Så har jeg endelig været til den scanning der kunne fortælle at jeg kan få lov til at føde normalt! Dejligt
Udover den gode nyhed var det ellers en helt igennem dårlig oplevelse.
Vi kom 40 min. for sent ind. I de 40 minutter ringede en telefon konstant på et kontor. Det var det alle hviskede om, og jeg siger jer - jeg var mildest talt ved at springe i luften til sidst. Kan slet ikke have lyde der blir ved
Nå, men vi kommer ind på en stue, hvor jeg synes det er utroligt de både havde plads til briks OG skrivenbord, for den var godt nok lille! På trods af det, stod der 3 damer. En studerene som præsenterede sig. En sygeplejeske som også præsenterede sig og så en jeg ikke aner hvad var, men det var hende der scannede mig.
Jeg kom med møje og besvær op på briksen. De scanner og snakker volapyk. Vi aner ikke hvad det er vi ser på skærmen. Indtil SP langt om længe lige peger lidt og forklarer kort uden at vi forstår noget som helst. Derefeter siger damen med scanneren at hun blir nødt til at scanne nede fra- Øv øv, men det er prøvet før. Jeg hopper ned og kommer af med tøjet mens de er ved at skille briksen totalt ad på en meget uvidende måde. Mens jeg er ved at tage tøjet af kommer en læge ind -tak for at respektere min blufærdighed! Jeg skal op på briksen igen og spørger om det kan være rigtigt at de bøjler skal være SÅ høje(helt ekstremt oppe under loftet agtigt) og til det svarer de ja. Jeg forsøger at få benene derop, men det gør rigtig rigtig ondt i mit bækken. Det forklarer jeg og til det svares der: Så skal vi da lige hjælpe dig hvorefter de lynhurtigt tar hver et ben og smider og. AAAAV
Hun går i gang med at scanne og på et tidspunkt får hun flyttet scanneren så hun presser meget hårdt ind på mit urinrør og jeg siger igen AV. Hun klapper mig på låret og siger "ja ja" indtil hun opdager hvad det er hun har gang i. Uden at undskylde!!
Det skal lige siges at jeg intet har over mig, døren er ikke låst og der står 4 kitler for enden af mit skræv! Kunne de ikke have givet mig et håndklæde og flyttet sig op til skærmen??
Da vi er færdige smutter jeg om til mit tøj. Mens jeg tar tøj på åbnes døren ud til gangen 3 gange!! Og jeg står lige ved siden af i det bare ingenting. Jeg sagde 3. gang at jeg godt nok synes der var meget rend når man sådan stod og var nøgen. Ingen undskyldning.
Vi sætter os ned og får den gode nyhed. Derefter viser hun på et billeder at jeg har åbnet mig og at min livmoderhals er sunket lidt. Hun siger: "Så du tar den lige med ro og så ringer du ind hvis du begynder at bløde eller får veer" Hvorefter der gives tegn til at vi skal gå ud...
Jeg kunne tude!!
Men glæden over at få lov til at føde normalt fylder heldigvis mere.
(Min meget tålmodige mand var også totalt i chock over behandlingen... Så det er altså ikke bare hormonerne der raser
)