, HVAD kan JEG gøre for at undgå det? Ikke en dyt, udover at tage GraVitamin, som jeg er igang med.. Mit råd er, at husk dig selv på at du INTET kan gøre for at det skal lykkedes eller mislykkedes, du er bare nødt til at slappe af, og lad det gå sin gang..

Der udover, fortæller vi det som det første til heeeele familien, og HVIS der skulle ske noget inden uge 12, jamen - så får vi talt om det, fordi vi er nødt til at fortælle folk det.. Min klassekammerater, er jeg egentlig ret tæt med, og de ved jeg har skåret ned på smøger og har nok luret at vi prøver, og jeg stopper jo så snart der er en positiv test, så den gætter de nok, også vil jeg da ikk nægte, jeg vil satse på det hele skal gå godt

Jeg vil råde dig til at dyrke motion! Barnet får et meget bedre blodomløb, moderkagen øges faktisk og der er bedre gennemgang til bebse, så den vokser faktisk bedre når du dyrker motion, så endelig ikke stop

Der er nogle styrketrænings øvelser, over hoved og med bækken du skal gøre anderledes eller mildere, men er du ikk medlem af et fitness center? Fitnessdk er super gode til råd og vejledning, er selv nylig meldt ind, da jeg KUN har hørt positivt om motion.. Det der med at man ikke må gøre dyrke motion er sådan en fesen skrøne - det er tværtimod sundt og godt både for bebse og dig selv, og du får højst sandsynlig også en nemmere fødsel  Men endelig forhør dig med en trænings vejleder De kender de rette øvelser som styrker de rette muskler  Du må selvf. ikke løbe så du ikk kan få vejret, og du må da ikke bodybuilde, men uskyldige og almindelige øvelser og motion der får pulsen okay op, er bare super  Held og lykke, og jeg glæder mig til, og håber der snart sker noget  

mybaby-girl skriver:

Kan godt forstå din angst, og det er os frygteligt med hva der kan ske ... Men da vi selv blev gravide første gang, da gik jeg let over alt det med at læse om sa og alt det der kan ske, før jeg havde styr på min angst i graviditeten .. Prøv så vidt muligt at tænke positiv og ikke hva der kan ske med dig, det gør det hele nemmere (ved godt det er bedere sagt end gjort).

- Det med at have sex, det gik jeg ikke en skid op i, vi havde sex imellem 1 til 3 dag, når vi så'n lystede Jeg gav hurtigt op med at tage test for når man havde ægløsning og dit og dat Det tog næsten et år for os at blive gravide da jeg smed mine p-piller, og dem har jeg taget siden jeg  var 13år gammel .. Du skal nok passe på med ikk at løfte tunge ting ..

- Vi fortalte vores forældre det nogle dage efter vi havde testet positivt, vi var så glade og stolte og resten fik det afvide, når vi var klar og det var omkring efter uge 12-15 ...

Håber det bedste fra mig

Tak for svaret! Det kan godt ske, at jeg skal gå langt udenom de negative tråde så! Men man vil jo også så gerne sige til folk, at man er ked af deres tab, da man ønsker den samme støtte, skulle man komme i samme situation. Det er altså tricky! Men måske er det en balancegang mellem at læse om det, for at finde de rette råd mod at forhindre det, og så ikke læse for meget!

Jeg har heller ikke tænkt mig at teste for ægløsning eller noget. De er så upræcise de tests, og når vi nu alligevel har sex så ofte, så kan det jo i grunden være ligemeget. Vi skal nok ramme ægløsningstidspunktet uanset hvad!

Jeg tror også, at jeg fortæller det, når jeg har testet positiv og været ved lægen. Er i tvivl om, hvornår jeg skal fortælle mine studiekammerater det. For når man er så lykkelig, vil man gerne sige det hurtigt, men self. også ærgerligt at sætte den store snak igang, for så at miste indenfor de første 12 uger!

Dorthe1986 skriver:

For det første: held og lykke med projektet

Altså den måned hvor jeg blev gravid, der havde vi sex med 10 dages mellemrum!! og jeg havde ægløsning der midtimellem Men nu er min kæreste også heldige at have super-celler  Men i alle de måneder vi prøvede inden havde vi sex meget oftere, men lige den måned, ja der var der ikke så meget... Faktisk brokkede jeg mig over det, fordi "hvordan skal vi få et barn uden sex?!" Du skal også huske på at sædceller kan leve i 3-4 døgn inde i kvinden...

Ja kender godt den frygt der.... jeg blev først gravid efter 1 år og 5 mdr fordi jeg har PCO. Og jeg havde læst at når man så havde PCO så havde man større risiko for alt muligt kunne gå galt... Og jeg var rigtig bange da jeg så fik en positiv test... Men da jeg så ham på skanning i 10. uge, da blev jeg rolig. Og da vi nåede til nakkefoldsskanningen og han bare var ligeså fin, ja så blev jeg rolig... Faktisk er jeg sikker på nu at det hele nok skal gå. Jeg har været heldig med en meget nem graviditet indtil videre og han er sund og rask er begyndt at sparke godt derinde jeg er i 22. uge nu

Jeg fandt ud af at jeg var gravid i 7./8. uge, og samme dag blev jeg nødt til at ringe til min familie Kunne simpelthen ikke holde mund. Venner og skole fik det først at vide da jeg havde været til nakkefold.

Undskyld det blev så langt

Tak!

Ej hvor sjovt. Faith works in mysterious ways! Det er da sjovt at det lige var da i havde en lang sex-pause, at i blev gravide! Men omvendt er der jo også mange, som lige netop bliver gravide, når de holder op med at fokusere på at blive det.. Men tror nok både kæresten og jeg ville blive knotne over at gå 10 dage uden. Hehe!

Hvor er det dog skønt for dig, at du har en vellykket graviditet trods PCO! Tillykke med det!  Men jeg har også det generelle indtryk at omkring NF-scanningen og 12. uge er den magiske grænse, hvor man kan trække vejret dybt og sige: "Nu er jeg ovre den hårde del"

Tror også jeg vil have svært ved at vente med at fortælle familien det. ÅH hvor jeg dog glæder mig som en sindssyg til at blive gravid! Og du skal skam ikke undskylde for dit lange indlæg

MariaE skriver:

Var sådan set slet ikke bange den første gang, for tænkte jeg jo var sund og fin, men efter at det tog 14 mdr og så alligevel endte med en udskrabning, ja så blev jeg bange alle de andre gange:-)

Men det er alligevel det hele værd i enden jo. Det skal man huske hver gang det går galt.

Har været gravid 4 gange og har 2 børn og ville gøre det hele om igen hvis jeg fik de samme dejlige børn ud af det.

Og den tanke trøster mig ved tanken om en mulig nr 3, for tænker jeg måske bare SKAL igennem en abort for hvert barn jeg vil have. Ikke at jeg ikke ville blive ked af det, men på en eller anden måde ville jeg vide at det nok skulle blive min tur igen.

Det var egentlig et skønt synspunkt, nu du siger det. At det kan godt ske, at det ender galt en gang eller to, men det barn, man så endelig får, er dét værd. Det vil jeg have i tankerne, når jeg bliver nervøs!

Secrets skriver:

Min kæreste og jeg arbejder på at lave et lille individ Jeg har just haft min første mens siden p-pillestop, og den sluttede i går, så denne måned går det løs. For det første vil jeg spørge, om det er noget vrøvl at man skal nøjes med sex hver 2. dag? Har læst at det er godt, fordi koncentrationen af sædceller hos manden så er højere. Men er det noget vrøvl, og forværrer man i virkeligheden sine chancer ved hele tiden at have den ene dages mellemrum? Hvis nu man tilfældigvis har ægløsning den ene dag, man har pause? Eller er det også okay at have sex hver dag?

Og så noget helt andet.. Jeg har hele tiden glædet mig til at blive gravid og få en lille. Men jo mere jeg læser herinde, jo mere bange bliver jeg. Det er så frygteligt synd for alle jer, der har oplevet SA og jeg ved ikke hvad af komplikationer, for tidlige fødsler osv., og det betyder bare, at jeg er blevet vildt nervøs for at blive gravid! For det virker nærmest som om, at en ganske almindelig vellykket graviditet hører til sjældenhederne, så jeg bliver så nervøs...

Hvordan ville i tøjle den angst? Og var i selv bange? Jeg har også hørt, at de første 12 uger er kritiske.. Skal jeg passe på med motionen de første 12 uger?

Og sidst, men ikke mindst, hvornår fortalte i folk, at i var gravide?

Vi gjorde det hver 2 dag, for det meste. og vi tog den i første hug, men nu var jeg heller ikke i tvivl om hvornår jeg havde Æg-løsning .

Jeg er selv bange for at være gravid, fordi man læser og høre så mange ting. - men tror bare man er nødtil at tænke på det bedste  - Held og Lykke med det ..

Drømmer skriver:

Ihh tillykke med projektet håber det snart lykkes for jer at lave en lille bebs

Ved ikke helt om der er hold i det med at dyrke sex hver anden dag eller ej. synes bare i skal dyrke sex når i har lyst  så skal bebs nok komme

Kender alt for godt til din angst. og hvis den bliver for slem synes jeg du skal holde dig fra trådene om aborter og fortidlige fødsler. for det kan nemt kaste brande på bålet.
Både min søster og kusine er gravide lige nu, og de mærker nærmest ikke noget til det, andet end når babyerne sparker  så der findes stadig gode graviditeter. man hører måske bare mest om de dårlige..... hold fast i de gode historier, og skub de dårlige under gulvtæppet.

Vi fortalte det til den Nærmeste familie da jeg var 6 uger henne, og vi havde fået det bekræftiget ved lægen

Resten fik det afvide efter NF

 

Tak skal du have 

Man kan måske nok også sige, at det vigtigste er at nyde hinanden og lade være at fokusere på det tekniske. Så man får et kærlighedsbarn skabt af nydelse og ikke teknik! Der er jo mange der siger, at man kan stresse kroppen til, at det tager lang tid at blive gravid. Så jeg skal nok bare lige chille

Tror også jeg vil holde mig lidt for de deprimerende tråde nu så.. For der er jo også mange gode, og mange positive fødselsberetninger!

Pernille08 skriver:

Heej med dig

Aller først vil jeg lige ønske jer tillykke med jeres valg om PB o rigtig meget held og lykke med det .

Jeg synes i skal lade vær at tænke så meget over hvad de anbefaler at man gør , som at have sex hver 2 dag , i skal have sex når i har lyst om det så er 2 gange om dagen hver dag eller med 3 dages mellemrum , jeger af den overbevisning om at det lykkedes når ens krop er fuldstændig indstillet på at der skal være et lille væsen inden i en . så have i sex når i lyser og lad vær at spekulere over om der mon er gevinst den her dag eller imorgen eller om 4 dage , det skal nok lykkedes for jer under alle omstændigheder , men hav tålmodighed , det tager jo i gennemsnit 6-9 måneder at blive gravid fra p-pille stop . Så op på hesten og nyd hinanden

Hmm , jeg var stoppede på p-piller da jeg begyndte og være sammen med min kæreste , og da vi havde snakket om at vi gerne ville have en baby , men bare ik lige nu , begyndte ejg at læse på diverse sider på nettet bla. den her , og det gjorder mig hunde angst for at den dag jeg endelig skulle blive gravid, så ville jeg os opleve alle de grimme ting som en SA MA osv . det er granske forfærdeligt for dem der oplever det , jeg gjorder simpelthen det at jeg undgik at læse om de negative ting og andre gange holde mig helt fra siderne det gav mig lidt mere ro i kroppen , det kan være en god ide at holde sig fra de særgelige indlæg her inde så længe PB er igang , og ja det er rigtig de første 12 uger er dem som er mest usikker . - men forsøg at holde tankerne positive i den tid , det sker jo ikk for alle at de oplever SA eller MA ved ikk hvor mange procent . Men der er flere vellykkede graviditeter end ulykkelige .

Så ferm med de positive tanker .  

Jeg har selv oplevede alle de forfærdelige tanker og angst , jeg kunne faktisk først nyde min graviditet efter min MD og det var i uge 20 , det er ikk fedt , og jeg fortryder idag at jeg ikk har været bedre til at finde det positive frem i graviditeten , men pyt nu med det , jeg glæder mig til min lille guldklump kommer til verdnen ,. :d HAr termin om 26 dage

Vi fortalte det først til folk efter uge 12 .

Stort juleknus herfra .

 

Puh ja, lige den med tålmodighed. Det er jo min kæphest! Haha. Nej, men du har jo ret. Og jeg er faktisk enig i, at man bliver gravid, når man er klar. Jeg ved godt, der måske ikke er deciderede beviser for, hvad det psykiske betyder, men jeg tror måske godt, at man med for meget fokus på ønsket om graviditet kan risikere at udsætte den egentlige graviditet!

Der er måske også noget om, at de negative oplevelser bare er mere i øjenfaldende. Man kan også sige, der sker rigtig mange gode ting i verden, men nyhederne rapporterer om de dårlige, og det samme gælder vel for denne situation. Det er nemt at lade sig skræmme, men det må jeg hellere undgå!

Lover at bringe det positive frem fra nu af

Babyklar skriver:

 

 

Vi gjorde det hver 2 dag, for det meste. og vi tog den i første hug, men nu var jeg heller ikke i tvivl om hvornår jeg havde Æg-løsning .

Jeg er selv bange for at være gravid, fordi man læser og høre så mange ting. - men tror bare man er nødtil at tænke på det bedste  - Held og Lykke med det ..

Håber det også lykkes hurtigt for os. Og tillykke med graviditeten!

Så fik jeg vidst svaret de fleste! Håber ikke nogen er fornærmede over, at de ikke har fået personlige svar! Der var bare så mange svar, så udvalgte dem der havde noget nyt at sige ift. de andre, håber det er okay